Ubegrænset adgang til alle artikler online
Senest opdateret 20. juli 2026
I december 2025 blev der vedtaget en ny, »historisk« model for reduktion af landbrugets udledninger af kvælstof. Her er alt, hvad du skal vide om emnet.
Våde efterår og lange vintre gør det sværere at komme af med gyllen. Rådgivere fra Fjordland oplever, at flere landmænd rammer en begrænsning i forhold til opbevaring og optimal udbringning, selv når de lever op til lovgivningen.
Bæredygtigt Landbrug mener, at vandområdeplanerne bygger på et mangelfuldt fagligt grundlag og kan føre til omfattende indgreb over for landbruget. Nu samler organisationen landmænd til et søgsmål mod staten.
Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer er enige om, at KL’s status for den grønne trepart kalder på politisk handling. Men når det gælder spørgsmålet om kompensation for højbundsjorde, hører enigheden op.
Under overskriften »Der er brug for at stå sammen mod det, der venter« inviterer Bæredygtigt Landbrug til sommermøde på Egeland Gods mellem Kolding og Vejle.
Jakob Stausholm er én af de mange landmænd, der gerne vil bidrage. Han er positiv over for etablering af virkemidler som minivådområder, skov eller naturarealer på sin ejendom, der har en lang kystlinje ud til Roskilde Fjord. Sammen med sin udtagningskonsulent har han de sidste 2,5 år arbejdet med næsten alle tiltag. Men de er enten blevet afvist eller har vist sig økonomisk helt umulige.
De store udledninger af urenset kloakvand viser, at debatten om vandmiljø ikke kun handler om landbruget, mener viceformand i Landbrug & Fødevarer, Martin Hjort Jensen.
Mens millioner af kubikmeter urenset kloakvand ledes ud i naturen, fokuserer debatten for ensidigt på landbrugets kvælstofudledning, mener spildevandsdebattør Knud Jeppesen.
Det burde umuligt kunne komme bag på Landbrug & Fødevarer, at kvælstofaftalen er en del af den grønne trepart, skriver formand for Agerskovgruppen, Jens Peter Aggesen i dette læserbrev.
Når tilsagn om støtte til etablering af minivådområder forhåbentligt er bekræftet senest den 10. juli, håber landmand Torben Povlsen, at han skal i gang med tre af de i alt 532 ansøgte. - Jeg skal jo overholde kravene til grøn trepart, så vi vil gerne i gang, siger han.
Martin Hjort Jensen afviser, at Landbrug & Fødevarer har opgivet kampen efter den grønne trepart. Han kalder den varslede kvælstofregulering »ekstremt voldsom« og siger, at organisationen ikke udelukker retslige skridt.
Velas og Danish Agro stiller skarpt på fremtidens landbrug, når de den 2. juni afholder det årlige marktræf i Nr. Søby. Og der er i høj grad behov for ny viden, efter kvælstofregulering og begrænsningen af pesticider er blevet en faktor i dansk planteavl, lyder det fra arrangørerne.
Måske vil det give mening at genbesøge trepartsaftalen, lød det mandag fra KL's direktør for grøn trepart, Birgit S. Hansen.
Kvægrådgiver Bruno Due ser et klart skifte på vej i dansk mælkeproduktion. Nemlig mere græs. Det er der flere fordele ved.
Mens mange grønne trepartsprojekter stadig trækker ud, er et nyt fast track-vådområde på Nordfyn nu blevet realiseret efter cirka halvandet års sagsbehandling.
De nye kvælstofkrav, som træder i kraft fra 2027, betyder, at flere landmænd risikerer at skulle reducere deres rapsareal. Alligevel ser rådgivere i Agillix netop nu, at mange bliver fristet til at købe raps-såsæd i god tid. Det kan give både pris- og sortsfordele, men også indebære en strategisk risiko for at brænde inde med dyr såsæd, der i værste fald aldrig kommer i jorden.
Ny udledningsbaseret kvælstofregulering fra 2027 kan betyde markante reduktionskrav, stor usikkerhed og behov for tilpasninger på den enkelte bedrift.
Den nye kvælstofregulering er på vej – men hvad betyder den konkret for din bedrift, og hvor skal du sætte ind? Med den rette planlægning, prognoser og fokus på arealomlægning kan de fleste komme fornuftigt igennem. Som en del af den grønne trepartsaftale er der lovet kompensation frem til 2030.
Ansøgningerne til målrettede efterafgrøder ligger over niveauet fra de foregående år. Ifølge Landbrug & Fødevarer ligner udviklingen dog det normale mønster, og der mangler fortsat mange tusinde hektar. Oplande med for få ansøgninger kan udløse krav.
Landbrug & Fødevarers formand frygter svækket konkurrenceevne og mindre investeringslyst i fødevareproduktionen, hvis Socialdemokratiets udspil om formueskat bliver til virkelighed.
Allan Holm Nielsen fra tænketanken Growz mener, at EU-støtten ofte bruges til det stik modsatte af, hvad den var tiltænkt.
