Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Spanien vil styrke eksporten af grisekød til Filippinerne, efter at det asiatiske land i maj 2026 genåbnede markedet for produkter fra ASF-frie spanske områder.

Det skriver Markedsnyt for Grisekød og henviser til Pig333 med henvisning til oplysninger fra det spanske landbrugsministerium.

Genåbningen var et centralt emne, da Spaniens og Filippinernes landbrugsministre mødtes i Manila for at drøfte et tættere samarbejde om landbrug og handel.

Filippinerne har anerkendt regionaliseringsprincippet, som betyder, at udbrud af afrikansk svinepest ikke automatisk lukker hele Spanien for eksport. Grisekød kan dermed fortsat sendes fra områder, der er fri for smitte.

Beslutningen har stor betydning for den spanske grisekødssektor. Filippinerne er Spaniens tredjestørste eksportmarked målt på volumen og aftager omkring 14 procent af landets samlede grisekødseksport. Spanien er samtidig Filippinernes næststørste leverandør efter Brasilien.

I 2025 eksporterede Spanien grisekød til Filippinerne for 86,8 millioner euro, mens 175 spanske virksomheder var godkendt til eksport til landet.

På mødet drøftede ministrene desuden et bredere samarbejde om blandt andet produktivitet, modernisering, digitalisering og klimatilpasning i landbrugs- og fødevaresektoren.

Finans