Fra månestøv til magnetiske bakterier: Vilde forskningsideer får millioner

Kan man bygge et radioteleskop af månestøv? Rense drikkevand med magnetiske bakterier? Eller få keramik til at opføre sig som en elastik? Det lyder som spørgsmål hentet fra en futuristisk roman, men for 53 forskere bliver de nu til konkrete forsøg.

Villum Fonden har fordelt i alt 129 millioner kroner gennem programmet Villum Experiment, som er målrettet forskningsideer med høj risiko – og mulighed for tilsvarende store gennembrud.

- Med Villum Experiment giver vi plads til de forskningsideer, der udfordrer grænserne for, hvad vi tror, er muligt. Det kan vise sig ikke at virke, men det kan også være den ene vilde idé, som kan forandre et forskningsfelt - eller verden, siger Thomas Bjørnholm, der er forskningsdirektør i Villum Fonden.

De 53 projekter er udvalgt blandt 280 ansøgninger. Et særligt træk ved programmet er, at ansøgningerne vurderes anonymt. Bedømmerne kender altså ikke forskernes navne, baggrund eller akademiske meritter, men alene den idé, de ønsker at afprøve. Ifølge Villum Fonden skal det give de mest originale tanker bedre mulighed for at komme igennem nåleøjet.

- Når vi fjerner oplysninger om forskernes baggrund, giver vi idéerne mulighed for at stå på egne ben. Det øger chancen for, at de mest nyskabende projekter kommer frem, siger Thomas Bjørnholm.

Byggematerialer fra Månen

Blandt årets projekter er en idé fra forskeren Rasmus Elkjær Jacobsen. Han vil undersøge, om materiale fra Månens overflade kan bruges til at 3D-printe store radioantenner direkte på Månen.

Lykkes det, kan fremtidige radioteleskoper måske bygges på stedet frem for at skulle fragtes hele vejen fra Jorden. Månens bagside er særligt interessant for astronomer, fordi den er skærmet fra en stor del af den radiostøj, der kommer fra Jorden.

- Radioantenner er både dyre og vanskelige at transportere. Derfor giver det god mening at bygge dem, der hvor de skal bruges, siger Rasmus Elkjær Jacobsen.

Et andet projekt tager fat på et mere jordnært problem. Marlene Mark Jensen vil undersøge, om magnetiske bakterier kan bruges til at fjerne arsen fra grundvand. Nogle bakterier er i stand til at optage arsen. Tanken er at lade magnetiske bakterier samle stoffet op og derefter fjerne bakterierne med en magnet.

Hvis metoden virker, kan den åbne for en ny måde at rense drikkevand på i områder, hvor arsen er et problem.

En kaffekop, der kan give efter

Også et af hverdagens mest skrøbelige materialer skal udfordres. Forskeren Apurv Dash vil undersøge, om keramik kan konstrueres, så materialet kan bøjes og strækkes uden at knække, og så bagefter vende tilbage til sin oprindelige form.

Perspektivet er keramiske materialer, som er langt mere robuste end dem, vi kender i dag. Andre projekter undersøger blandt andet beton, der kan reparere sine egne revner, og gummimaterialer, som kan bevare deres blødhed i ekstrem kulde.

Fælles for de 53 projekter er, at ingen på forhånd ved, om de vil lykkes. Og netop det er en del af ideen.