Ubegrænset adgang til alle artikler online
Senest opdateret 30. august 2026
I december 2025 blev der vedtaget en ny, »historisk« model for reduktion af landbrugets udledninger af kvælstof. Her er alt, hvad du skal vide om emnet.
Konsekvenserne kan blive dødsensalvorlige for både bedrifter, familier, arbejdspladser, dansk fødevareproduktion, livet på landet og i det hele taget for Danmarks fremtid.
Fire mand fra Østerbjergegård deltager i landbrugets stormøde i Odense. For griseproducent Mikael Rabjerg handler det om at vise sammenhold og gøre politikerne klart, hvilke konsekvenser den nye regulering kan få.
- Kære politikere, vi har flere gange i både denne og andre avisspalter advaret jer og holdt jer op på jeres paroler. På tirsdag er I enten med eller mod dansk fødevareproduktion, skriver Bæredygtigt Landbrugs formand i dette debatindlæg.
Den nye kvælstofregulering skaber usikkerhed om de fremtidige rammevilkår i landbruget og blandt virksomhederne omkring det. DM&E har forståelse for frustrationen i erhvervet, men står samtidig fast på målet om et sundt vandmiljø og efterlyser langsigtede rammer, dokumenterede løsninger og et helhedssyn på konsekvenserne for hele værdikæden.
Den nye regulering af landbruget mangler dokumenteret miljøeffekt og fagligt grundlag og kan få store konsekvenser for både landmænd og fødevareproduktion, mener Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug.
Forud for de massive protestaktioner, der er annonceret fra landbruget i næste uge, vil Liberal Alliance nu prøve at få udskudt gødskningsloven, mens endnu en V-politiker vil stemme imod loven.
Dagen efter at Seges Innovation offentliggjorde nye beregninger af behovet for ændret afgrødevalg og brak, peger organisationen i et nyt notat på endnu en udfordring i kvælstofregnskabet. Effekten af planlagte vådområder kan være væsentligt lavere end hidtil antaget.
Ny beregning fra Seges Innovation sætter tal på konsekvenserne af den kommende kvælstofregulering. På landsplan svarer behovet til 22 procent brak ved uændret afgrødevalg – mens det i de hårdest ramte kystvandoplande når over 50 procent.
EU's miljømål giver ikke de danske myndigheder carte blanche til at gøre hvad som helst. Staten skal ifølge EU's proportionalitetsprincip kunne dokumentere, at indgrebene er egnede, nødvendige og ikke går videre end nødvendigt.
Usikkerhed om den kommende kvælstofregulering og udsigten til sprøjteforbud får landbrugets repræsentanter i Trepart Vidå-Kruså til foreløbig at trække sig fra arbejdet.
Regeringen vil bruge milliarder på at sænke momsen på fødevarer, men samtidig risikerer den nye kvælstofregulering at gøre dansk fødevareproduktion dyrere og mindre konkurrencedygtig, lyder kritikken fra Landbrug & Fødevarer. Minister Christian Rabjerg Madsen afviser at undtage grøntsagsproducenterne.
Den politiske usikkerhed om landbrugets fremtid kan allerede aflæses i vestjyske virksomheders ordrebøger. Omkring hver tiende beskæftigede i Holstebro og Struer arbejder direkte i landbruget eller fødevareindustrien, og dertil kommer arbejdspladserne i følgeerhvervene.
En modelberegning, der kan regne op til 30 procent forkert, bør ikke danne grundlag for regler for gødningsanvendelse i Danmark, mener læserbrevskribenten.
- Vi skal ikke vælge mellem natur og landbrug. Vi skal finde løsninger, hvor vi kan have begge dele. Det er sådan, vi sikrer et stærkt dansk landbrug, skriver byrådsmedlem i Aalborg Kommune i dette debatindlæg.
Jurist kritiserer, at fundamentale EU-retlige principper ikke overholdes i processen omkring den nye kvælstofregulering. Denne kritik har underskrivere af et høringssvar sendt videre til udvalgte folketingspolitikere og EU-kommissærer.
19 af Danmarks allerstørste landbrug protesterer i et samlet høringssvar over den nye kvælstofregulering. De efterlyser blandt andet dokumentation, proportionalitet og større retssikkerhed.
Det er regulering på formodninger, når politikerne vil afvikle halvdelen af dansk landbrug, skriver Peter Rosendal fra Bæredygtigt Landbrug i dette læserbrev.
Selv om størstedelen af jorden på Nørregaard ligger i områder med høj retention, får den nye kvælstofregulering konsekvenser. Græs med ekstremt lavt udbytte kan blive nødvendigt, mens raps og vinterhvede kan komme under pres – og hveden er en vigtig råvare til bedriftens 750 søer.
Der er noget grundlæggende skævt ved en situation, hvor landmænd må samle penge ind for at undersøge, om myndighedernes regulering hviler på et tilstrækkeligt sikkert grundlag.
Spiras vil rejse penge til uafhængige undersøgelser af kvælstofkravene i Knudedyb. Landmændene opfordres til at bidrage med 50 kroner pr. hektar.
