Kæmper stadig mod detailgiganterne: Frugt- og grøntavlere mister terræn trods 8 mia. i EU-støtte

EU har gennem flere år støttet producentorganisationer, der skal samle frugt- og grøntsagsproducenter og give dem større økonomisk gennemslagskraft på markedet. Men trods milliardstøtte er organisationerne fortsat langt fra at matche de store detailhandlere.

Det konkluderer Den Europæiske Revisionsret, ECA, i en ny rapport om producentorganisationernes konkurrenceevne.

Producentorganisationerne modtog i 2023 i alt 1,06 milliarder euro i EU-støtte, svarende til knap 8 milliarder kroner. Pengene er blandt andet blevet brugt på modernisering af udstyr, automatisering, energi- og vandbesparelser, kvalitetscertificering, emballage, logistik og udvikling af kvalitetsmærker.

Alligevel er organisationernes markedsandel gået tilbage, samtidig med at antallet af landmænd, der er medlem, faldt med 39 procent fra 2012 til 2023.

- Hvis producentorganisationerne skal hjælpe landmændene med at stå stærkere over for store indkøbere og samtidig sikre forbrugerne et bredt udvalg af europæisk frugt og grønt, skal reglerne være enklere, den nationale støtte mere ensartet, og det skal være mere attraktivt at være medlem, siger Keit Pentus-Rosimannus, medlem af Den Europæiske Revisionsret og ansvarlig for revisionen i en pressemeddelelse.

Skal give større forhandlingskraft

Tanken bag producentorganisationerne er, at landmænd gennem et fælles salg kan opnå en stærkere position i markedet. Organisationerne kan samle større mængder varer, koordinere produktionen og investere i fælles udstyr og infrastruktur.

Samtidig kan de arbejde med kvalitet, markedsføring og produktudvikling og dermed forsøge at opnå bedre handelsbetingelser hos kunderne.

Ifølge Revisionsretten er der også en klar økonomisk fordel ved størrelse. De største organisationer kan tilbyde både større volumener og et bredere sortiment, hvilket styrker deres position i forhandlingerne.
Problemet er, at organisationerne i de fleste EU-lande fortsat er for små eller for lidt udbredte til reelt at kunne stå stærkt over for de store detailkæder. Belgien og Holland skiller sig ifølge rapporten ud som de eneste lande, hvor producentorganisationerne har opnået en betydelig økonomisk vægt.

EU-støtten er blandt andet knyttet til værdien af den produktion, organisationerne markedsfører. Ordningen skal dermed give et incitament til at øge omsætningen og tilrettelægge produktionen efter markedets efterspørgsel.

Men Revisionsretten vurderer, at støtten ikke har været tilstrækkelig til at ændre den grundlæggende magtbalance mellem producenterne og de store indkøbere.

 Hvis producentorganisationerne skal hjælpe landmændene med at stå stærkere over for store indkøbere og samtidig sikre forbrugerne et bredt udvalg af europæisk frugt og grønt, skal reglerne være enklere, den nationale støtte mere ensartet, og det skal være mere attraktivt at være medlem

Keit Pentus-Rosimannus, medlem af Den Europæiske Revisionsret

Danmark ligger helt i top

Rapporten viser samtidig meget store forskelle mellem medlemslandene.

I enkelte lande findes der slet ingen anerkendte producentorganisationer inden for frugt og grønt. I de øvrige lande varierer den andel af produktionen, som sælges gennem organisationerne, fra blot 0,8 procent i Slovenien til hele 86 procent i Danmark.

Danmark placerer sig dermed markant i den europæiske top.

Ifølge Revisionsretten kan en del af forskellene forklares med historiske og kulturelle forhold, men medlemslandenes egne regler og administration spiller også en væsentlig rolle.

I nogle lande rådgiver myndighederne aktivt producentorganisationerne og giver mulighed for at støtte en bred vifte af investeringer og aktiviteter. Andre steder administreres ordningerne langt mere restriktivt med strammere krav til, hvilke projekter der kan få støtte.

Det skaber ifølge revisorerne ulige konkurrencevilkår inden for EU’s indre marked.

De nationale forskelle kan samtidig gøre det mindre attraktivt for landmænd at melde sig ind i en producentorganisation eller for organisationerne at søge EU-midler gennem de såkaldte operationelle programmer.

Revisionsretten vurderer, at EU-Kommissionen har identificeret flere af problemerne, men ikke har gjort tilstrækkeligt for at løse dem eller hjælpe medlemslandene med at sammenligne og ensrette administrationen af ordningerne.

Marked til 80 milliarder euro

Frugt- og grøntsagssektoren udgør en betydelig del af europæisk landbrug.

EU’s samlede landbrugsproduktion havde i 2024 en værdi på 532 milliarder euro (3,98 billioner kroner), svarende til 1,2 procent af EU’s bruttonationalprodukt. Heraf tegnede frisk frugt og grønt sig for omkring 80 milliarder euro (598,03 milliarder kroner).

Produktionen er fordelt på cirka to millioner landbrug.

Ifølge EU-Kommissionen var der i 2024 registreret 1.488 anerkendte producentorganisationer inden for frugt og grønt med tilsammen 187.372 medlemmer. Dertil kom 69 anerkendte sammenslutninger af producentorganisationer.

Revisionsrettens undersøgelse omfattede operationelle programmer fra 57 producentorganisationer og fem sammenslutninger. Revisorerne besøgte desuden 19 organisationer i Spanien, Frankrig, Italien og Polen og gennemgik regler og evalueringer fra en række øvrige medlemslande.

EU-støtten har hjulpet organisationerne med at investere og modernisere, men faldende medlemstal, store nationale forskelle og begrænset markedsstyrke fortsat gør det vanskeligt for dem at få den rolle i værdikæden, som ordningerne oprindeligt skulle understøtte.