Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Semler Agro varsler nye traktorer og sprøjter på årets Agromek. Blandt de udstillede nyheder vil man kunne finde de nye 6-serie-traktorer og selvfølgelig John Deere 8R 540, som desuden er nomineret til en Agromek Award. I begge tilfælde er der tale om modeller, der ikke tidligere har været udstillet i Danmark. 

I afdelingen for plantebeskyttelse kan man desuden se frem til at stifte bekendtskab med den nye 500R-sprøjteserie, som John Deere lancerede tidligere på året. Her er topmodellen udstyret med 6.000 liters tankkapacitet, og der er lavet det, John Deere betegner som væsentlige forbedringer af blandt andet bomteknologi og førerkomfort.

På John Deeres høstmaskiner bliver der fokus på nye automatikfunktioner, som skal bidrage til øget kapacitet og kvalitet i høstarbejdet.

Standen omfatter desuden såmaskiner og jordbearbejdningsmaskiner fra Väderstad samt teleskoplæssere fra Kramer.

Dokumentation og redskabsstyring

John Deere Precision Tech får en central plads på standen. Her bliver der fokus på dokumentation af markopgaver, integration med andre softwareudbydere, arbejdsplanlægning og redskabsstyring.

- Det handler blandt andet om at få maskiner, data og forskellige softwaresystemer til at arbejde godt sammen, siger Søren Thomasen, Manager, Commercial Solution Center, Semler Agro.

Medarbejdere fra både salg og eftermarked deltager på standen. Ud over maskinerne bliver der dermed mulighed for at drøfte service, reservedele og sammensætningen af maskinparken på den enkelte bedrift.

John Deere har blandt andet arbejdet med bomteknologi og førerkomfort på den nye 500R-sprøjte, som kan ses på Agromek.

John Deere har blandt andet arbejdet med bomteknologi og førerkomfort på den nye 500R-sprøjte, som kan ses på Agromek.

Den nye 6R-serie dukker også op og bliver udstillet for første gang i Danmark på Agromek 2026.

Den nye 6R-serie dukker også op og bliver udstillet for første gang i Danmark på Agromek 2026.

Spredere hos ny samarbejdspartner

Semler Agros stand ligger ved siden af virksomhedens nyeste samarbejdspartner, Bogballe & Bredal.

Her kan de besøgende se liftophængte og bugserede spredere til salt, kalk og mineralgødning. Der bliver også præsenteret produktnyheder.

På Agromek kan Semler Agro findes på stand E4100.

MaskinerAgromek