Valtra fejrer i disse uger 75-års jubilæum. Historien begyndte i 1951, da Valmet indledte traktorproduktionen i Jyväskylä i Finland. Siden har både navn, ejerforhold og produktionsmetoder ændret sig.

Navnet Valmet kommer fra de finske ord Valtion Metallitehtaat, som betyder Statens Metalværker. De første traktorer blev udviklet til nordiske arbejdsforhold med vægt på enkel betjening og en robust konstruktion.

Produktionen flyttede i 1969 til Suolahti, hvor en ny samlefabrik skulle imødekomme den stigende efterspørgsel. Ifølge Valtra blev mærket markedsleder i Finland i løbet af 1970’erne. Fabrikken har siden været centrum for Valtras finske traktorproduktion.

Danske og svenske forbindelser

Valmet fik ifølge virksomheden for alvor fodfæste i Danmark i 1960’erne og især 1970’erne. Kunderne fandtes både blandt landmænd og skoventreprenører. De allerførste modeller kom ikke til landet i større antal, men antallet voksede lidt efter lidt i årene efter.

Et vigtigt skridt fulgte i 1979, da Valmet overtog Volvo BM’s traktorforretning. Det gav de finske traktorer forbindelse til et svensk mærke, som mange danske kunder allerede kendte, og samlede de to producenters erfaringer i samme produktprogram.

Modeller som 505, 605, 805 og 905 blev en del af den danske maskinpark i 1980’erne og 1990’erne. Også 6000- og 8000-serierne fik en plads på danske bedrifter. I begyndelsen af 2000’erne skiftede mærket navn til Valtra, og i 2004 blev virksomheden en del af Agco-koncernen.

En transmission under opbygning på en mobil transportplatform i Suolahti. Transmissionsfabrikkens rundede 1.000 CVT-enheder i maj 2026, omkring et år efter serieproduktionens start. Udvidelsen indgår i et investeringsprojekt på 38 millioner euro.

En transmission under opbygning på en mobil transportplatform i Suolahti. Transmissionsfabrikkens rundede 1.000 CVT-enheder i maj 2026, omkring et år efter serieproduktionens start. Udvidelsen indgår i et investeringsprojekt på 38 millioner euro.

Bygget efter bestilling

Kundetilpasningen blev sat i system i 1990’erne med Build to Order. Traktorerne skulle bygges efter den enkelte kundes behov frem for til lager. Princippet gælder stadig i Suolahti, hvor en konkret ordre bestemmer, hvordan maskinen bliver udstyret.

Ifølge Valtra produceres der 34 traktorer om dagen på ét skift. Den maksimale kapacitet er 40 om dagen. Omkring 300 medarbejdere arbejder med produktion og logistik på fabrikken.

En traktor tilbringer omkring ti timer på produktionslinjen, hvortil kommer prøvekørsel og færdiggørelse. Selve prøvekørslen varer cirka 50 minutter. Finland aftager syv procent af traktorerne, mens de øvrige 93 procent leveres til eksportmarkederne.

Førerpladsen følger med

Kabinen er gennem årene gået fra at beskytte føreren mod vejret til at rumme en større del af maskinens betjening og elektroniske funktioner. Valtra har i mere end 50 år samarbejdet med MSK Cabins om udviklingen af kabinerne.

TwinTrac fra 1986 blev et af mærkets særkender. Føreren kan dreje sæde og armlæn 180 grader og benytte rat og pedaler bagtil. Det gør det muligt at arbejde vendt direkte mod et bagmonteret redskab, eksempelvis en skårlægger.

SmartTouch kom til i 2017 og samlede flere funktioner i samme brugerflade. Autostyring, Isobus-betjening, sektionskontrol og opgavedokumentation hører i dag til de teknologier, som føreren kan betjene herfra. PTx Trimble giver også mulighed for at eftermontere præcisionsteknologi på ældre traktorer.

Motor, kølerpakke og kabine er monteret, mens traktoren endnu mangler blandt andet hjul og motorhjelm. En traktor tilbringer ifølge Valtra omkring ti timer på samlebåndet plus testkørsel og færdiggørelse.

Motor, kølerpakke og kabine er monteret, mens traktoren endnu mangler blandt andet hjul og motorhjelm. En traktor tilbringer ifølge Valtra omkring ti timer på samlebåndet plus testkørsel og færdiggørelse.

80 procent får Unlimited

Valtra oprettede Unlimited-afdelingen i 2013 til løsninger ud over de almindelige udstyrsvalg. Kunden bestiller traktor og ekstraudstyr på samme ordre og får løsningerne monteret fra fabrikken.

Mere end 80 procent af traktorerne fra Suolahti får ifølge Valtra nu en eller flere Unlimited-løsninger. Afdelingen er en integreret del af produktionen og samarbejder blandt andet med produktudviklingen om tilpasningerne.

Arbejdet spænder fra speciallakering, sæder og lydanlæg til dæktryksregulering, ekstra hydraulik, arbejdslys og sikkerhedskameraer. Udstyret skal ikke alene bruges i landbruget. Traktorerne bliver også indrettet til opgaver i blandt andet kommuner, lufthavne og militæret.

Valtras fabriksanlæg i Suolahti har været hjemsted for mærkets finske traktorproduktion siden 1969. Her markeres i år 75-året for den første Valmet-traktor, der blev bygget i Jyväskylä i 1951, inden produktionen voksede ud af de oprindelige rammer.

Valtras fabriksanlæg i Suolahti har været hjemsted for mærkets finske traktorproduktion siden 1969. Her markeres i år 75-året for den første Valmet-traktor, der blev bygget i Jyväskylä i 1951, inden produktionen voksede ud af de oprindelige rammer.

Fabrikken udbygges

Suolahti fik i 2021 et logistikcenter på 8.000 kvadratmeter og i 2023 et nyt maleranlæg på 2.000 kvadratmeter. Overfladebehandlingen tager tre-fire timer. Fabrikken får dele fra omkring 400 leverandører, og lagerbufferen svarer ifølge Valtra til ti dages produktion.

Transmissionsfabrikken er udvidet som led i et investeringsprojekt på 38 millioner euro. Den udvidede CVT-produktion rundede 1.000 transmissioner i maj 2026, omkring et år efter serieproduktionens start. Udvidelsen giver mulighed for at fordoble transmissionskapaciteten.

De nordiske arbejdsforhold indgår også i udviklingen. På testcentret kan temperaturen ifølge Valtra ændres fra plus 25 til minus 25 grader på under en halv time. Vind, luftfugtighed og traktorens belastning kan også styres. En løsning på et problem fra vinterens markforsøg kan dermed prøves om sommeren, uden at ingeniørerne skal vente på den næste vinter.

Fakta om Valtra

Fabrikken: Valmet-traktor blev produceret i Jyväskylä i 1951. I 1969 flyttede produktionen til en ny fabrik i Suolahti.

Svenske forbindelser: Valmet overtog Volvo BM’s traktorforretning i 1979.

Navn og ejerskab: Mærket skiftede navn til Valtra i begyndelsen af 2000’erne og blev en del af Agco i 2004.

Produktion: Samlefabrikken i Suolahti producerer 34 traktorer om dagen på ét skift. Den maksimale kapacitet er 40 om dagen. Omkring 300 medarbejdere arbejder med produktion og logistik.

Eksport: 93 procent af traktorerne fra Suolahti eksporteres. De resterende syv procent leveres til Finland.

Kundetilpasning: Unlimited-afdelingen blev etableret i 2013. Mere end 80 procent af traktorerne fra Suolahti får en eller flere tilpasninger her. Afdelingen har 30 medarbejdere og 14 monteringsstationer.

Transmissioner: Transmissionsfabrikken har et produktionsareal på 18.000 kvadratmeter og 200 medarbejdere.

Maskiner