Jonas Holm Rasmussen
Ny konsulent
Ny konsulent i planteproduktion og jordsundhed Jonas Holm Rasmussen er nyansat konsulent i team Planter og jord hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug. I sommer afsluttede han sin kandidatuddannelse i agrobiologi på Aarhus Universitet, og nu skal han arbejde som konsulent i planteproduktion og jordsundhed. Rollen ligger i naturlig forlængelse af hans faglige baggrund og praktiske erfaring fra marken. Under sit studie var han studentermedhjælper i innovationscenteret. Han er tidligere uddannet landmand fra Kalø Økologisk Landbrugsskole i 2018. Siden har han arbejdet som forsøgstekniker på Københavns Universitets forsøgsgårde i Taastrup og opbygget værdifuld erfaring inden for bl.a. markforsøg.
Indsend navnenyt
Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.





































