Næstformand i Agractie: - De danske N-krav har vi slet ikke i Holland trods masser af vandmiljø – vi har helt andre krav

- Jo, vi har masser af fisk i vandløb og fjorde, svarer Bart Belser lidt forundret over spørgsmålet fra Effektivt Landbrugs udsendte.

Og i de mange vandløb er der helt klart vand uden alger – også de vandløb, der ligger rundt om Bart Belsers ejendom nær Utrecht.

Bart Belser malker selv dagligt sine 55 holstein køer og driver sine 35 hektar udelukkende med græs lige midt i det flade, centrale Holland. En fjerdedel af den nymalkede mælk laves på stedet til ost og sælges fra egen gårdbutik.

Han er også travl næstformand og sekretær i én af de hollandske landbrugsprotestorganisationer, Agractie.

- Det tager rigtig meget af min tid, fortæller han og kigger over på sin kone, der nikker meget bekræftende, mens hun skænker kaffe til os ved køkkenbordet.

Må gerne give mere handelsgødning

Vi skal snakke om de hollandske landmænds – især mælkeproducenternes – kamp mod nye strenge krav fra den hollandske regering om forskellige reduktionskrav i især den luftbårne emission.

Men først lytter Bart Belser til den helt anderledes situation i Danmark, hvor kvælstofreguleringen helt primært er fra dyrkningsfladen og ud i vandmiljøet.

- De danske N-krav har vi slet ikke i Holland trods masser af vandmiljø – vi har helt andre krav.

Han forklarer, at tidligere måtte hollandske landmænd give op til 250 kg N/ha i form af husdyrgødning. Det blev for få år siden sat ned til 170 kg N/ha, hvilket har givet store problemer med at bortskaffe husdyrgødning i flere områder.

- Men til gengæld for nedsættelsen af husdyrgødningen pr. hektar, så må vi nu give mere handelsgødning. På for eksempel græsmarker på lerjord må vi supplere fra de 170 kg N i husdyrgødning med handelsgødning op til i alt 340 kg N/ha.

340 kg/N pr. hektar og altså uden at de mange vandløb er påvirket af algevækst er jo nok tankevækkende for en dansk landmand.

Fire nye krav til husdyrbruget

- Nej, her i Holland har den nye regering stillet fire helt andre krav til vores husdyrbrug, hvor hver enkelt krav kan betyde lukning af bedriften, hvis det ikke opfyldes, fastslår Bart Belser tydeligt vred.

For det første skal emissionen af luftbåren N fra husdyr nedbringes med 42-46 procent. Lukker ens nabo sin bedrift, slipper man selv for at gøre noget – men gør naboen ikke noget, så bliver man selv presset til at reducere.

- For det andet så skal udledningen af luftbåren ammoniak i forhold til udbringningen af fosfat nedbringes og for det tredje skal der ske en målbar reduktion af CO2.

Og for det fjerde må der maximalt være 2,6 dyreenheder pr. hektar, hvor en ko tæller 1,0, en kvie 0,7 og en kalv 0,3 dyreenheder.

Alle fire krav skal opfyldes og hver enkelt kan som nævnt nedlægge en besætning, vurderer Bart Belser og hans protestorganisation, Agractie.

- Det vil både ramme de intensive, store kvægbrug såvel som de mere ekstensive, økologiske kvægbrug.

Men altså ikke noget krav om reduktion af kvælstof ude på dyrkningsfladen.

Nedlægger halvdelen af kvægbruget

- I Agractie vurderer vi, at kravene vil nedlægge halvdelen af al kvægbrug i Holland. Regeringen siger, at den ikke vil nedlægge noget, men at den udelukkende vil tage hensyn til naturen – især vores mange Natur 2000 områder.

Bor man mindre end 500 meter fra et Natur 2000-område, skal man samlet reducere sin emission med hele 65 procent.

- Vi har et mindre Natur 2000-område i en afstand under 500 meter og skal altså reducere med 65 procent. Det kan ske enten ved bedre staldforhold, separation af gyllen eller opsamling af ajle.

Et separationsanlæg vil koste Bart Belser omkring 300.000 euro (2,3 mill. DKr) og opsamling af ajle 100.000 euro (750.000 DKr.).

- Det er en stor omkostning for vores besætning på 55 køer uden at det giver merindtjening. Og alternativet er derfor at nedlægge min besætning – som regeringen ønsker, slutter han, mens hans kone ryster afvisende på hovedet.