Trods høj retention kan ny regulering ramme Nørregaard hårdt i mark og stald
Selv om størstedelen af jorden på Nørregaard ligger i områder med høj retention, får den nye kvælstofregulering konsekvenser. Græs med ekstremt lavt udbytte kan blive nødvendigt, mens raps og vinterhvede kan komme under pres – og hveden er en vigtig råvare til bedriftens 750 søer.
I starten af sidste uge kom rapsen i jorden hos Ole Mathiasen på Nørregaard ved Suldrup i Himmerland. Med den helt rigtige timing af regnvejr efter den pløjefri etablering med bedriftens Köckerling Vector-harve står de 43 hektar her en uge senere flot fremspiret med to blade.
Vil du læse mere?
Kære læser, denne artikel fra Effektivt Landbrug er låst.
Kvalitetsjournalistik kræver research, ekspertise og adgang til relevante kilder.
Men vi vil rigtig gerne tilbyde dig et digitalt abonnement i 30 dage for kun 30 kroner.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
16. september 2026
10 min · I dag
Kvælstofregulering kan udløse erstatningskrav, svineproducenter vil sætte treparter på pause, og Gisselfeld skifter direktør.
For Ole Mathiasen står valget mellem at så efterafgrøder og vårsæd efter de 43 hektar vinterraps, han netop har etableret, eller finde andre virkemidler, så han fortsat kan dyrke vintersæd. Fotos: Kasper Stougård
I staldene på Nørregaard bliver der årligt fodret 925 ton hvede op.
Størstedelen af Ole Mathiasens marker er grønne og har dermed høj retention. De blå marker vil fremover være oplagte til græs med ekstremt lavt udbytte, som er et virkemiddel med større effekt end brak.
Der er i alt 430 hektar i markplanen på Nørregaard. Til høståret 2027 er der etableret 43 hektar vinterraps. Spørgsmålet for Ole Mathiasen lige nu er, hvad den efterfølgende afgrøde kan være.