Sæsonskifte dæmper grillsalget – kreaturnoteringen står stille
Efterårets produkter begynder at vinde frem på det danske marked, mens efterspørgslen efter grillvarer aftager. Danish Crown fastholder noteringen for alle kategorier.
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Markedet for oksekød er fortsat roligt med en stabil efterspørgsel på de vigtigste markeder. Ugens kreaturnotering fra Danish Crown er derfor uændret i samtlige kategorier.
På det danske marked begynder overgangen fra sommer til efterår dog at ændre afsætningen.
- På det danske marked er situationen overordnet uændret, og afsætningen udvikler sig nogenlunde stabilt på en række centrale produktgrupper. Samtidig ser vi de første tegn på et sæsonskifte, hvor efterårets produkter gradvist begynder at vinde frem, mens efterspørgslen efter grillrelaterede produkter aftager, siger Henning Sønnichsen, salgsdirektør i Danish Crown Beef.
Også i Sydeuropa er markedet afdæmpet. Aktivitetsniveauet følger ifølge Danish Crown den normale sæsonudvikling efter sommeren, mens efterspørgslen holder sig stabil på de vigtigste markeder.
Den øgede slagtekapacitet i Holsted og Aalborg har betydet, at Danish Crown nu har slagtet i bund. Dermed overføres kun en mindre pulje kreaturer til uge 39.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
15. oktober 2026
9 min · I går
Fejl i kvælstofberegningerne udløser kritik af ministeren og krav om at sætte reguleringen på pause. Vi gennemgår fejlen og reaktionerne.
Effektivt Landbrugs Business-redaktion samler op på de vigtigste nyheder på det seneste og vender blikket mod den kommende tid, der ser ud til at byde på mere geopolitisk uro og et nøgleregnskab fra Danish Crown.