Grøn trepart og kontrol: Det frivillige bliver ikke uden krav

Af Jens Axel Kruchov, advokat og partner, Storm Advokatfirma

Grøn trepart er ikke kun frivillighed. Den er også regulering, kontrol, frister, målopfyldelse og politisk opfølgning.

Som advokat vil jeg derfor anbefale, at du ikke alene spørger: Hvilke tilskud kan jeg få?

Du bør også spørge: Hvilke krav skal jeg kunne dokumentere, og hvad sker der, hvis målene ikke nås?

Implementeringsaftalen beskriver, at opgaven er stor og omfattende, og at der er behov for hurtigt udmøntnings- og implementeringsarbejde. Der lægges vægt på simple og implementerbare løsninger, begrænsede administrationsomkostninger og ro om jordpriser. Samtidig fremgår det, at opkøb af landbrugsjord i Danmarks Grønne Arealfond blandt andet skal ske med henblik på videresalg og jordfordeling, og at det ikke er et mål i sig selv, at staten på sigt skal eje mere jord.

Det lyder betryggende. Men det ændrer ikke ved, at aftalen skal levere konkrete resultater.

Aftalepartierne har forpligtet sig til at stemme for den lovgivning og de bevillinger, der skal udmønte aftalen. De centrale dele om CO2e-afgift på husdyr, reduktionsmål, vandrammedirektiv, miljøgaranti, kvælstofregulering og ny reguleringsmodel er forligsbundne i forskellige perioder.

Det betyder, at retningen ikke bare kan affejes som almindelig politisk snak.

Kontrollen bliver skærpet

For landmanden er det særlig vigtigt at være opmærksom på kvælstofreguleringen. Aftalen lægger op til en ny reguleringsmodel fra 2027. Samtidig beskrives et styrket kontrolregime, hvor der blandt andet kan ses på satellitkontrol, kontrolomfang, bagatelgrænser og sanktioner. Der lægges også op til ændringer i gødskningsloven med henblik på at harmonisere datoer og indberetningsperioder, forbedre datakvaliteten og give bedre mulighed for krydstjek af registre.

Det bør få enhver landmand til at se alvorligt på sin dokumentation.

Det er ikke nok at gøre det rigtigt

I fremtidens landbrug bliver det ikke nok at gøre tingene rigtigt. Du skal også kunne bevise, at du har gjort tingene rigtigt. Det gælder gødningsanvendelse, efterafgrøder, markdata, arealregistrering, tilskudsbetingelser, miljøtiltag, forpagtningsaftaler og eventuelle rådighedsbegrænsninger.

Der er en juridisk pointe her: Dokumentation er ikke administration for administrationens skyld. Dokumentation er dit værn, hvis der opstår en sag.

Hvis der kommer uenighed med myndighederne om, hvorvidt et krav er overholdt, er det ofte den, der har den bedste dokumentation, der står stærkest. Hvis der opstår tvist med en forpagter, nabo, kommune, køber eller bank, er det afgørende, at aftaler og forudsætninger er skrevet ned.

Frivillige aftaler kan få store konsekvenser

Det samme gælder de frivillige arealordninger. Hvis du indgår aftale om skovrejsning, ekstensivering, vådområde eller udtagning, skal du kende betingelserne. Hvilke krav gælder i hvor mange år? Hvad må arealet bruges til? Hvilke sanktioner gælder, hvis betingelserne ikke overholdes? Kan forpligtelsen overdrages ved salg? Hvad betyder den for et kommende generationsskifte? Hvad betyder den for pantet i ejendommen?

Jeg ser ofte, at landmænd er meget grundige, når de køber maskiner eller indgår foderkontrakter, men mindre grundige, når det handler om offentlige ordninger. Det er forståeligt, fordi ordningerne kan virke standardiserede. Men netop fordi de ofte er standardiserede, skal man være ekstra opmærksom på, om de passer til den konkrete bedrift.

En standardordning kan få meget forskellig betydning på to forskellige ejendomme.

På den ene ejendom kan udtagning af lavbundsjord være en god løsning, fordi arealet er lavtydende, vanskeligt at dyrke og ikke afgørende for harmoniarealet. På den anden ejendom kan samme type udtagning skabe problemer for husdyrproduktionen, finansieringen eller et planlagt generationsskifte.

Derfor bør grøn trepart håndteres som en samlet juridisk og driftsøkonomisk proces.

Mit råd er at få styr på tre ting.

For det første: Kend dine arealer og din reguleringsrisiko.

For det andet: Få dokumentationen i orden, før kontrolregimet skærpes.

For det tredje: Skriv dine aftaler, så de kan holde til fremtidige ændringer.

Landbruget har altid været reguleret. Det nye er ikke, at der kommer regler. Det nye er omfanget, tempoet og sammenhængen mellem klima, vandmiljø, natur, data og økonomi.

Grøn trepart kan give muligheder. Men mulighederne kommer ikke uden krav.

Den landmand, der forstår begge dele, står bedst.