Efter fokus på grise: Dyreværnsorganisation bruger Folketingets åbning til at sætte kyllingevelfærd på dagsordenen

En stor oppustelig kylling blev tirsdag et af de mere synlige indslag blandt demonstrationerne på Christiansborg Slotsplads i forbindelse med Folketingets åbning.

Bag installationen stod dyreværnsorganisationen Anima, som benyttede dagen til at sende et budskab til den nye minister for dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen.

På den oppustelige kylling var placeret et skilt med teksten »Ekstrem avl = ekstrem lidelse«, mens organisationens overordnede opfordring til ministeren lød, at dyrevelfærdsindsatsen ikke alene bør koncentreres om griseproduktionen.

Den danske grisesektor har i den seneste tid været genstand for betydelig politisk opmærksomhed, blandt andet efter regeringens beslutning om at etablere en firpart, der skal drøfte udviklingen af dansk griseproduktion og dyrevelfærd.

Anima ønsker imidlertid, at også forholdene i fjerkræsektoren fylder i den kommende politiske dagsorden.

- Det er virkelig stort, at Danmark har fået en dyrevelfærdsminister, og titlen forpligter. Regeringen har udstukket en ambitiøs kurs for griseproduktionen, og det fortjener den stor ros for. Men vi er her i dag for at understrege, at det jo ikke kun er grisene, der har akut brug for ministeren, udtaler Mathias Madsen, kampagneleder i Anima, i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Eksempelvis opdrætter vi flere end 100 millioner kyllinger i Danmark, hvoraf de fleste er ekstremt avlede turbokyllinger, som lever på et A4-ark.

Vil have mere plads til slagtekyllinger

Et af organisationens kritikpunkter gælder de hurtigtvoksende slagtekyllinger, som Anima betegner som turbokyllinger.

Spørgsmålet om avl og pladsforhold for slagtekyllinger har allerede været behandlet politisk. Dyrevelfærdsaftalen fra 2024 indeholder blandt andet en målsætning om, at Danmark skal arbejde for et EU-forbud mod hurtigtvoksende kyllingeracer.

Som en del af aftalen er sådanne kyllinger desuden blevet udfaset i en række statslige køkkener. Ifølge Anima har omkring en tredjedel af landets kommuner ligeledes besluttet at udfase dem fra deres indkøbsaftaler.

Organisationen afholdt i sidste uge sammen med folketingsmedlem Carl Valentin fra SF et arrangement på Christiansborg med overskriften »Nu er det kyllingernes tur«.

Her deltog repræsentanter fra Alternativet, Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og Radikale Venstre. Ifølge Anima var der blandt deltagerne enighed om, at slagtekyllinger bør have mere plads, og politikerne gav udtryk for et ønske om yderligere initiativer på området inden næste folketingsvalg.

Dermed er spørgsmålet om slagtekyllingernes forhold allerede placeret på den politiske dagsorden, men det er endnu uvist, hvilke konkrete ændringer et flertal i Folketinget i sidste ende vil kunne samles om.

Hanekyllinger også på dagsordenen

Anima benyttede samtidig demonstrationen til at sætte fokus på praksis i ægproduktionen, hvor hanekyllinger fra æglæggende racer aflives kort efter klækning.

Ifølge organisationen drejer det sig årligt om mellem 3 og 4,5 millioner hanekyllinger i Danmark. Hanekyllingerne har ikke nogen funktion i ægproduktionen, og fordi de æglæggende racer ikke er avlet til kødproduktion på samme måde som slagtekyllinger, er der ifølge branchen ikke økonomi i at opdrætte dem til slagtning.

Et alternativ er den såkaldte in ovo-teknologi, hvor kønnet bestemmes, mens kyllingen fortsat befinder sig i ægget. Dermed kan æg med hanlige fostre sorteres fra før klækning.

Teknologien anvendes allerede i flere europæiske lande. Blandt andet har Tyskland og Frankrig indført regler, der skal begrænse eller forhindre den rutinemæssige aflivning af nyklækkede hanekyllinger, mens norske rugerier ifølge Anima frivilligt har taget teknologien i brug.

Også i Danmark er spørgsmålet blevet undersøgt.

Som led i dyrevelfærdsaftalen fra 2024 iværksatte daværende fødevareminister Jacob Jensen en undersøgelse af mulighederne for at indføre in ovo-kønssortering i den danske ægproduktion.

Ifølge Anima konkluderer undersøgelsen, at teknologien kan anvendes i Danmark. Partierne bag dyrevelfærdsaftalen har dog endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt den nuværende praksis skal ændres eller eventuelt reguleres ved lov.

Det bliver dermed et af de emner, som den nye dyrevelfærdsminister kan komme til at håndtere, når forhandlingerne om de kommende initiativer på dyrevelfærdsområdet fortsætter.