Tips og tricks: Sådan har de succes med hele haler i Finland

De kommende år vil flere og flere grise få krølle på halen, men hvordan når danske griseproducenter derhen?

Siden 1990 har Christer Rønnqvist beskæftiget sig med grise. Først som sælger af avlsdyr og rådgiver og senere som kundeudviklingschef og formidler af viden hos Atria Group i Finland.

Han har stor sympati for de danske landmænd, som står over for store ændringer i deres produktion.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Topigs Norsvin.

De finske produktionsanlæg ligner de danske, og derfor er han fortrøstningsfuld omkring hele haler i Danmark, forklarer han.

- En finsk besætning ligner en dansk, hvor størrelsesforholdene dog minder mere om dem i Sverige. Som rådgiver beskæftiger jeg mig meget med teknologi og investeringer, og her henter vi også viden fra Seges. Finland har på mange måde samme forudsætninger som danske producenter, så forholdene, der skal til for at komme i mål i Danmark, er inden for rækkevidde, vurderer Christer Rønnqvist.

For ham er der kun en lille håndfuld forhold, der skal være på plads, for at lykkes med at undgå halekupering:

- Det kræver nok mad, nok plads, og så skal grisene være ensartede, mener han.

Foder er altafgørende

Langt størstedelen af finske producenter fodrer med hjemmeblandet vådfoder. Det betyder, at grisene spiser samtidigt af fælles trug. Det er ikke altid muligt i Danmark, hvor vi også fodrer med tørfoder i forskellige automater, transpondere og lignende. 

- Det vigtigste er, at grisene ikke må skulle kæmpe om foderpladserne. Hvis de skal stå i kø, eller ikke har adgang til mad, idet de bliver sultne, så napper de haler, siger Christer Rønnqvist.

Finske slagterier opgør, hvor mange grise de modtager med halebid. Hvis andelen af halebid hos en producent over en periode på seks måneder overstiger fem procent, bliver producenten trukket i statsstøtte.

- Landsopgørelsen viser, at omkring tre procent kommer til slagteriet med halebid. Vi kan se, at omkring fem procent kommer fra klimastalden med halebid, men gennem den rette behandling bliver det bragt ned inden slagt.

Klimastalden kræver en indsats

Det er i klimastalden, at producenten skal tænke over sin indretning for at mindske halebid.

- Grisene skal have plads nok, og de skal have god ventilation. Derfor er der nogle typer inventar, som er lavet netop til dette formål, siger rådgiveren.

Finske stalde har et relativt højt luftindtag, og færre spalter i gulvet. Christer Rønnqvist anbefaler, at gulvet i stierne kun har spalter på en tredjedel, fast gulv på en tredjedel og miljøspalter for resten.

- Klimaet i stalden er utrolig vigtigt. Er der for meget ammoniak i luften er det meget generende for dyrene, hvilket kan betyde, at de i stedet får afløb for ubehaget ved at bide haler.

Legetøj som strøelse og pinde er i dette tilfælde ekstremt vigtigt, understreger han.

Genetikken spiller ind

Et mere udefinérbart parameter er grisenes ensartethed. For når halebid opstår i køen til truget eller af kedsomhed og irritation, så bliver det de svagestes forsvar mod de store. Derfor er ens grise en måde at forebygge dette.

Ifølge Christer Rønnqvist spiller genetikken også en rolle, fordi ensartede og robuste grise efter hans vurdering mindsker risikoen for, at mindre grise bliver udsatte ved uro i stien. Hovedparten af de finske producenter benytter ifølge ham genetik fra Topigs Norsvin.

- Det er en fordel, at grisene er stærke og ensartede, hvis landmanden skal forebygge mod halebid. Sørger han tilmed for god plads i stierne, er der gode forhold for intakte haler, siger Christer Rønnqvist og fortsætter:

- Mellem 60 og 70 procent af finske søer går i løsgående farestier, og de producerer smågrise, som er ét til halvandet kilo tungere og langt mere livskraftige ved fravænning end fikserede.

Finske producenter opererer med omkring 15 til 20 grise pr. sti i klimastalden, hvor det i Danmark er omkring 25. Samtidigt har finske klimagrise mindst 0,4 kvadratmeter pr. gris i stien, og i slagtegrisestalden er det én kvadratmeter pr. gris.

Topigs Norsvin afholder årsseminar den 23. september i Hobro. Her kan man blandt andet høre Christer Rønnqvist.