Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Europas landmænd fik en markant anerkendelse fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, da hun onsdag holdt sin årlige tale om Unionens tilstand i Europa-Parlamentet. Efter et afsnit om tørke, vandmangel og konsekvenserne af sommerens ekstreme vejr slog kommissionsformanden fast:

- Europas landmænd er de bedste i verden. Og vi vil støtte dem hele vejen.

Udtalelsen kom som afslutning på et afsnit, hvor von der Leyen gjorde vand- og fødevaresikkerhed til en del af EU's arbejde med klimatilpasning. EU-Kommissionsformanden pegede blandt andet på, at mangel på vand udgør en risiko for både landbruget, energiforsyningen og forsyningskæderne.

Vil øge klimaforsikringer på EU-plan

Derfor vil Kommissionen fremlægge et nyt europæisk initiativ om vand. Samtidig varslede hun forslag, der skal forbedre risikostyringen og mindske det hul i forsikringsdækningen, som kan opstå ved klimarelaterede tab.

Ifølge von der Leyen er omkring en fjerdedel af Europas katastrofetab i dag dækket af private forsikringer. Kommissionen vil derfor også etablere en europæisk alliance for klimaforsikring.

Hun fremhævede desuden tørkeresistente afgrøder som en af de teknologier, hvor Europa kan styrke sin position inden for klimatilpasning. Senere i talen nævnte hun præcisionslandbrug som et af de områder, hvor kunstig intelligens kan skabe værdi i den reale økonomi.

De nye danske krav til landbruget står i skarp kontrast til de signaler, der kommer fra EU-Kommissionen, siger Morten Boje Hviid, adm. direktør i L&F. Foto: L&F/Niels Hougaard

De nye danske krav til landbruget står i skarp kontrast til de signaler, der kommer fra EU-Kommissionen, siger Morten Boje Hviid, adm. direktør i L&F. Foto: L&F/Niels Hougaard

L&F: Bemærkelsesværdige toner fra Bruxelles

Hos Landbrug & Fødevarer spidsede administrerende direktør Morten Boje Hviid ører ved kommissionsformandens tale. Ikke mindst på grund af den vægt, von der Leyen lagde på fødevareproduktion og landbrugets robusthed.

- Det er bemærkelsesværdige toner fra Bruxelles. Kommissionen ser på, hvordan Europa kan passe bedre på sin fødevareproduktion i en mere usikker verden. Samtidig ser vi i Danmark nye krav, som risikerer at reducere produktionen betydeligt. Den kontrast er svær at overse, siger han.

L&F sætter talen ind i en bredere udvikling i EU's landbrugspolitik. Organisationen henviser blandt andet til Kommissionens nye strategi for husdyrsektoren og dens proteinplan, som skal mindske EU's afhængighed af importerede råvarer.

Kommissionens husdyrstrategi og proteinplan blev fremlagt i juli og har blandt andet som mål at mindske strategiske afhængigheder og styrke fødevaresikkerheden og robustheden i EU's fødevaresystem.

Kvælstofregulering og arealomlægning i Danmark

Men mens der er fokus på modstandsdygtighed og konkurrenceevne i EU-sammenhæng, ville det være synd at sige, at det er udtryk, der ræsonnerer hos den nuværende danske regering. 

Det er ikke kun den nye kvælstofregulering, der ifølge L&F vil kunne reducere kornproduktionen i Danmark med 1,8 millioner tons årligt, men også arealomlægningen i forbindelse med den grønne trepart. 

Dertil kommer også pesticidforbudet ved såbare grundvandsdannende områder. Det er med til at trække udviklingen i en anden retning i Danmark, lyder det fra L&F-direktøren. 

- Det er et paradoks. Europa taler stadig tydeligere om sikre forsyninger og værdien af at kunne producere sine egne fødevarer. Herhjemme lægger vi nye krav oven på en historisk stor omlægning med den konsekvens, at vi risikerer at producere væsentligt mindre, siger Morten Boje Hviid.

Von der Leyen gik i talen ikke ind i spørgsmålet om størrelsen på den europæiske landbrugsproduktion. Hendes budskab var først og fremmest, at klimaforandringerne gør det nødvendigt at styrke Europas modstandsdygtighed – og at vandforsyning, risikostyring og landbrugets evne til at producere fødevarer er en del af den opgave.

PolitikDen grønne trepartKvælstofregulering