SF vil ikke udskyde kvælstofregulering
SF’s miljøordfører Carl Valentin mener, at en regnefejl bag den kommende kvælstofregulering kan rettes, inden landbrugets sæsonplanlægning er færdig. Moderaterne åbner derimod for at udskyde reglerne.

Carl Valentin er ordfører for miljø, natur, dyrevelfærd, landbrug og fødevarer. Arkivfoto: William Vest-Lillesoe
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Der er ikke behov for at udskyde kvælstofloven, som efter planen skal træde i kraft ved årsskiftet.
Det slår SF's miljøordfører Carl Valentin fast i en skriftlig kommentar til DR fredag.
- Livet i vores fjorde kan ikke holde til, at vi politikere udskyder den helt nødvendige regulering, som burde være gennemført for mange år siden.
Ifølge ham er fejlen i beregningsgrundlaget blevet opdaget tidsnok til, at man kan rette den, inden landbruget har færdiggjort planerne for den kommende sæson.
Siger Moderaterne imod
Udmeldingen kommer efter, at Moderaterne fredag åbnede op for, at den nye kvælstofregulering kunne udskydes på baggrund af nyheden om den regnefejl, Aarhus Universitet tidligere på ugen måtte erkende. Fejlen har bl.a. også fået Liberal Alliance til at gentage kravet om en senere ikrafttrædelse af kvælstofreguleringen.
- Vi kan ikke afvise, at vi er nødt til at genbesøge elementer i aftalen, som for eksempel hvornår lovgivningen skal gælde fra, udtalte Moderaternes miljøordfører, Ellen Emilie, til Ritzau.
De meddelte i samme ombæring, at man ville tage endelig stilling til spørgsmålet om udskydelse, når de kendte det fulde omfang af regnefejlen.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.








































