Vilofoss melder om højere tilvækst i afprøvning med over 44.000 smågrise
Vilofoss lancerer IN-Force S, der kombinerer olie fra sort soldaterflue, humle og æteriske olier og skal understøtte smågrises fordøjelse i overgangen til fast foder.

Vilofoss præsenterede IN-Force S på EuroTier i Hannover, hvor foderløsningen til smågrise blev tildelt en sølvmedalje for innovation. Fotos: Camilla Bønløkke
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Olien fra sort soldaterflue har naturligt et højt indhold af laurinsyre og udgør sammen med humle og æteriske olier kernen i IN-Force S. Formålet er at skabe et mere stabilt miljø i fordøjelseskanalen og understøtte en stærk tarmbarriere.
Det oplyser Vilofoss i en pressemeddelelse.
- Vi har samlet ingredienserne i en fritflydende pulverformulering. Det betyder, at produktet for landmanden kan indgå direkte i den eksisterende foderproduktion, uanset om der bruges færdigfoder, premix, koncentrat eller hjemmeblandet foder, forklarer Christine Brøkner, Director of Innovation, Vilofoss.

Overgangen til fast foder stiller krav til smågrisenes fordøjelse. Den skal IN-Force S ifølge Vilofoss understøtte med en kombination af olie fra sort soldaterflue, humle og æteriske olier.
Udviklet på tværs af lande
Et stigende behov for nye løsninger i smågriseproduktionen var udgangspunktet for IN-Force S. Specialister fra Vilofoss i Danmark, Tyskland og Spanien har samlet deres erfaringer fra forskellige markeder for at udvikle produktet. For Jesús Ramón, Country Manager, Vilofoss Spain, stod behovet klart ud fra samtaler med kunderne:
- Vi er dagligt i kontakt med kunderne, og flere udtrykte et stigende behov for et nyt produkt, som ikke i forvejen fandtes på markedet, så jeg er enormt glad over, at vi nu kan lancere IN-Force S på de internationale markeder, fortæller Jesús Ramón.
Produktet er udviklet og testet på Vilofoss Groups forsøgsgård i Spanien og efterfølgende valideret på en forsøgsgård i Danmark.
- Det her projekt viser, hvad der sker, når vi lytter til markedet og handler på det. Vi har taget en lokal efterspørgsel og udviklet den, så den i dag kan bruges på det globale marked, siger Christine Brøkner.
Nytænkningen er allerede blevet anerkendt. Inden lanceringen er IN-Force S blevet tildelt en sølvmedalje ved Innovation Award EuroTier 2026, og herhjemme har produktet fået en stjerne ved Agromek Stars 2026.
Fakta om IN-Force S
- IN-Force S er en nyudviklet foderløsning til smågrise, der skal understøtte fordøjelsen i overgangen til fast foder
- Løsningen kombinerer stabiliseret olie fra sort soldaterflue med et naturligt højt indhold af laurinsyre, humle og æteriske olier i en fritflydende pulverformulering
- IN-Force S lanceres på det globale marked
- IN-Force S kan indgå i smågrisefoder, premix, koncentrater og hjemmeblandet foder
- Udviklingen begyndte for tre år siden i Vilofoss Groups svinetekniske team og har involveret specialister fra Danmark, Tyskland og Spanien
- Udvikling og test er foregået på Vilofoss Groups forsøgsgård i Spanien med yderligere validering på en forsøgsgård i Danmark
- Ifølge Vilofoss viste forsøgsresultater fra Danmark forbedringer i daglig tilvækst og foderudnyttelse. Under kommercielle forhold med mere end 44.000 smågrise opnåede IN-Force S-gruppen højere daglig tilvækst med en sammenlignelig foderudnyttelse
Kilde: Vilofoss
Agromek
Følg med, når Effektivt Landbrug dækker Agromek i Herning. Læs alt om landbrugets seneste produktinnovationer og spændende nye teknologier.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.









































