L5 efterlader en umenneskelig uvished

119 STEMTE FOR. 34 imod. Dermed er den nye gødskningslov - L5 - vedtaget, og en ny virkelighed venter danskere i både by og land.

DEN TRE TIMER lange debat i Folketinget var desværre et klassisk eksempel på politikere, der råbte til hinanden fra deres faste positioner i hver sin »skyttegrav« uden for alvor at lytte til modparten. Desværre giver det ikke meget håb om, at fronterne er kommet nærmere hinanden. Tværtimod.

»KATASTROFE«. SÅDAN VIL mange landmænd formentlig betegne vedtagelsen af L5. Meget bedre bliver det ikke af, at selve debatten heller ikke fremadrettet indgyder de største forhåbninger for en bedre fremtidig forståelse mellem land og by eller en bedre politisk forståelse for landbruget, landmændene og deres familier.

TILHÆNGERNE AF L5 beskyldte under folketingsdebatten modstanderne for ikke at tage ansvar for miljøet. Omvendt kaldte modstanderne forligspartierne for ansvarsløse over for arbejdspladser, landdistrikter og de familier, der risikerer at miste deres livsgrundlag.

SELVOM NATUR- OG dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsens bundne opgave naturligvis er at forsvare L5 til tænderne, var det alligevel forstemmende at følge, hvordan han under debatten helt undlod at svare på det helt centrale spørgsmål: Hvor mange arbejdspladser vil gå tabt som følge af reguleringen? Også selvom ministeren blev mindet om ministeransvarsloven, der siger, at ministre har pligt til at give korrekte og fyldestgørende oplysninger til Folketinget, var det et spørgsmål, som adskillige folketingsmedlemmer forgæves forsøgte at få ham til at svare på.

VI VED IKKE, om ministeren kender det efterspurgte tal eller om han blot har valgt at holde det hemmeligt. Vi ved ikke, om regeringen har undersøgt denne konsekvens eller ej. Men ét er sikkert. Svaret kom i hvert fald aldrig. Uanset om regeringen har undladt at undersøge denne konsekvens eller man blot har valgt at holde tallet hemmeligt, er det under al kritik, at indflydelsen på antallet af arbejdspladser ikke er fremlagt som en del af beslutningsgrundlaget.

MINISTEREN BLEV OGSÅ kritiseret for, at han efter sin egen tale under mandagens stormøde i Odense ikke blev og hørte de øvrige indlæg, ligesom flere af de øvrige politikere blev. Desværre tyder det også på en situation, hvor regeringen gerne vil af med sine budskaber, men hvor man egentlig ikke har lyst til at høre på den del af befolkningen, som indgrebet går ud over.

MINISTEREN BLEV OGSÅ spurgt konkret, om han tror, arbejdspladserne kan bevares i slagteri-, mejeri-, grøntsags- og kartoffelindustrien samt andre følgeerhverv, hvis produktionen af mælk, husdyr, grøntsager og kartofler ophører, men heller ikke det forholdt ministeren sig konkret til.

MEN ET ER sikkert. Fremtiden er usikker. Ikke kun for landmændene, deres medarbejdere og familier, men også for arbejdere og deres familier i de forskellige følgeerhverv. Dermed må mange mennesker fra i dag leve i usikkerhed om deres fremtid, hvilket er noget af det værste, man kan byde mennesker. Dermed hænger livskvaliteten i en tynd tråd for mange, som nu frygter økonomisk ruin.

DESVÆRRE SYNES DER for tiden at have bredt sig en forestilling om, at det er okay at have landmændene som den bekvemme syndebuk for snart sagt alle problemer med natur, klima og miljø. Når først et helt erhverv får den rolle, bliver det alt for let at overse menneskene bag.

PARADOKSET ER SAMTIDIG, at verden mangler fødevarer. EU er ikke selvforsynende, og Danmark er blandt de lande, der er rigtig gode til at producere gode og sunde råvarer under høje krav til miljø og dyrevelfærd. Nu risikerer vi at fjerne en væsentlig del af den produktion. Verden holder ikke op med at efterspørge mad, og for danskerne spår vi, at konsekvensen af L5 vil give større afhængighed af fødevarer produceret andre steder under krav, vi aldrig ville acceptere i dansk landbrug.

DERMED KAN VI sige til lykke med den rolle, som de 119 ja-sigere i Folketinget nu har fået med at forklare danskerne, at de nu skal til at putte fødevarer i indkøbskurven, der er fremstillet med brug af pesticider, der ikke er godkendt herhjemme, samt med animalske fødevarer fra eksotiske verdensdele, hvor det - blandt meget andet - er tilladt at anvende så massivt et brug af antibiotika, at det er uden for vores forestillingsevne.