Pløjefri dyrkning

Mindst 20 procent af det danske landbrugsareal dyrkes uden brug af plov. Det er et tal i hastig vækst. Og begreber som conservation agriculture og regenerativt landbrug vinder frem – også i det politiske landskab og hos organisationer, som ikke har haft historie for samarbejde med landbruget.

Året er 1934. På den amerikanske højslette har det været tørt i månedsvis. Det er ikke en tørke, som vi kender den fra Danmark, hvor regnen bliver væk i nogle uger. Vi er i et område, hvor man ikke kan forvente meget mere end 250 millimeter nedbør om året. 

Mekaniseringen har gjort det muligt at opdyrke jorden på The High Plains, som findes, hvor staterne Oklahoma, Kansas, Texas, New Mexico og Colorado mødes. Ploven baner vejen for nye afgrøder. Men den fjerner også alle andre planterester fra jordens overflade. Græstæppet, der tidligere dækkede sletten, er væk, og tørken betyder, at de nye afgrøder aldrig kommer frem af det knastørre pulver, jorden er blevet til.  

Blæsten er ikke en sjælden gæst på højsletten. Men den bare og tørre jord gør de ugelange storme i 1930’erne til et mareridt for de familier, der bor og driver landbrug i området. Mellem 1930 og 1940 flygter mere end 3,5 millioner mennesker fra dage, der inde i støvskyens mørke minder mere om nat. De fleste søger vestpå mod Californien. Udsultede og ludfattige. De menneskelige og økonomiske konsekvenser af The Dust Bowl er enorme. 

Stormene blæser støv så langt væk som til Chicago, New York City og Boston. I vinteren 1934-1935 er sneen, der falder i New England mere end 2.500 kilometer væk fra højsletten, farvet rød af støvet.

Forholdene er langt fra dem, vi kender på dyrkningssikker jord i tempereret klima, hvor der falder tre gange så meget nedbør som på den amerikanske højslette. Men The Dust Bowl satte gang i en bevidsthed om konsekvenserne af intensiv jordbearbejdning. Den satte gang i nye metoder. I en bevægelse.

Her næsten 100 år senere er den bevægelse for alvor nået til Nordeuropa sammen med klimaforandringer, som betyder, at vi om sommeren får flere tilfælde af kraftig regn og længere perioder med tørke

Reduceret jordbearbejdning. Pløjefri dyrkning. No-till. Conservation agriculture. Regenerativt landbrug. Begreberne er mange og i nogle tilfælde elastiske.

For pløjefri dyrkning er ikke nødvendigvis reduceret jordbearbejdning. Harvning kan være lige så intensivt som pløjning. No-till betyder ”ingen jordbearbejdning” og sætter dermed klare grænser. Men det er ikke det samme som conservation agriculture, som blandt andre Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO) har defineret klart.

Conservation agriculture hviler på tre hovedprincipper, nemlig minimal mekanisk jordbearbejdning, plantedække året rundt, samt et sundt sædskifte, hvor man eksempelvis aldrig dyrker samme afgrøde flere år i træk. 

Mange går mod conservation agriculture for at spare tid og penge. Andre fordi de trods plov og rotorharve har for svært ved at lave et ordentligt såbed i deres stive lerjord. Andre igen fordi de hyppigere tørkeperioder i foråret tvinger dem til at forsøge at bevare fugten i jorden

Københavns Universitet og Agrovi har efter tre års forskning kortlagt fem gode grunde til at overveje conservation agriculture.   

Uanset årsagen viser tal fra Danmarks Statistik, at der er fremgang for det pløjefrie areal. I 2020 var der mere end 5.000 danske landmænd, der dyrkede næsten 500.000 hektar pløjefrit. En væsentlig fremgang fra 284.521 hektar i 2016. Og da Foreningen for Reduceret Jordbedarbejdning i Danmark (FRDK) sammen med Seges Innovation tidligt i 2022 søgte deltagere til nye erfagrupper, var interessen overvældende

Dyrkningsmetoderne får også opmærksomhed fra andre end landmænd. Danmarks Naturfredningsforening så gerne, at conservation agriculture var blevet en del af de såkaldte eco-schemes i den nye CAP-reform. Selv modstanden mod glyphosat kan forstumme, når det bliver nævnt i sammenhæng med conservation agriculture. 

Og nu er spørgsmålet så, om conservation agriculture er ved at blive overhalet indenom af begrebet regenerativt landbrug. 

Det regenerative landbrug går skridtet videre. Det er ikke nok at konservere, altså bevare jorden – den skal genopbygges eller regenereres.

Her er der endnu større fokus på efter- og mellemafgrøder, som med kvælstoffikserende egenskaber reducerer behovet for handelsgødning. Det samme skal de såkaldte »companion crops«, der også skal medvirke til at reducere pesticidforbruget.

Og så er drøvtyggere en vigtig nøgle til at omsætte planterester i marken. Det handler om at tilføre organisk materiale til jorden i form af afgrøderester, husdyrgødning og kompost. Om at opbygge mere, end man fjerner. 

Fødevaregiganter som Nestlé og Arla interesserer sig for begrebet, og en sammenslutning af europæiske forskningsinstitutioner peger entydigt på regenerativt landbrug som vejen frem for europæiske landmænd.

Én af forskerne i sammenslutningen, Orsolya Valkó fra Hungary’s Institute of Ecology and Botany, er helt klar i mælet:

- Hvis vi skal bevare biodiversiteten, øge fødevareproduktionen og bekæmpe klimaforandringerne, er der intet alternativ til regenerativt landbrug, siger hun.

Knud Bay-Smidt foran Virkar Dynamic-såmaskinen, som han købte direkte fra fabrikken i Spanien. Siden er Dansk Maskincenter blevet importør. Foto: Kasper Stougård
Ønsker forenkling: Jeg er jo ikke hardcore CA’er
Ønsker forenkling: Jeg er jo ikke hardcore CA’er

Knud Bay-Smidt har siden 2019 sået direkte. Det er ønsket om forenkling, der har startet bevægelsen, men i dag fylder den faglige udfordring mindst lige så meget.

Formanden for de pløjefri landmænd, Henrik Terp, foreslår, at landmændenes klimabidrag bliver godskrevet med en negativ CO2-afgift. Også biomasse-leverandørerne melder sig på banen med et ønske om, at landmændene belønnes for deres klimaindsats.
Pløjefri landmænd og biomasse-leverandører: Vi vil belønnes for vores klimaindsats
Vi vil belønnes for vores klimaindsats

Landmænd skal have gevinst af deres klimaindsats og ikke udsættes for en konkurrenceforvridende CO2-afgift, mener både de pløjefri landmænd og leverandører af biomasse. De er nu gået sammen om at kræve samme vilkår som i resten af EU. Fire andre foreninger i landbruget følger trop.

De landmænd, der i forvejen kører med et alsidigt sædskifte, har efterafgrøder og snitter halm, har meget svært ved at opnå yderligere 2,4 tons CO2-ækvivalenter årligt, vurderer landskonsulent. Arkivfoto
Landskonsulent: Potentiale for CO2-lagring er svært at nå på mange jorder
Potentiale for CO2-lagring er svært at nå på mange jorder

Det er muligt for pløjefri landmænd at lagre op til 2,4 tons CO2-ækvivalenter pr. hektar. Der er imidlertid mange, der ikke kan opnå så stor en effekt, fortæller landskonsulent.

Chefkonsulent Erik Sandal, Velas, gennemgår mulighederne for at begrænse brugen af glyphosat til de nødvendige situationer.
Kan conservation agriculture praktiseres uden glyphosat?
Kan conservation agriculture praktiseres uden glyphosat?

- Uanset om man er for eller imod glyphosat, så er det fortsat stigende forbrug af glyphosat i dansk landbrug ikke heldigt i den nuværende politiske proces, fastslår Erik Sandal. Han anviser derfor en række metoder til at begrænse brugen af glyphosat i praksis.

En efterafgrødeblanding kan være et godt alternativ til dyrt indkøbt handelsgødning. Her ses en blanding med blodkløver, som i år har overlevet vinteren og allerede er i vækst igen. Foto: FRDK
FRDK: Landmænd kan spare gødning med efterafgrøder
Landmænd kan spare gødning med efterafgrøder

Nogle efterafgrødeblandinger kan samle helt op til 75 kilo N til den efterfølgende afgrøde, hvis de etableres rigtigt. Det er en mulighed for at spare på den dyre handelsgødning, lyder det fra Foreningen for reduceret jordbearbejdning (FRDK)

FRDK oplever stor interesse for pløjefri dyrkning og conservation agriculture. Den nye strategi for foreningen sigter mod 1.000 nye medlemmer inden 2025. Foto: FRDK
Stor interesse: FRDK vil have 1.000 nye medlemmer
FRDK vil have 1.000 nye medlemmer

Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark har lagt en ny strategi for vækst. Timingen er helt rigtig, for de pløjefrie systemer er populære som aldrig før, vurderer foreningen.

Dyk ned i vores øvrige 377 artikler om Pløjefri dyrkning

FRDK redefinerer conservation agriculture

FRDK vil gerne have flere landmænd med på conservation agriculture-systemet. Derfor lancerer foreningen nu fire trin af systemet, så det bliver mere tilgængeligt.

Engelsk landmand stod af Quadtrac-ræset

På grund af driftsformen conservation agriculture bruger engelske Clive Bailye langt færre timer, samt mindre brændstof, handelsgødning og planteværn end tidligere. Og udbytterne er steget med 0,25 ton pr. hektar i gennemsnit.

Nordjysk storlandbrug tester no-till

Det er svært at få vandet igennem den lave og kolde markjord hos JSJ Agro i Vendsyssel. Derfor tester de nu, om pløjefri dyrkning og conservation agriculture kan forbedre jordstrukturen.

- Pløjefri dyrkning er ikke religion

FRDK har med fem markbesøg i foråret trukket 270 interesserede landmænd ud i pløjefrie marker for at gøre op med fordomme. Det sidste besøg i rækken blev afviklet hos Martin Molbo i Vester Velling mandag eftermiddag.

Pløjefri dyrkning forbedrer sandjorden

Bent Jepsen, Jernvedlund ved Gredstedbro, er en af de pionerer, der har dyrket sin sandjord i det sydvestjyske pløjefrit i flere år. Han byder indenfor til Åben pløjefri mark onsdag i samarbejde med Landbrugsrådgivning Syd og FRDK.

Pløjefri formand inviterer på markbesøg

På onsdag den 11. maj er der Åben pløjefri mark på Sanderumgaard ved Odense hos driftsleder Henrik Terp. Han er også formand for de pløjefri landmænd.

Samson lancerer ny nedfælder til præcis og skånsom udbringning af gylle

Ny Samson gyllenedfælder, der er udviklet til optimal udnyttelse af gyllens gødningsværdi via skånsom nedfældning i flere afgrødetyper og jordbundsforhold.

Venstre undrer sig over glyphosat-forbud

Venstres landbrugsordfører mener, at et netop vedtaget forbud mod brug af glyphosat på en række offentlige og private arealer mangler fagligt belæg.

Mere dansk viden om kulstoflagring skal hjælpe klimaet

- Klimaet har ikke råd til at vente. Derfor inviterer vi en af Danmarks førende forskere på området, professor Jørgen E. Olesen, til at møde, så vi kan få gang i et godt samarbejde til gavn for klimaet, skriver formanden for FRDK i dette debatindlæg.

Naturfredningsforening så gerne støtte til conservation agriculture

Overordnet er støtteordninger i den nye reform gode, mener DN. Men et enkelt initiativ savner de på listen.