22-årig landbrugsmedhjælper: - CAP-penge bør i højere grad gå til innovation og ny teknologi

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Ikke mange udsigter her til lands er skønnere end den fra Lukas Olesens traktorførerhus sådan en sommerdag i Vestjylland.

Grønne kartoffelmarker – næsten lige så langt øjet rækker – slænger sig langs Ringkøbing Fjords blå oase, mens fugleflokke letter fra trætoppene og sætter kursen nogenlunde i retning af den danmarksberømte Stauning Whisky kun et par kilometer derfra.

- Det er det her, jeg brænder for, lyder det fra den 22-årige landbrugsmedhjælper.

- Når jeg engang bliver selvstændig, skal det være som planteavler. Og jeg vil meget gerne blive ved med at arbejde med kartofler. Det er en superspændende afgrøde, også fordi den kan bruges til så meget forskelligt og kan brødføde virkelig mange mennesker i forhold til, hvad den fylder på et areal, forklarer Lukas Olesen.

Mekaniske midler

Den unge medarbejder hos Stauning Entreprenør- & Maskinstation er særligt stolt over netop disse kartoffelmarker. Her på ejendommen bekæmpes ukrudt i kartoflerne mekanisk i alle marker. Hvilket efter Lukas Olesens mening i endnu højere grad end i dag burde belønnes af EU-systemet.

- Hvis man vitterligt har til hensigt at reducere kemiforbruget i europæisk landbrug, bør der tildeles ekstra tilskud til sådan nogle som os, siger han – og kaster et blik udover det blå/grønne kystområde.

- Nu, hvor den næste CAP-reform skal forhandles, er det jo vigtigt at kigge ind i, hvordan pengene skal anvendes fremover. Man kan gøre som i dag, hvor det fortsat er den traditionelle hektarstøtte, der dominerer. Man kan investere mere i miljø, klima og bæredygtighed. Man kan bruge pengene i en langsigtet plan om generationsskifte. Jeg synes, at der også er noget sikkerhed i at ville investere i ny teknologi og det at være innovativ. Det må den næste europæiske landbrugsreform gerne italesætte, tilføjer Lukas Olesen.

Han er selv vokset op på faderens kvægbedrift 30 kilometer nordpå. Som landbrugselev passede han grise. Selv om han har nydt arbejdet med både køer og grise – og stadig elsker dyr – er det mest planter, der tiltaler ham:

- Der er noget særligt ved at få ting til at gro, og så kan jeg godt lide at være ude i den friske luft. Det er et alsidigt job at være planteavler. Ikke to dage er ens, forklarer landbrugsmedhjælperen.

Lukas Olesen er en ud af otte ansatte i Stauning Entreprenør- & Maskinstations landbrugsafdeling, hvor man – udover kartoflerne – ligeledes dyrker vårbyg, hvede, hestebønner, frøgræs og lidt slætgræs til biogas. Kartoflerne tager absolut ikke hele arbejdsdagen. Tidligere denne formiddag tjekkede han således svampe i hveden.

Gode råd til erfaren politiker

Landbrugsmedhjælperen er formand for LandboUngdoms politiske udvalg og vakte opsigt på den positive måde i partiet Venstres have, da han under Folkemødet i sommer gav gode råd med på vejen til en erfaren landmand og politiker i skikkelse af Europa-parlamentariker Asger Christensen.

Lukas Olesen opfordrede således den rutinerede Venstremand til at slå et slag for et lempeligere generationsskifte i landbrugserhvervet, flere biostimulanter og biopesticider til at erstatte den gængse kemi samt til at skabe bedre vilkår for produktion af frugt og grønt i Danmark. Derudover bad den unge vestjyde den – noget – ældre politiker om at sætte turbo på den grønne omstilling i hele Europa, så Danmark ikke rammes på konkurrenceevnen af at være et såkaldt foregangsland.

- Det vigtigste for mig, når vi taler europæisk landbrugspolitik, er at have en langsigtet lovgivning, så vi unge landmænd ved, hvad vi har at gå ind til. Og det gælder både på dansk og på EU-niveau, forklarer han.

- Selv om jeg taler for mere støtte til innovation og ny teknologi, taler jeg absolut ikke for at droppe hele hektarstøtten. Jeg er heller ikke fortaler for at tage tilskuddet fra de største bedrifter. Vi skal huske, at der – ikke mindst hvad maskinparken angår – er stordriftsfordele forbundet med de store enheder. Vi må aldrig have et mål om Morten Korch-illusioner på vegne af udelukkende små bedrifter, for de er altså ikke lige så effektive. Men derfor kan jeg da godt håbe på, at CAP-midlerne bliver omfordelt lidt, som landbrugsmedhjælperen formulerer det.

Lukas Olesen er LandboUngdoms repræsentant i Ungeklimarådet, hvor der arbejdes rigtig meget med visioner for fremtidens landbrugsproduktion og arealanvendelse. Her er den unge vestjyde naturligvis en af fortalerne for en fortsat betydende fødevareproduktion i Danmark. Plus vel at mærke både små og store enheder i landbrugsproduktionen.

Han er glad for, at EU gennem tiden har hævet etableringsstøtten – men vil dog ikke nødvendigvis som ungdommens stemme i debatten advokere for at hæve denne ydelse ret meget yderligere:

- Alt med måde. For det skal heller ikke være sådan, at enhver bare kan komme ind i erhvervet og fra den ene dag til den anden etablere sig som landmand. Man må også godt have lov til at vise både sig selv og omverdenen, at man har arbejdet sig op til, hvor man er i dag. Vise, at man brænder for det her. Sende det signal, at nu er man klar. Det her handler ikke bare om penge og om vilkår, men også om, at vi landmænd demonstrerer en vis viljestyrke, lyder det.

Essentiel fødevareproduktion

Fødevareforsyningssikkerhed fylder meget i Lukas Olesens hoved. Han er oprigtigt talt bekymret over, at Europa må importere så mange fødevarer og dermed i princippet ikke engang er i stand til at forsyne sig selv.

- Selvfølgelig vil vi til evighed skulle importere varer som kaffe og chokolade, men det er for dårligt, at selvforsyningsgraden i Europa samlet set er røget under 100 procent. Og fra et dansk synspunkt er det hul i hovedet, at landbruget skal reguleres så meget herhjemme, når man jo tværtimod skalerer op i de øvrige lande, siger han.

Hvad han virkelig ryster på hovedet over, er visse politikeres selvmodsigende politik. På føromtalte folkemøde talte Alternativets Franciska Rosenkilde i sin partiledertale om, hvor stolt hun er over, at ordet bælgfrugter for første gang nogensinde er blevet nævnt i et regeringsgrundlag.

- Men sandheden er, at det er meget svært at dyrke eksempelvis hestebønner med den kvælstofmodel, som den røde fløj i Folketinget jo i så lang tid var bannerfører for at trumfe igennem, påpeger Lukas Olesen.

Hvis man vitterligt har til hensigt at reducere kemiforbruget i europæisk landbrug, bør der tildeles ekstra tilskud til sådan nogle som os

Lukas Olesen, landbrugsmedhjælper, Stauning Entreprenør- & Maskinstation