Ulveforslag passerer 50.000 støtter: Nu venter Folketinget

Borgerforslaget »Nej tak til fritgående ulve i Danmark« har nået sit mål. I alt har 50.535 personer nu støttet forslaget. Dermed er grænsen på 50.000 underskrifter, som er nødvendig for at bringe et borgerforslag videre til Folketinget, passeret.

Siden tirsdag eftermiddag, hvor tælleren stod på 46.501, er der kommet yderligere 4.034 støtter. Dermed er målet nået, godt en måned inden fristen for at ramme de 50.000 underskrifter, der skal til. 

Frygter, at ulven mister sin skyhed

En af forslagets medstillere, Tove Sørensen, mener, at Danmark ikke kan tilbyde ulven de rette levevilkår.

- Min mening er, at ulven faktisk skal have lov til at leve et sted, hvor den har fred og ro for mennesker. For veje, for trafik. Men det kan den ikke få her i vores lille Danmark, siger hun til TV/Midt-Vest.

Hun frygter samtidig, at ulvene med tiden vænner sig for meget til mennesker.

- Jeg frygter, at den med tiden vil blive for dus med menneskene og miste sin naturlige skyhed. Så vi vil have jagttid på den ligesom andet vildt, tilføjer hun.

Skal gennem Folketingets procedure

Forslaget skal nu gennemgås af Folketingets Administration. Herefter skal et eller flere folketingsmedlemmer eller en minister formelt fremsætte indholdet som et beslutningsforslag, før politikerne kan behandle det. Borgerforslaget blev offentliggjort 29. maj og er stillet af Hans-Jørgen Bøgfeldt fra Frederikssund sammen med fem medstillere, blandt andre altså Tove Sørensen.

Forslagsstillerne vil have regeringen til at arbejde for større national råderet over forvaltningen af ulve. Samtidig ønsker de, at Danmark inden for de gældende EU-regler iværksætter tiltag, der kan fjerne fritgående ulve fra dansk territorium.

De ønsker også undersøgt, om vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse kan bruges til at begrænse ulves adgang til Danmark.

- Danmark er for lille, for tæt befolket og for intensivt udnyttet til at kunne rumme ulven uden betydelige konflikter, står der i forslaget.

Hensyn til naturpleje og husdyr vejer

Gruppen bag forslaget peger især på konsekvenserne for fåre-, kvæg- og hesteholdere. Ifølge forslaget medfører ulveangreb økonomiske tab, ekstra arbejde og usikkerhed blandt dyreholderne. Forslagsstillerne frygter desuden, at risikoen for angreb kan få færre landmænd til at sætte dyr på græs. Det kan efter deres vurdering gå ud over naturplejen på blandt andet enge, overdrev og heder.

De mener derfor, at ulven er bedre tjent med at leve i store nationalparker og reservater andre steder i Europa. 

Det juridiske udgangspunkt har ændret sig, siden forslaget blev skrevet. EU ændrede i 2025 ulvens status fra »strengt beskyttet« til »beskyttet«. Ændringen trådte i kraft 14. juli 2025 og gav medlemslandene større mulighed for at forvalte deres ulvebestande.

Ulven er dog fortsat en beskyttet art, og medlemslandene skal sikre en gunstig bevaringsstatus. Siden har regeringen gjort det nemmere at regulere, altså skyde, problemulve.