Flaget på halv – er det stilhed før stormen?

LANDMÆND VAR PÅ gaden først på ugen. Først da der mandag blev holdt stormøde i Odense, og igen tirsdag, da traktorerne indtog Christiansborg Slotsplads under andenbehandlingen af den nye gødningslov L5.

MEN DA L5 blev vedtaget torsdag, opstod et vakuum af larmende tavshed. Vi havde ventet i spænding. Ville veje og broer lukke? Ville vi få franske tilstande? Nej, i stedet viser protesten sig at være stille, behersket og saglig. En stille protest kunne dog ses flere steder i landet, hvor landmænd satte flaget på halv.

PÅ TV KOM få landmænd til orde torsdag aften. Blandt andet i Debatten på DR, hvor de forholdt sig saglige, sobre og beherskede. Trods den fortvivlede situation var de således et skoleeksempel på, hvordan man kan debattere på en voksen måde, der ikke er at sammenligne med den verbale »børnehave«, som dele af Folketinget fremstod som i debatten under tredjebehandlingen af L5 inden afstemningen torsdag. Debattens titel »Oprør fra landbruget?« matchede altså ikke med indholdet.

MEN DEN AFDÆMPEDE debat og flagenes stille protest er måske »stilhed før stormen«. Rundt omkring i landet er traktorer placeret på strategiske steder. De generer ingen, men de er der. Det er landmænd, der ikke har opgivet at markere deres utilfredshed med den uret, de føler, der er begået. Kun tiden kan vise, om der sker mere.

I GÅRSDAGENS AVIS meldte både Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug ud, at de er parate til at kæmpe videre på hver deres måde. De har ikke præsenteret demonstrationer som en del af værktøjskassen, men den opfordring florerer i forskellige fora på sociale medier. Senest har også Landsforeningen af Danske Svineproducenter direkte opfordret til i sit nyhedsbrev at landmænd gør sine traktorer synlige i myldretiden morgen og eftermiddag.

FORENINGEN OPLEVER OPBAKNING fra den brede befolkning om landmændenes nye situation, og der opfordres direkte til at »udnytte momentum«. »Det er uordentligt at lovgive med tilbagevirkende kraft«, lyder argumentet for at sende traktorerne på gaden. Foreningen har endda produceret skilte og bannere til interesserede landmænd.

DET VIL DER formentlig være uenighed om, hvad der er det rigtige at gøre i den nuværende situation, men spild nu ikke krudtet på den diskussion. Anerkend i stedet betydningen af at få lov at tage affære i den aktuelle følelse af fortvivlelse og frustration, som lige nu er så håndgribelig i mange landbofamilier, at den stort set er til at tage og føle på.

FOR PÅ GÅRDENE sidder familier nu med konsekvenserne af den nye kvælstofregulering. For nogle er spørgsmålet ikke, om næste års resultat bliver lidt dårligere. Det er, om bedriften overhovedet har en fremtid. Dertil kommer, at en gård jo ikke bare er en virksomhed. Den er familiens hjem, arbejdsplads, formue og livsværk. Når muligheden for at dyrke jorden begrænses voldsomt, kan det hele smuldre, og hvad er der så tilbage?

GRØNTSAGSAVLERNE HAR FÅET et års udsættelse, men det løser ikke problemet. Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen. For hvad sker der om et år? Usikkerhed ligger som en skygge over alle landbrug, og det er ødelæggende. Hvordan skal man investere, ansætte og udvikle sin virksomhed, når man ikke kender sine fremtidige eksistensvilkår?

SAMTIDIG MED AT dansk landbrug tvinges ned fra 6. til 1. gear, er det et paradoks, at verden mangler fødevarer. Selv EU er ikke selvforsynende. Kriser, krig og uro har lært os, hvor farligt det er at gøre sig afhængig af andre lande for nødvendige varer. Fødevarer er lig med sikkerhedspolitik. Også derfor spiller de danske politikere højt spil i deres beslutning om at fjerne en betydelig del af den danske produktion.