Sund Jord: Mindre kemi og bedre udnyttelse af næringsstoffer

Der var både fokus på det, der sker over og under jordoverfladen, da Agrovi inviterede til Sund Jord-konference på Hørbygaard ved Holbæk. Pløjefri dyrkning, regenerativt landbrug og en mere præcis anvendelse af gødning og planteværn var blandt dagens temaer.

Vært på Hørbygaard, Christian Castenskiold, fortalte om arbejdet med at udvikle bedriften gennem blandt andet systematiske jordanalyser, minivådområder og afgræsning.

Bedriften samarbejder desuden med forskningsinstitutioner om afprøvning af ny teknologi. Blandt andet testes et kamera på marksprøjten, som kan registrere ukrudt og potentielt gøre det muligt at målrette bekæmpelsen og reducere forbruget af planteværnsmidler.

Kvælstoffet skal udnyttes bedre

Et centralt tema var, hvordan kvælstoffet kan udnyttes mere effektivt.

Kate Storer fra den britiske rådgivnings- og forskningsorganisation ADAS præsenterede erfaringer fra YEN-netværket med måling af udbytter og kvælstofeffektivitet.

Hendes budskab var, at den optimale kvælstoftildeling ikke alene kan fastlægges ved sæsonens begyndelse. Afgrødernes udvikling skal følges gennem vækstsæsonen med observationer og målinger, så gødningsstrategien kan vurderes, og erfaringerne bruges i den efterfølgende sæson.

En mere præcis vurdering af planternes næringsstofbehov er også målet med Agrovis nye koncept Promark. Her arbejder konsulent Selena Marie Broge på at etablere et laboratorium til analyser af planteprøver.

Konsulent Søren Ilsøe fortalte desuden om erfaringer med bladprøver og biostimulanter som led i arbejdet med at forbedre planternes næringsstofudnyttelse.

Direkte såning gav mindre ukrudt

Ude i marken blev teorierne omsat til praktiske problemstillinger.

I et forsøg med etablering af vinterraps var tre forskellige metoder blevet sammenlignet. Alle tre havde givet veludviklede afgrøder, men der var markante forskelle i ukrudtsforekomsten.

I parcellen, hvor jorden var harvet inden såning, var der væsentligt mere ukrudt end i de to parceller med direkte såning. Her var rapsen etableret med henholdsvis en Horsch Focus og en Väderstad Tempo med Grange-grupper.

Alle parceller var behandlet med clomazone efter såning. Ifølge planteavlskonsulenterne Kristian Marcher Thomsen og Henrik Fredsgaard Larsen illustrerede forsøget, at etableringsmetoden også har betydning for ukrudtstrykket.

Et andet forsøg med vinterhvede satte fokus på samspillet mellem stubhøjde, halmhåndtering og såteknik.

Her blev såmaskinerne Claydon og Avatar afprøvet i tre forskellige stubhøjder. Erfaringen var, at skiveskær og tandskær stiller forskellige krav til håndteringen af planterester.

En høj stub kan eksempelvis være en fordel ved såning med skiveskær, mens tandskær generelt arbejder bedst i kort stub. Derfor begynder en vellykket etablering af den næste afgrøde allerede ved høsten af den foregående, lød budskabet fra konsulenterne Lene Mathiasen og Martin Kudsk.

Rødderne afslører jordens tilstand

Deltagerne fik også mulighed for at studere efterafgrødernes rødder i et udgravet jordprofil.

Her viste Anna Wildt fra Agrovi og Søren Søndergaard fra FRDK, hvordan forskellige efterafgrødearter udvikler deres rodsystemer, og hvordan såtidspunkt og etableringsmetode påvirker fremspiringen.

Pointen var, at efterafgrøder ikke blot handler om at etablere et plantedække. Valget af arter og blandinger skal også tage højde for, hvordan rødderne påvirker jorden og skaber grundlaget for de efterfølgende afgrøder.

Dermed understregede konferencen, at vejen til en planteavl med færre input går gennem både bedre viden om jord og planter og større præcision i markarbejdet.