L&F tæller ti brud på trepartens forudsætninger
Ændrede miljømål, hårdere kvælstofregulering og et fagligt grundlag, som Landbrug & Fødevarer sætter spørgsmålstegn ved. Efter et møde mellem landbrugets repræsentanter i de 23 lokale treparter retter organisationen nu en bred kritik mod de politiske beslutninger, der er kommet til siden trepartsaftalen i 2024.

Formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, kritiserer en række politiske ændringer, som organisationen mener har ændret forudsætningerne for den grønne trepart. Her ses han ved sidste måneds stormøde om den politiske situation. Arkivfoto: Søren Nørgaard
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
På en lang række afgørende områder har politikerne på Christiansborg ændret forudsætningerne for den grønne trepart, siden den oprindelige aftale blev indgået i juni 2024. Det mener man hos Landbrug & Fødevarer.
I en pressemeddelelse har L&F derfor listet ti forhold op, som organisationen betegner som »forudsætningsbrud«. Kritikken kommer efter et trepartsdøgn i Brejning ved Vejle, hvor landbrugets repræsentanter fra landets 23 lokale treparter var samlet.
Ifølge L&F er billedet meget forskelligt fra område til område. Nogle steder fortsætter arbejdet med arealomlægning, mens usikkerheden om blandt andet kvælstofreguleringen og kommende sprøjtebegrænsninger andre steder har fået arbejdet til at gå i stå.
- Mødet i Brejning viste med meget stor tydelighed, at de 23 lokale treparter står i 23 forskellige situationer. Samarbejdet i selve treparterne går generelt godt. Det viser, at den lokale tilgang virker. Men mange steder er den nye kvælstofregulering og det kommende nationale sprøjteforbud omgivet af så stor usikkerhed, at man har sat arbejdet på pause. Ikke af lyst, men af nød, siger formand for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard.
Kritiserer hårdere regulering
En væsentlig del af L&F's kritik retter sig mod udformningen af den nye kvælstofregulering. Her bliver der blandt andet peget på, at der i trepartsaftalen blev lagt op til et loft over, hvor meget jord der i praksis kunne blive taget ud af produktion som følge af reguleringen. Ifølge L&F er dette hensyn ikke blevet fastholdt i den efterfølgende politiske aftale.
Landbrug & Fødevarer kritiserer samtidig, at reguleringen ikke rammer alle bedrifter i et vandopland ens. I stedet får jordens beregnede retention betydning for, hvor hårdt den enkelte landmand bliver reguleret. Organisationen anfægter det faglige grundlag for denne differentiering og retter også kritik mod de modeller, der bruges til at beregne udvaskningen fra forskellige afgrøder.
Det gælder blandt andet NUAR-beregneren og udvaskningsmodellen NLES5, som ifølge L&F på flere områder bygger på et for spinkelt datagrundlag til at danne grundlag for regulering med store økonomiske konsekvenser.
Målstregen blev flyttet
En anden del af kritikken handler om ændringer i det grundlag, de lokale treparter arbejder efter. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø opdaterede i juni modeller og data i vandplanerne. Ifølge L&F har det flere steder betydet væsentlige ændringer i indsatsbehovet.
Dermed kan projekter, som lokale treparter har arbejdet med gennem længere tid, have fået ændrede forudsætninger. Nogle områder har ifølge organisationen fået større krav, mens kravene andre steder er reduceret eller forsvundet.
L&F mener, at ændringerne både skaber usikkerhed om reguleringen og gør lodsejere mere tilbageholdende med at stille jord til rådighed for omlægningsprojekter.
- Nogle steder er der fortsat gode muligheder for at komme videre, og det er godt. Andre steder fylder frygten for store SGO-områder og kvælstofreguleringen voldsomt meget og kan få store konsekvenser for fødevareproduktionen. Det gør naturligt lodsejerne mere tilbageholdende med at lægge jord ind i omlægningsprojekter, siger Søren Søndergaard.
Regningen for kompensation
Også finansieringen er kommet på L&F's liste. Regeringen har afsat mere end en milliard kroner til kompensation til landmænd, der rammes af reguleringen, men L&F fremhæver, at finansieringen blandt andet findes inden for EU's landbrugsstøtte.
Organisationens pointe er dermed, at kompensationen efter dens opfattelse delvist finansieres af midler, der ellers skulle understøtte landbrugets grønne omstilling og konkurrenceevne. Samtidig efterlyser L&F den vækstplan for fødevareerhvervet, som var en del af trepartsaftalen. Ifølge organisationen er planen fortsat ikke fremlagt to år efter aftalen.
Kritikken omfatter desuden fordelingen af miljøindsatsen mellem Danmark og nabolandene omkring Østersøen, kravene til reduktion af spildevandsudledninger samt den tidsmæssige indfasning af den nye regulering.
Fælles for punkterne er L&F's synspunkt, at summen af de efterfølgende politiske beslutninger har ændret balancen i den aftale, landbruget oprindeligt tilsluttede sig.
FAKTA: L&F's ti kritikpunkter
Landbrug & Fødevarer betegner følgende forhold som ændringer af forudsætningerne for trepartsaftalen:
- Miljømål: Danmark pålægges efter L&F's opfattelse en større del af indsatsen i fælles farvande med Sverige og Tyskland.
- Spildevand: En mindre reduktion end oprindeligt forudsat betyder ifølge L&F, at en større indsats lægges over på landbruget.
- Kvælstofregulering: L&F mener, at reguleringen kan føre til mere braklægning end forudsat i trepartsaftalen.
- Retention: Belastningen fordeles forskelligt mellem landmænd efter modelberegnede retentionskort.
- Omlægningsprojekter: L&F mener ikke, at landbruget i tilstrækkelig grad er blevet skærmet mod regulering, mens aftalte projekter afventer myndighedsbehandling.
- Ændrede vandplaner: Opdaterede modeller og data har flyttet indsatskravene i en række områder.
- Kompensation: Midler til kompensation findes blandt andet inden for EU's landbrugsstøtte.
- Udvaskningsdata: L&F anfægter datagrundlaget for beregninger af flere afgrøders kvælstofudvaskning.
- Vækstplan: Den aftalte vækstplan for fødevareerhvervet er ifølge L&F endnu ikke fremlagt.
- Reguleringsperiode: L&F kritiserer ændringer i de datoer, der anvendes i reguleringsmodellen, blandt andet i forhold til landbrugets dyrknings- og gødningsår.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.







































