Ubegrænset adgang til alle artikler online
Senest opdateret 18. september 2026
I december 2025 blev der vedtaget en ny, »historisk« model for reduktion af landbrugets udledninger af kvælstof. Her er alt, hvad du skal vide om emnet.
Ændrede miljømål, hårdere kvælstofregulering og et fagligt grundlag, som Landbrug & Fødevarer sætter spørgsmålstegn ved. Efter et møde mellem landbrugets repræsentanter i de 23 lokale treparter retter organisationen nu en bred kritik mod de politiske beslutninger, der er kommet til siden trepartsaftalen i 2024.
Det nationale sprøjteforbud skal udløse en erstatning på mindst 20 milliarder kroner, hvis det følger de nuværende regler og domspraksis på området. Det mener L&F-formand Søren Søndergaard. Politikerne mener noget andet.
EU-Kommissionens formand lover opbakning til Europas landmænd og varsler nye initiativer om vand, risikostyring og klimaskader. Men signalerne fra Bruxelles står i kontrast til nye danske miljøkrav, lyder det fra L&F.
Minister for natur- og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), vil i løbet af kort tid modtage flere hundrede stævninger fra landmænd, som rejser krav om ekspropriationserstatning for et trecifret milliardbeløb.
Til trods for at mange står på sidelinjen og galper, kæmper vi i Venstre fortsat videre i forhold til indflydelse omkring landdistrikter, fødevareproduktion og miljø, skriver bestyrelsen i Fjends Venstre i dette læserbrev.
Jorden er stadig landmandens vigtigste aktiv. Men fremover er det ikke kun den bedste jord, der har værdi. Det har den rigtige jord i den rigtige strategi, skriver Jens Axel Kruchov i denne klumme.
Landsforeningen Fair Spildevand mener, at den nye kvælstofregulering bygger for tungt på modeller og strider mod EU-retten. Foreningen har nu sendt en klage til EU-Kommissionen.
Dansk Maskinhandlerforening ser, at landmænd udskyder planlagt vedligehold. Det kan presse kapaciteten på værkstederne, når forårets markarbejde står for døren.
Det er dybt ærgerligt at ville grave grøfter internt i erhvervet, som lederen i Effektivt Landbrug forsøger på, skriver viceformand i Landbrug & Fødevarer i en kommentar til bladets leder tirsdag.
Folketinget har vedtaget gødskningsloven i blinde og uden at forstå, hvor stor regningen for den kan blive. På de gårde, der rammes hårdest af kvælstofhammeren, vil slaget have karakter af ekspropriation, vurderer professor.
Det kan ligne et billede af et erhverv, der først indgår en aftale og bagefter protesterer mod regningen.
Et borgerforslag om flowmålere ved alle spildevandsoverløb har passeret afgørende grænse for, hvornår Folketinget skal behandle det. Materiale fra landmanden Knud Jeppesen peger samtidig på markante udsving i PULS-data, når opgørelsesmetoden ændres.
Stik imod sædvane, inden en lov gennemføres, viser det sig, at regeringen ikke har regnet på de samfundsøkonomiske konsekvenser af gødningsloven, og det vækker kritik ifølge Jyllands-Posten.
Lodsejere skal ikke længere rydde træer og buske på arealer i den nye ordning for vådområde- og lavbundsprojekter. Samtidig bliver der åbnet for VE-anlæg.
Efter vedtagelsen af gødskningsloven L5 sætter Bæredygtigt Landbrug fokus på konsekvenserne for den enkelte bedrift og landmændenes juridiske handlemuligheder.
Arbejdet i de lokale grønne treparter bør sættes i bero over hele landet, mener Danske Svineproducenter. Samtidig retter organisationen en hård kritik mod Landbrug & Fødevarer, som den mener bør gå langt mere offensivt ind i den politiske kamp.
Landmænd skal ikke lukke øjnene for fejl. Men den konstante kritik må heller ikke få erhvervet til at sænke hovedet og glemme stoltheden over dansk fødevareproduktion, skriver Anne Jensen, bestyrelsesmedlem i Danske Svineproducenter i dette læserbrev.
René Spang Jørgensen ærgrer sig i dette debatindlæg over, at blandt andre Bæredygtigt Landbrug angiveligt ikke vil samarbejde med No Food, No Farmers, No Future.
Nok rammes roedyrkere af mindre roeareal, når sukkerfabrikken i Nakskov lukker. Men for områdets maskinstationer er det store maskininvesteringer, der kommer i spil. - Jeg vurderer, at der er 12-15 roeoptagere for meget i Danmark til næste år og vel otte læssemaskiner, lyder det fra Kristoffer Rasmussen, Halsted Maskinstation.
Det eneste forudsigelige frem mod 2035 er, at den politiske usikkerhed er kommet for at blive.
·0:00 / 0:00
