Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Evonik har endnu en gang afvist et overtagelsestilbud fra konkurrenten BASF.

Det beretter Reuters.

BASF har ellers forhøjet sit bud fra 22,15 til 24 euro pr. aktie, hvilket værdisætter Evonik til 11,18 milliarder euro, svarende til cirka 83,4 milliarder kroner.

Evonik fastholder imidlertid ønsket om at fortsætte som selvstændig virksomhed. Ikke desto mindre har kemikoncernen bedt BASF om at uddybe den strategiske begrundelse for fusionen.

Hos BASF undrer man sig over afvisningen, da selskabet betegner det som et attraktivt tilbud.

BASF’s topchef Markus Kamieth har tidligere fremhævet, at en fusion vil styrke den tyske kemisektors konkurrenceevne globalt.

- Vi anerkender dog Evoniks villighed til at indgå i drøftelser, oplyser BASF i en meddelelse.

Begge koncerner er store leverandører til blandt andet landbruget. Evonik producerer f.eks. fodertilsætningsstoffer, mens BASF blandt andet fremstiller vitaminer og kemikalier til industrien.

Business