Dødeligheden er ikke højere: Nyt studie om turbokyllinger overrasker forskerne
I et nyt studie har danske forskere undersøgt flere tusinde døde kyllinger for at kortlægge forskelle mellem de forskellige racer – herunder den såkaldte turbokylling. Konklusionen er, at der ikke kunne påvises væsentlige forskelle i dødelighed og dødsårsager.

Forskere fra Københavns Universitet har kortlagt dødelighed og dødsårsager i forskellige kyllingeracer. Arkivfoto: Tenna Bang
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Et bredt folketingsflertal vil forbyde opdræt af de hurtigtvoksende såkaldte turbokyllinger for at sikre bedre dyrevelfærd.
Det rejser spørgsmålet om, hvor stor forskel der reelt er på forholdene i staldene hos de hurtigtvoksende kyllinger af racen Ross 308 og den alternative race Rustic Gold, som vokser langsommere.
Det har forskere fra Københavns Universitet, KU, set nærmere på, og resultaterne er netop offentliggjort.
- Jeg er overrasket over, at der er så lidt forskel på overordnet dødelighed og dødsårsager hos de to racer. Jeg havde forventet, at vi ville få et andet resultat, fortæller professor Jens Peter Christensen, KU.
Forskerne fra KU har undersøgt knap 3.000 døde kyllinger, som er indsamlet fra 33 flokke på otte forskellige gårde. Hensigten har været at kortlægge, hvordan race og belægningsgrad påvirker dødsårsager og synlige læsioner. Der har været særlig fokus på vækstrelaterede sygdomme.
Forskerne er gået ind i studiet med en hypotese om, at kyllinger af den langsommere voksende race Rustic Gold ville have lavere dødelighed og lavere forekomst af vækstrelaterede sygdomme.
Den hypotese holdt dog ikke til mødet med virkeligheden. Konklusionen i studiet lyder:
- Samlet set er dødsårsagerne for begge Ross 308-grupper og Rustic Gold næsten identiske.
Forskerne har i studiet inddraget to grupper af stalde med de hurtigtvoksende Ross 308-kyllinger – en gruppe med lav belægningsgrad og en med høj belægningsgrad.
Uanset om man måler det på den ene eller anden måde, er konklusionen dog den samme: Der måles ingen væsentlig forskel på samlet dødelighed og fordelingen af dødsårsagerne hos de såkaldte turbokyllinger, som politikerne vil forbyde, og de langsommere Rustic Gold, som er en uge mere om at nå slagtevægten.
- I de forskellige typer af produktion blev der ikke observeret væsentlige forskelle i de primære dødsårsager, lyder konklusionen.
Det nævnes dog, at de hurtigt voksende kyllinger har højere forekomst af hjerteudvidelse, mens de langsommere voksende har højere forekomst af nyrelidelser og bughindebetændelse.
Voldsomme udsagn
Når der er debat om forholdene for slagtekyllinger, handler det ofte om deres ben og evne til at gå. I det nye studie havde 10,3 procent af de indsamlede kyllinger mindst en benskade. I stalde med Ross 308 og høj belægningsgrad var tallet 10,5 procent mod 12 procent for de langsommere Rustic Gold.
- Man hører ofte, at dødeligheden skulle være lavere i stalde, hvor kyllingerne vokser langsommere, men vi registrerer ikke en signifikant forskel på hverken den overordnede dødelighed eller dødsårsagerne. Der er nogle velfærdsorganisationer, som slår sig op på, at benene og organerne ikke kan holde på Ross 308. Det er nogle ret voldsomme udsagn, men vores resultater viser jo, at der ikke er den helt store forskel på de ting, siger professor Jens Peter Christensen.
Han understreger, at studiet fra KU har haft fokus på de kyllinger, der døde i stalde og på deres dødsårsager.
- Det kan ikke stå alene. Man skal selvfølgelig også se på, hvordan kyllingerne har det, og hvilken adfærd de udviser, mens de er i live.
Man skulle tro, at hvis de hurtigtvoksende kyllinger eksempelvis gik langt dårligere, så ville det på en eller anden måde afspejle sig i jeres tal – evt. i form af en højere dødelighed, fordi de ikke kan gå og ikke får noget at spise og drikke?
- Absolut, absolut. Det ville man forvente, siger Jens Peter Christensen.
Han håber, at en kommende beslutning om at forbyde hurtigtvoksende kyllinger vil blive truffet på et oplyst grundlag og efter grundig gennemgang af den samlede forskning på området.
- Der er flere aspekter at se på. Herunder at de langsommere voksende kyllinger bruger langt mere foder og udleder mere CO2. Der er også økonomiske aspekter, for de langsommere voksende kyllinger er dyrere.
Små forskelle
På Aarhus Universitet har forskere undersøgt, hvor godt slagtekyllinger fra forskellige racer går. I denne undersøgelse indgår blandt andet de samme to racer, som optræder i undersøgelsen fra Københavns Universitet: Ross 308 (turbokyllingen) og den langsommere Rustic Gold. Konklusionen er, at der er en negativ sammenhæng mellem evnen til at gå og væksthastighed. Jo hurtigere kyllingen vokser, desto dårligere går den.
Det er dog også relevant at se på, hvor meget den hurtigere tilvækst påvirker evnen til at gå.
Kyllingerne får i undersøgelsen en karakter mellem 0 og 5, hvor 0 er perfekt gang og 5 udtrykker, at dyret slet ikke kan gå.
I begge ender af skalaen er der meget små forskelle på de to racer.
Eksempelvis får 4,58 procent af de hurtigtvoksende og 5,15 procent af de langsomtvoksende karakteren nul.
I den anden ende af skalaen får 0,66 procent af de hurtigtvoksende og 0,49 procent af de langsomtvoksende karaktererne fire eller fem.
Den mest synlige forskel viser sig i midten af skalaen. Hvis man indstiller produktionen af de hurtigtvoksende kyllinger, vil omkring 5 procent af kyllingerne rykke fra karaktererne to og tre til karakteren et. Zoomer man endnu længere ind, sker det allerstørste skift (3,36 procent) fra karakteren to til karakteren et.
Karakteren to udtrykker »en klar og identificerbar defekt, men den hindrer ikke bevægelse«.
Et forbud mod turbokyllinger vil flytte en ud af 30 kyllinger væk fra denne karakter og op på et ettal, som udtrykker »Lille defekt. Vanskelig at definere«.
Jeg synes, der er forholdsvis lille forskel
Thomas Roland
Forskellen er ikke knivskarp
Hos detailkoncernen Coop medgiver chef for public affairs Thomas Roland, at forskellen på de hurtigtvoksende Ross 308 og de lidt langsommere voksende racer som Rustic Gold ikke står knivskarpt.
- Jeg synes, der er forholdsvis lille forskel. Hvis en forbruger, der aldrig har set intensiv kyllingeproduktion, kommer ud i en stald på afhentningsdagen for de her kyllinger, så tror jeg, at man vil have meget svært ved at se de helt store forskelle. Forskellene er meget mindre, end mange forbrugere måske forestiller sig, siger Thomas Roland.
Han tilføjer dog, at det er en helt legitim politisk diskussion, hvor man vil lægge bundniveauet dyrevelfærdsmæssigt.
- Der vil vi i Coop sådan set bare følge med. Vi har flere typer af kyllingekød med højere dyrevelfærd, men kød fra hurtigtvoksende kyllinger tegner sig for 60 procent af vores salg. Hvis de hurtigvoksende kyllinger forbydes, vil vi prioritere at have det billigst mulige danskproducerede alternativ.
Agromek
Følg med, når Effektivt Landbrug dækker Agromek i Herning. Læs alt om landbrugets seneste produktinnovationer og spændende nye teknologier.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.




































