Elefantgræs slår brak i nyt kvælstofregnskab

Elefantgræs kan i visse situationer vise sig at være et mere effektivt virkemiddel mod kvælstofudvaskning end brak.

Det peger nye beregninger udført med NUAR-beregneren på.

I et beregningseksempel for JB4-jord ved Thise er nitratudvaskningen fra ugødet elefantgræs beregnet til 3 kg N pr. hektar. Til sammenligning er den beregnede udvaskning fra brak 11 kg N pr. hektar. Dermed ligger elefantgræs i eksemplet mere end 70 procent lavere end brak.

Selv ved en tildeling på 75 kg kvælstof pr. hektar er den beregnede udvaskning fra elefantgræs fortsat lav. Her ligger den på 10 kg N pr. hektar og dermed en anelse under niveauet for ugødet brak.

Markant lavere end korn og raps

Beregningerne viser samtidig en betydelig forskel til en række mere traditionelle afgrøder.

Vårbyg med efterafgrøder er i eksemplet beregnet til en udvaskning på 30 kg N pr. hektar. Et firemarks sædskifte med vinterhvede, vinterhvede med efterafgrøde, vårbyg og vinterraps ligger på 48 kg N pr. hektar, mens kontinuerlig vinterhvede er beregnet til 61 kg N pr. hektar.

Tallene stammer fra NUAR-beregneren, der står for Ny Udledningsbaseret ArealRegulering. Værktøjet er udviklet i et projekt ledet af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet med deltagelse fra blandt andre Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet og Seges Innovation.

Beregneren estimerer kvælstofudvaskningen fra rodzonen på den enkelte mark og er tænkt anvendt i den nye kvælstofregulering, hvor effekten i højere grad differentieres efter blandt andet jordtype, klima, afgrødevalg og gødskning.

Ikke det samme som udledning til vandmiljøet

Det er dog vigtigt at holde fast i, hvad tallene viser.

Der er tale om beregnet udvaskning fra rodzonen og ikke den endelige udledning til vandmiljøet. Retentionen mellem mark og recipient vil variere fra område til område og dermed påvirke, hvor stor en del af kvælstoffet der faktisk når frem til vandmiljøet.

Dansk Elefantgræs Forening fremhæver samtidig, at forskellen til brak ikke kun handler om kvælstof.

Mens brak ikke giver nogen egentlig produktion, kan elefantgræs høstes som biomasse og blandt andet anvendes til energi, strøelse, byggematerialer og pyrolyse til biokul. Ifølge foreningen hænger den lave udvaskning blandt andet sammen med afgrødens flerårige rodsystem og høje optag af næringsstoffer.

Foreningen mener derfor, at flerårige energiafgrøder som elefantgræs bør indgå mere aktivt som virkemiddel i den kommende kvælstofregulering.

- Tallene viser tydeligt, at vi ikke behøver at lukke ned for produktionen for at skåne vandmiljøet. Elefantgræs løser kvælstofproblemet bedre end brak, samtidig med at vi producerer grøn biomasse til fremtidens materialer og energi, lyder det i pressemeddelelsen.