Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har modtaget opdaterede udvaskningsdata fra Aarhus Universitet, hvor en tidligere identificeret fejl nu er rettet.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse fredag.

- Fejlen betød, at husdyrgødning ikke var indregnet korrekt i fastsættelsen af udledningsgrænserne, og den havde derfor særlig betydning i de områder, hvor der anvendes meget husdyrgødning, står der at læse.

Styrelsen oplyser endvidere, at man på den baggrund er i gang med at genberegne og kvalitetssikre udledningsgrænserne.

- Vi forventer, at de genberegnede udledningsgrænser vil være klar til offentliggørelse i planlægningsværktøjet i uge 46. Seges er inddraget i opdateringen.

Forventer ændringer i udledningsgrænserne på tværs af landet

Sammenlignet med udledningsgrænserne offentliggjort i september 2026 forventes opdateringen at medføre ændringer i udledningsgrænserne på tværs af landet.

Udledningsgrænserne forventes at blive højere i størstedelen af landet, men der er også nogle lokale områder, hvor de kan blive lavere.

PolitikKvælstofregulering