Prehn kritiserer finanslovsudkast: Regeringens grønne ambitioner mangler penge

Der er langt fra regeringens grønne ambitioner til de økonomiske prioriteringer i finanslovsforslaget for 2027. Det mener formanden for Økologisk Landsforening, Rasmus Prehn, som efterlyser flere penge til at understøtte udviklingen af det økologiske landbrug og øge efterspørgslen efter økologiske fødevarer.

Det skriver Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse.

- Regeringen har mange ambitioner om et bedre og grønnere landbrug med meget mere økologi. Det kræver investering. Den investering kan vi desværre ikke se på det forslag til Finanslov, de fremlægger netop nu, siger Rasmus Prehn, der som bekendt var fødevareminister for Socialdemokratiet i Mette Frederiksens første regering.

Kritikken kommer på trods af, at regeringen i sit regeringsgrundlag har fastholdt ambitionen om at fordoble både det økologiske areal og marked frem mod 2030.

Millionbevilling falder bort

Et af kritikpunkterne handler om finansieringen af Fonden for Økologisk Landbrug, der blandt andet støtter aktiviteter til fremme af økologisk produktion og afsætning. Ifølge finanslovsforslaget falder bevillingen til fonden fra 65,4 millioner kroner i 2026 til 44 millioner kroner i 2027.

Rasmus Prehn hæfter sig særligt ved, at en særbevilling på omkring 10 millioner kroner, som ifølge Økologisk Landsforening blev aftalt i forbindelse med den grønne trepart, bortfalder. Samtidig er der ifølge foreningen ikke afsat penge til en særskilt eksportfremmende indsats.

- Det ærgrer os, fordi vi netop nu har behov for de midler til at øge opmærksomheden på økologiens fordele, så salget i supermarkederne kan vækste og eksporten fortsat stige, siger han.

Dermed peger Økologisk Landsforening på et behov for ikke blot at øge den økologiske produktion, men også at stimulere efterspørgslen, hvis regeringens fordoblingsmål skal nås.

Vil have varig finansiering af Ø-mærket

Rasmus Prehn ser dog også positive elementer i finanslovsforslaget. Han glæder sig blandt andet over, at regeringen viderefører Det Økologiske Spisemærke, der synliggør anvendelsen af økologiske råvarer i professionelle køkkener.

Men også her mener han, at regeringens indsats er utilstrækkelig. Ifølge Økologisk Landsforening er der foreløbig kun sikret finansiering af ordningen i 2027, og foreningen efterlyser derfor en permanent bevilling.

- Det er bydende nødvendigt, at Det Økologiske Spisemærke får en fast årlig prioritering, da mærket er et stærkt virkemiddel til at trække den grønne omstilling helt ind i de professionelle køkkener, siger Rasmus Prehn.

Han understreger samtidig, at foreningen ikke er i tvivl om, at regeringen anerkender økologiens potentiale i forhold til blandt andet vandmiljø, rent drikkevand og høj dyrevelfærd. Problemet er efter hans opfattelse, at de politiske ambitioner ikke bliver fulgt op af tilstrækkelige økonomiske investeringer.

Frygter, at regeringen spilder tiden

Økologisk Landsforening sætter nu sin lid til den fødevarestrategi, som regeringen har varslet. Her forventer foreningen, at der bliver afsat penge til både Det Økologiske Spisemærke og andre initiativer, som kan øge produktionen og afsætningen af økologiske fødevarer. Men Rasmus Prehn er utilfreds med, at regeringen udskyder beslutningerne.

- Vi forventer, at den faste finansiering af spisemærket og mange andre økologiske initiativer kommer med, når regeringen går i gang med at lave den varslede fødevarestrategi. Men det er ærgerligt, at de udsætter indsatserne, siger han.

For Økologisk Landsforening er tidsperspektivet afgørende. Med blot tre år tilbage til 2030 mener foreningen, at regeringen har travlt, hvis målet om en fordobling af økologien skal realiseres.

- De ved, hvad der er behov for, og at fordoblingsmålet skal nås på tre år. Der er ingen grund til den forsinkelse. Det har vi ikke tid til, siger økologiformanden.

Han slutter med en påmindelse til regeringen om dens egne løfter:

- Vi har fået en regering, der gerne vil økologi, der vil fordoble det økologiske areal og marked – det står tydeligt i regeringsgrundlaget. Det måtte også meget gerne have stået tydeligt i deres forslag til Finanslov 2027, lyder det fra Rasmus Prehn.