Enhedslisten og Alternativet presser ministeren om Bovaer til malkekøer
Enhedslisten og Alternativet vil have ministeren for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S) til at redegøre for, om klimaeffekten er tilstrækkeligt dokumenteret, før flere køer igen skal fodres med tilsætningsstoffet Bovaer.

Flere kvægavlere, blandt andre Rianne og Jan Blom, Nørre Fuglsang, Løgstør, stoppede med at bruge Bovaer sidste år, på grund af de problemer, det skabte. Nu skal dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen i samråd om bruge. Arkivfoto: Privatfoto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
»Mener ministeren, at vi har tilstrækkelig sikkerhed for klimaeffekten af kravet om fodring med Bovaer? Der henvises til artiklerne bragt på politiken.dk »Rundspørge blandt landmænd peger på store problemer med Bovaer«, den 17. juli 2026, og »Formanden for mælkeproducenter: Landmænd snyder med tilskud til Bovaer«, den 1. september 2026«.
Sådan står der, at læse på Folketingets hjemmeside i oversigten over samrådsspørgsmål, og det er stillet til minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S) efter ønske fra de to venstrefløjspolitikere, Franciska Rosenkilde fra Enhedslisten og landbrugsordfører hos Enhedslisten, Rasmus Vestergaard Madsen.
Baggrunden for, at man netop nu indkalder til samråd, er at den tidligere fødevareminister Jacob Jensen i sidste regeringsdannelse udskød grænserne for at bruge bovaer, så længe kvægbrugerne som minimum tilsætter Bovaer til foderet mindst 80 dage i år.
- Malkekøer skal ikke være forsøgsdyr
Den grænse er ved at være nået, og derfor skal der snart ske noget. Men ifølge Rasmus Vestergaard Madsen kan det ikke nytte noget, at man lader kvæget være forsøgsdyr, ikke mindst på baggrund af de store udfordringer, der var med tilsætningen af Bovaer sidste år.
- Det er dybt problematisk, at vi kunne se så mange køer, der blev syge sidste år, med alle de indberetninger, der kom ude fra gårdene. Danske malkekøer skal selvfølgelig ikke være forsøgsdyr i sådan et eller andet klimafix, siger Rasmus Vestergaard Madsen (EL) til LandbrugsAvisen.
Han henviser til, at selv om brugen af tilsætningsstoffet skal være med til at reducere CO2-udledningerne med 400.000 kg CO2-ekvivalenter, så er der ifølge ham ikke nogen facitlister, der viser, at det rent faktisk er sket.
- Og jeg synes jo, det hele virker helt absurd, at vi nu kigger på at forbedre forholdene for grisene i det her land, og man så samtidig vil bruge vores køer som forsøgsdyr til et eller andet kemisk pulver, siger venstrefløjspolitikeren til avisen.
Det er endnu ikke lagt fast, hvornår Bovaer-samrådet finder sted.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.




































