Chefkonsulent: Normtal kan give økologiske grise et forkert klimaaftryk

En økologisk so på friland efterlader ikke gødningen i en stald, hvor den efterfølgende skal opbevares. Alligevel kan gødningen i klimaberegningerne blive behandlet, som om det var tilfældet.

Det peger Innovationscenter for Økologisk Landbrug på i en ny analyse af normtal for økologisk grise- og fjerkræproduktion.

De nuværende normtal bygger i vid udstrækning på konventionelle produktionsforhold og tager ifølge innovationscenteret ikke tilstrækkeligt højde for, at en væsentlig del af gødningen fra økologiske dyr afsættes direkte på marken.

I økologisk griseproduktion opholder søer og pattegrise sig på friland, mens smågrisene ofte går ude, indtil den egentlige slagtesvineproduktion begynder. En lignende problemstilling gør sig gældende i økologisk fjerkræproduktion.

Stor forskel på gødningens vej

Om gødningen havner direkte på marken eller først opsamles i stald og opbevares har stor betydning for udledningen af drivhusgasser.

Ifølge analysen er emissionerne fra stald og lager markant højere. For metan kan forskellen være omkring en faktor 100.

Hvis gødning fra økologiske søer, pattegrise og smågrise i beregningerne behandles som stald- og lagergødning, kan udledningen af drivhusgasser derfor blive overvurderet.

Det kan samtidig få betydning for den beregnede gødningsværdi og dermed for blandt andet gødningsplanlægning, udbytter og arealbehov.

Mangler klimadata fra økologien

Der findes ifølge Innovationscenter for Økologisk Landbrug kun begrænsede klimadata for økologisk grisekød og fjerkræprodukter. Derfor anvendes der ofte data fra konventionel produktion, selv om produktionssystemerne på flere områder er forskellige.

I økologisk produktion er der blandt andet mindre bygningsmasse og mindre gødning i stald og lager. Samtidig bidrager den gødning, som dyrene afsætter direkte på marken, til næringsstofforsyningen af græs og efterfølgende afgrøder.

I fjerkræproduktionen peger innovationscenteret desuden på, at træer i hønsegården kan opsamle kulstof.

- Hvis disse forhold ikke indgår korrekt, bliver klimaaftrykket pr. dyr og pr. kg økologisk kød og æg ikke beregnet retvisende, siger chefkonsulent Julie Cherono Schmidt Henriksen , der er Teamleder for Klima og Natur i Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Kan få betydning for klimaafgiften

Problemstillingen kan blive særlig aktuel i forbindelse med den kommende CO2e-afgift på husdyr.

Afgiften forventes at tage udgangspunkt i de nationale emissionsopgørelser, hvor der ifølge innovationscenteret mangler normer, der specifikt tager højde for økologisk grise- og fjerkræproduktion.

- Det bliver derfor afgørende for de økologiske producenter, at klimaafgiften beregnes korrekt på basis af økologiske normtal. Det vil blandt andet kræve, at forskerne snarest muligt får mulighed for at beregne de korrekte økologiske normtal, siger Julie Cherono Schmidt Henriksen.