Øst for Hjørring kommer traktorerne i en lind strøm med kurs mod en rapsmark klos op ad Nordjyske Motorvej.

De forbipasserende på motorvejen dytter, vinker og løfter en finger til anerkendelse af de fremmødte. Tommelfingeren, vel at mærke.

På et stort banner, der er spændt ud mellem to traktorer, står der: »Nok er nok. Stop kvælstofkravene.«

Jarno Sloesarwij driver en mælkeproduktion ved Tårs, og for ham er bægeret fuldt.

- Det går imod mit moralske kompas at braklægge god landbrugsjord, når der er folk i verden, der sulter, siger han.

Budskabet fra demonstranterne ved Hjørring er klart. Nok er nok.

Budskabet fra demonstranterne ved Hjørring er klart. Nok er nok.

Forbipasserende biler og lastbiler ved Hjørring vinkede, dyttede og sendte anerkendende tommelfingre til demonstranterne.

Forbipasserende biler og lastbiler ved Hjørring vinkede, dyttede og sendte anerkendende tommelfingre til demonstranterne.

Mangler bredere opbakning

På hans trøje står der No Farmers, No Food, No Future. Protestgruppen er hovedarrangør bag dagens demonstrationer, som finder sted mere end 20 steder i hele landet.

Og trods opbakningen fra de forbipasserende undrer Jarno Sloesarwij sig over, at der ikke er flere, der kommer på banen i modstanden mod L5 og den modstand, han oplever, at landbruget generelt navigerer i.

- Jeg forstår ikke, at det generelle erhvervsliv og især bankerne ikke råber op om det her. For hvad sker der, hvis vi ikke kan drive vores landbrug og går konkurs. Det går ud over alle de andre bankkunder og skatteborgere i Danmark, siger han.

Protestorganisationen No Farmers, No Food, No Future står bag mere end 20 demonstrationer landet over, som led i modstanden mod den nye kvælstofregulering.

Protestorganisationen No Farmers, No Food, No Future står bag mere end 20 demonstrationer landet over, som led i modstanden mod den nye kvælstofregulering.

Håber, de holder fast

Når det kommer til andenbehandlingen af lovforslaget L5 i Folketinget tirsdag, håber mælkeproducenten, at ministeren holder ord, når det kommer til løftet om, at der ikke bliver flyttet et komma i lovteksten.

- Det værste, der kan ske, er, at landbruget får et hold-kæft-bolsje. At de lemper en lille smule på reguleringen. Så skal vi måske kun lægge 600.000 hektar brak i stedet for 800.000. Men hvad hjælper det, spørger han retorisk og fortsætter:

- Jeg håber, de holder fast. For så kommer den brede befolkning virkelig til at mærke, hvad det her betyder, siger Jarno Sloesarwij, mens flere traktorer finder vej til marken og stiller op i rækken.

Når mørket falder på, fortsætter den stille protest. Traktorernes rotorblink bliver tændt og markerer modstanden synligt, mens natten før andenbehandlingen af lovforslaget om kvælstofreguleringen falder.

Traktorerne fortsatte med at strømme ind til marken ved Hjørring mandag eftermiddag.

Traktorerne fortsatte med at strømme ind til marken ved Hjørring mandag eftermiddag.

Også ved en motorvejsbro syd for Aalborg var budskabet til de forbipasserende klart.

Også ved en motorvejsbro syd for Aalborg var budskabet til de forbipasserende klart.

PlanterKvælstofreguleringDemonstrationer i landbruget