Nye gødningsregler gør jordprøver endnu vigtigere

De nye rammer for landbrugets anvendelse af kvælstof øger behovet for at kende jordens tilstand. Hvis kvælstoftildelingen bliver mere begrænset, bliver det samtidig vigtigere, at de øvrige dyrkningsforhold er så gode som muligt.

Her spiller jordprøver en central rolle. Målinger af blandt andet reaktionstal samt fosfor-, kalium- og magnesiumtal kan vise, om jorden har de rette forudsætninger for at levere et tilfredsstillende udbytte.

Ifølge planterådgiver Philip Tinggaard Nielsen fra Sagro kan opdaterede jordprøver derfor få større betydning fremover. Det gælder både marker, der fortsat skal dyrkes intensivt, og arealer, hvor dyrkningen eventuelt bliver ændret som følge af de nye rammevilkår.

Efteråret og vinteren er et oplagt tidspunkt at få analyseret jorden, så eventuelle problemer kan blive håndteret, inden næste vækstsæson begynder.

Store forskelle inden for samme mark

Et gennemsnitstal for en hel mark fortæller ikke nødvendigvis hele historien. Jordbundsforholdene kan variere betydeligt over relativt korte afstande, og enkelte områder kan eksempelvis have behov for kalk, selv om markens gennemsnitlige reaktionstal ligger på et passende niveau.

Her kan GPS-baserede jordprøver være med til at vise variationerne mere detaljeret.

- Selv i marker, hvor det gennemsnitlige reaktionstal er passende, vil der ofte være mindre områder, hvor reaktionstallet er for lavt. Det får man kun afdækket, hvis man arbejder med GPS-jordprøver, siger Philip Tinggaard Nielsen.

Kendskabet til variationerne giver mulighed for at målrette indsatsen. Kalk kan eksempelvis tildeles forskelligt inden for marken frem for med samme mængde over hele arealet.

Jordbundsanalyser bør samtidig ses som et løbende værktøj og ikke kun som noget, der foretages, når der opstår synlige problemer i afgrøderne. Som tommelfingerregel kan det være relevant at få opdateret analyserne med nogle års mellemrum, afhængigt af jordtype, dyrkning og tidligere resultater.

Flere data kan målrette indsatsen

Jordprøver er også en del af udviklingen mod et mere præcist landbrug, hvor gødning, kalk og plantebeskyttelse i stigende grad kan tilpasses variationerne inden for den enkelte mark.

GPS-data kan eksempelvis kombineres med droneoptagelser, satellitdata eller registreringer fra marken. Det kan blandt andet gøre det lettere at finde områder med dårlig etablering, strukturskader, ukrudtsproblemer eller uens vækst.

På den måde kan landmanden få et bedre grundlag for at vurdere, om en indsats skal gennemføres på hele marken eller kun på dele af arealet.

Det kan eksempelvis være relevant ved præcisionssprøjtning, hvor behandlingen målrettes områder med et konkret ukrudtsproblem. Tilsvarende kan data bruges til at undersøge områder, hvor afgrøden udvikler sig anderledes end forventet.

Skal få mere ud af indsatsen

Pointen med flere målinger og mere detaljerede data er ikke nødvendigvis at øge indsatsen i marken. Tværtimod kan målet være at bruge gødning, kalk og plantebeskyttelse mere præcist.

Når mulighederne for kvælstoftildeling ændrer sig, bliver det samtidig vanskeligere at kompensere for mindre optimale jordbundsforhold med ekstra gødning. Derfor kan det få større betydning at sikre et passende reaktionstal og en god forsyning med øvrige plantenæringsstoffer.

- Jordprøverne giver os mulighed for at se, hvor der er forskelle i marken, og hvor der måske er behov for at sætte ind, siger Philip Tinggaard Nielsen.

For landmanden handler det dermed om at kende udgangspunktet, inden den næste afgrøde etableres. Jordprøver kan ikke i sig selv sikre et højt udbytte, men de kan give et bedre grundlag for at træffe beslutninger om de øvrige input i marken.

Og i en situation, hvor hvert kilo næringsstof i stigende grad skal udnyttes bedst muligt, kan den viden blive mere værdifuld.