Pløjefri dyrkning

Mindst 20 procent af det danske landbrugsareal dyrkes uden brug af plov. Det er et tal i hastig vækst. Og begreber som conservation agriculture og regenerativt landbrug vinder frem – også i det politiske landskab og hos organisationer, som ikke har haft historie for samarbejde med landbruget.

Året er 1934. På den amerikanske højslette har det været tørt i månedsvis. Det er ikke en tørke, som vi kender den fra Danmark, hvor regnen bliver væk i nogle uger. Vi er i et område, hvor man ikke kan forvente meget mere end 250 millimeter nedbør om året. 

Mekaniseringen har gjort det muligt at opdyrke jorden på The High Plains, som findes, hvor staterne Oklahoma, Kansas, Texas, New Mexico og Colorado mødes. Ploven baner vejen for nye afgrøder. Men den fjerner også alle andre planterester fra jordens overflade. Græstæppet, der tidligere dækkede sletten, er væk, og tørken betyder, at de nye afgrøder aldrig kommer frem af det knastørre pulver, jorden er blevet til.  

Blæsten er ikke en sjælden gæst på højsletten. Men den bare og tørre jord gør de ugelange storme i 1930’erne til et mareridt for de familier, der bor og driver landbrug i området. Mellem 1930 og 1940 flygter mere end 3,5 millioner mennesker fra dage, der inde i støvskyens mørke minder mere om nat. De fleste søger vestpå mod Californien. Udsultede og ludfattige. De menneskelige og økonomiske konsekvenser af The Dust Bowl er enorme. 

Stormene blæser støv så langt væk som til Chicago, New York City og Boston. I vinteren 1934-1935 er sneen, der falder i New England mere end 2.500 kilometer væk fra højsletten, farvet rød af støvet.

Forholdene er langt fra dem, vi kender på dyrkningssikker jord i tempereret klima, hvor der falder tre gange så meget nedbør som på den amerikanske højslette. Men The Dust Bowl satte gang i en bevidsthed om konsekvenserne af intensiv jordbearbejdning. Den satte gang i nye metoder. I en bevægelse.

Her næsten 100 år senere er den bevægelse for alvor nået til Nordeuropa sammen med klimaforandringer, som betyder, at vi om sommeren får flere tilfælde af kraftig regn og længere perioder med tørke

Reduceret jordbearbejdning. Pløjefri dyrkning. No-till. Conservation agriculture. Regenerativt landbrug. Begreberne er mange og i nogle tilfælde elastiske.

For pløjefri dyrkning er ikke nødvendigvis reduceret jordbearbejdning. Harvning kan være lige så intensivt som pløjning. No-till betyder ”ingen jordbearbejdning” og sætter dermed klare grænser. Men det er ikke det samme som conservation agriculture, som blandt andre Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO) har defineret klart.

Conservation agriculture hviler på tre hovedprincipper, nemlig minimal mekanisk jordbearbejdning, plantedække året rundt, samt et sundt sædskifte, hvor man eksempelvis aldrig dyrker samme afgrøde flere år i træk. 

Mange går mod conservation agriculture for at spare tid og penge. Andre fordi de trods plov og rotorharve har for svært ved at lave et ordentligt såbed i deres stive lerjord. Andre igen fordi de hyppigere tørkeperioder i foråret tvinger dem til at forsøge at bevare fugten i jorden

Københavns Universitet og Agrovi har efter tre års forskning kortlagt fem gode grunde til at overveje conservation agriculture.   

Uanset årsagen viser tal fra Danmarks Statistik, at der er fremgang for det pløjefrie areal. I 2020 var der mere end 5.000 danske landmænd, der dyrkede næsten 500.000 hektar pløjefrit. En væsentlig fremgang fra 284.521 hektar i 2016. Og da Foreningen for Reduceret Jordbedarbejdning i Danmark (FRDK) sammen med Seges Innovation tidligt i 2022 søgte deltagere til nye erfagrupper, var interessen overvældende

Dyrkningsmetoderne får også opmærksomhed fra andre end landmænd. Danmarks Naturfredningsforening så gerne, at conservation agriculture var blevet en del af de såkaldte eco-schemes i den nye CAP-reform. Selv modstanden mod glyphosat kan forstumme, når det bliver nævnt i sammenhæng med conservation agriculture. 

Og nu er spørgsmålet så, om conservation agriculture er ved at blive overhalet indenom af begrebet regenerativt landbrug. 

Det regenerative landbrug går skridtet videre. Det er ikke nok at konservere, altså bevare jorden – den skal genopbygges eller regenereres.

Her er der endnu større fokus på efter- og mellemafgrøder, som med kvælstoffikserende egenskaber reducerer behovet for handelsgødning. Det samme skal de såkaldte »companion crops«, der også skal medvirke til at reducere pesticidforbruget.

Og så er drøvtyggere en vigtig nøgle til at omsætte planterester i marken. Det handler om at tilføre organisk materiale til jorden i form af afgrøderester, husdyrgødning og kompost. Om at opbygge mere, end man fjerner. 

Fødevaregiganter som Nestlé og Arla interesserer sig for begrebet, og en sammenslutning af europæiske forskningsinstitutioner peger entydigt på regenerativt landbrug som vejen frem for europæiske landmænd.

Én af forskerne i sammenslutningen, Orsolya Valkó fra Hungary’s Institute of Ecology and Botany, er helt klar i mælet:

- Hvis vi skal bevare biodiversiteten, øge fødevareproduktionen og bekæmpe klimaforandringerne, er der intet alternativ til regenerativt landbrug, siger hun.

Knud Bay-Smidt foran Virkar Dynamic-såmaskinen, som han købte direkte fra fabrikken i Spanien. Siden er Dansk Maskincenter blevet importør. Foto: Kasper Stougård
Ønsker forenkling: Jeg er jo ikke hardcore CA’er
Ønsker forenkling: Jeg er jo ikke hardcore CA’er

Knud Bay-Smidt har siden 2019 sået direkte. Det er ønsket om forenkling, der har startet bevægelsen, men i dag fylder den faglige udfordring mindst lige så meget.

Formanden for de pløjefri landmænd, Henrik Terp, foreslår, at landmændenes klimabidrag bliver godskrevet med en negativ CO2-afgift. Også biomasse-leverandørerne melder sig på banen med et ønske om, at landmændene belønnes for deres klimaindsats.
Pløjefri landmænd og biomasse-leverandører: Vi vil belønnes for vores klimaindsats
Vi vil belønnes for vores klimaindsats

Landmænd skal have gevinst af deres klimaindsats og ikke udsættes for en konkurrenceforvridende CO2-afgift, mener både de pløjefri landmænd og leverandører af biomasse. De er nu gået sammen om at kræve samme vilkår som i resten af EU. Fire andre foreninger i landbruget følger trop.

De landmænd, der i forvejen kører med et alsidigt sædskifte, har efterafgrøder og snitter halm, har meget svært ved at opnå yderligere 2,4 tons CO2-ækvivalenter årligt, vurderer landskonsulent. Arkivfoto
Landskonsulent: Potentiale for CO2-lagring er svært at nå på mange jorder
Potentiale for CO2-lagring er svært at nå på mange jorder

Det er muligt for pløjefri landmænd at lagre op til 2,4 tons CO2-ækvivalenter pr. hektar. Der er imidlertid mange, der ikke kan opnå så stor en effekt, fortæller landskonsulent.

Chefkonsulent Erik Sandal, Velas, gennemgår mulighederne for at begrænse brugen af glyphosat til de nødvendige situationer.
Kan conservation agriculture praktiseres uden glyphosat?
Kan conservation agriculture praktiseres uden glyphosat?

- Uanset om man er for eller imod glyphosat, så er det fortsat stigende forbrug af glyphosat i dansk landbrug ikke heldigt i den nuværende politiske proces, fastslår Erik Sandal. Han anviser derfor en række metoder til at begrænse brugen af glyphosat i praksis.

En efterafgrødeblanding kan være et godt alternativ til dyrt indkøbt handelsgødning. Her ses en blanding med blodkløver, som i år har overlevet vinteren og allerede er i vækst igen. Foto: FRDK
FRDK: Landmænd kan spare gødning med efterafgrøder
Landmænd kan spare gødning med efterafgrøder

Nogle efterafgrødeblandinger kan samle helt op til 75 kilo N til den efterfølgende afgrøde, hvis de etableres rigtigt. Det er en mulighed for at spare på den dyre handelsgødning, lyder det fra Foreningen for reduceret jordbearbejdning (FRDK)

FRDK oplever stor interesse for pløjefri dyrkning og conservation agriculture. Den nye strategi for foreningen sigter mod 1.000 nye medlemmer inden 2025. Foto: FRDK
Stor interesse: FRDK vil have 1.000 nye medlemmer
FRDK vil have 1.000 nye medlemmer

Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark har lagt en ny strategi for vækst. Timingen er helt rigtig, for de pløjefrie systemer er populære som aldrig før, vurderer foreningen.

Dyk ned alle vores 390 artikler om Pløjefri dyrkning

Sagen om de frostskadede roer: Kunne pløjefri dyrkning have reddet optagningen af de sidste roemarker?

Ifølge FRDK burde flere roedyrkere ikke have været bremset af vandlidende marker, hvor optagningen måtte stoppe på grund af al for våde marker til færdsel med de tunge roeoptagere. - Jeg vurderer, at det lykkedes for mig at tage roerne op, fordi jeg ikke har pløjet, siger Christian Wibholm, Stubbekøbing.

Sjællandsk gods: - Vi har solgt alle vores store maskiner

Agrovis årlige Sund Jord-arrangement, der sætter praktisk fokus på regenerativt landbrug- også kaldet conservation agriculture – blev i denne uge afholdt på Aagaard gods syd for Kalundborg. – Vores vigtigste maskine er nu den engelske Weaving Seed Drill 6000T til at så direkte i stub, fortæller godsejer Gregers Hellemann.

Tjen op til 963 kroner pr. hektar ved at gøre mindre

Conservation Agriculture er et begreb, der deler vandene. Nu har Seges Innovation opstillet konkrete regneeksempler, som skal vise dyrkningsmetodens effekt på markøkonomien.

Får sparer CA-landmand for 800 kroner pr. hektar

Landmand Martin Molbo sparer i forvejen mange penge på både mandetimer og brændstof på grund af sit dyrkningsprincip. Nu har han reduceret sine omkostninger yderligere ved at erstatte brakpudseren med får.

Fuld effekt af pløjefri dyrkning: - Nu kan jeg køre i marken uden at få mudder på dækkene

Fritids-planteavler Michael Aarestrup, Viborg, har på få år fået en jord, der er nemmere at arbejde med ved at droppe pløjningen.

ESG gjorde udslaget: Bathau Holstein bruger reduceret jordbearbejdning som klimaværktøj

Mælkeproducent Jørgen Haugaard, Tjele, sparer tid ved ikke at pløje, og han fremtidssikrer sin bedrift.

Ivan har droppet ploven: - Tidsbesparelsen kan virkelig mærkes

Pløjefri landmand Ivan Madsen, Juelsminde, bruger halvt så meget tid i det pløjefri system, i forhold til da han pløjede.

Kvægejendom med vanskelig jord: Pløjefri dyrkning forbedrede Mortens marker

Sandfygning er en saga blot for mælkeproducent Morten Meilandt Petersen, Brøns i Sønderjylland, efter han har droppet ploven. Han har desuden fået en bedre bære- og vandholdningsevne i marken.

Pløjefri dyrkning genopliver godsets jorder

Gyldensteen Gods på Fyn har lagt om til pløjefri dyrkning for at genopbygge jorden, som gennem mange år har været udpint. Godset er værter for arrangementet Åben Pløjefri Mark den 4. maj.

Myte #3: Der er mere græsukrudt i det pløjefri dyrkningssystem

Det er blandt andet manglende sædskifte, for tidlig såning af vintersæd og dårlig maskinhygiejne, der fører til problemer med græsukrudt i marken. Ikke hverken pløjefri dyrkning eller conservation agriculture, som i nogle tilfælde kan være løsningen på problemet.