Fra pandekager til spejlæg: Børn og voksne spiser æg på vidt forskellige måder

Et blødkogt æg til morgenmaden, et spejlæg på rugbrødet eller måske en pandekage som eftermiddagssnack.

Æg er en fast bestanddel af danskernes kost, men måden, vi spiser dem på, ændrer sig tilsyneladende med alderen.

Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, der bygger på data fra Den Nationale Undersøgelse af Danskernes Kost og Fysiske Aktivitet (DANSDA) fra 2021 til 2024.

Undersøgelsen viser, at danskerne i gennemsnit spiser 3,5 æg om ugen. Men hvor voksne især spiser æg som en selvstændig fødevare, får børn størstedelen gennem retter, hvor æg blot er én blandt flere ingredienser.

Hos børn mellem fire og 14 år kommer lidt over halvdelen af æggeindtaget således fra sammensatte fødevarer og retter. Samtidig står mellemmåltider for en fjerdedel af børnenes samlede indtag.

- Vi kan se, at børn får en større del af deres æg gennem sammensatte fødevarer og retter end voksne. Undersøgelsen viser ikke præcist, hvilke fødevarer der ligger bag, men vi kan se, at det især drejer sig om fødevarer, der spises som mellemmåltider – det kunne f.eks. være pandekager, kager og frikadeller, siger videnskabelig assistent Frida Viple fra DTU Fødevareinstituttet i en pressemeddelelse.

Ældre spiser flest

Hos voksne er billedet nærmest omvendt. Her kommer 63 procent af æggeindtaget fra æg, der spises som selvstændig fødevare, mens de resterende 37 procent indgår som ingrediens i andre retter.

- Voksne spiser primært æg som selvstændig fødevare, f.eks. kogte æg, spejlæg eller omelet. Ser vi på måltiderne, spiser voksne i alderen 25–80 år især æg til frokost og aftensmad, siger Frida Viple.

Undersøgelsen viser desuden, at æggeforbruget stiger med alderen.

Mens børn mellem fire og 14 år i gennemsnit spiser 2,5 æg om ugen, topper indtaget hos de 51-80-årige med fire æg ugentligt.

Blandt voksne mellem 25 og 80 år spiser kvinder samtidig flere æg end mænd.

Forskerne har også undersøgt, hvordan æggeindtaget hænger sammen med danskernes øvrige kostvaner.

Her viser det sig, at voksne med et højt æggeindtag generelt også følger kostrådene bedre.

- Når vi ser på voksne, der spiser mange æg, ser vi samtidig en højere efterlevelse af kostrådene. Det betyder ikke nødvendigvis, at æggene i sig selv forklarer forskellen, men det peger på, at æg ofte indgår i et samlet kostmønster med flere sunde fødevarer, bl.a. mere fisk, frugt og grønt og et lavere indtag af flydende råderumsfødevarer, f.eks. søde drikke og alkohol, fortæller Frida Viple.

Æggets ry har ændret sig

Æg har gennem årene været genstand for skiftende kostråd.

Tidligere blev danskerne anbefalet at begrænse indtaget på grund af æggenes indhold af kolesterol og en formodet sammenhæng med forhøjet kolesterol i blodet og hjerte-kar-sygdomme.

Nyere forskning peger imidlertid på, at kolesterol fra kosten kun i begrænset omfang påvirker blodets kolesterolniveau hos de fleste mennesker.

Det har også ændret anbefalingerne.

I 2024 blev anbefalingen i De officielle Kostråd justeret fra to til tre æg om ugen som en del af en planterig og varieret kost.

De Nordiske Næringsstofanbefalinger fra 2023 vurderer samtidig, at et moderat indtag på omkring ét æg dagligt kan indgå i en sund kost.

For voksne vegetarer, der spiser æg og mejeriprodukter, indgår der siden 2025 syv æg om ugen i de særlige kostråd.

Ingen grund til at frygte et æg om dagen

Som led i undersøgelsen har DTU Fødevareinstituttet også gennemgået forskningen i sammenhængen mellem æg og en række sygdomme, herunder hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, kræft og overvægt.

Forskerne finder ikke noget tydeligt eller gennemgående mønster mellem æggeindtag og sygdomsrisiko. Samtidig vurderes sikkerheden i den videnskabelige dokumentation overvejende at være lav eller meget lav.

- Den forskning, vi har gennemgået, giver ikke grundlag for at fraråde et moderat indtag af æg på op til omkring ét æg om dagen i den generelle befolkning. For højere indtag er den videnskabelige dokumentation mere begrænset, siger seniorforsker Anja Biltoft-Jensen fra DTU Fødevareinstituttet.

Forskerne finder dog heller ikke belæg for, at æg skulle have særlige sygdomsforebyggende egenskaber.

Æg bidrager til gengæld med en række næringsstoffer, herunder D-vitamin, E-vitamin og selen.

Og selv om undersøgelsen peger på, at danskernes æggeindtag er steget gennem de seneste to årtier, understreger forskerne, at sammenligningen er forbundet med usikkerhed, fordi blandt andet registreringsmetoder og aldersgrupper har ændret sig.

Én ting står dog klart i den nye undersøgelse: Hvor børn ofte får deres æg gemt i pandekager, kager og andre retter, foretrækker de voksne i højere grad at få dem serveret direkte på tallerkenen.