119 for. 34 imod. 0 hverken for eller imod.

Det var stemmefordelingen ved afstemningen om gødskningsloven – den såkaldte »L5 om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget« – torsdag middag.

Det vil sige, at regeringens foreslåede kvælstofregulering træder i kraft ved årsskiftet.

Afstemningen var kulminationen af en uge med protester landet over fra bl.a. landmænd og en række beboere i landdistrikter, der er bekymrede for lovens implikationer for livet på landet.

- Vi gør ikke det her for sjov. Vi gør det for at tage ansvar for vores fjorde, lød det fra minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), under tredjebehandlingen af gødskningsloven kort inden afstemningen.

Om gødskningsloven L5

Fra 2027 skal den nuværende markregulering afløses af en udledningsbaseret regulering, hvor der i højere grad tages udgangspunkt i den beregnede udvaskning fra bedriftens arealer og den mængde kvælstof, der forventes at nå frem til kystvandet.

Bedriftens afgrøder, jordforhold, anvendte virkemidler og den beregnede transport af kvælstof fra rodzonen til kystvandet kan få betydning for, hvor stort et råderum den enkelte virksomhed får.

Dermed kan to bedrifter med nogenlunde samme dyrkning i princippet få helt forskellige reguleringsvilkår.

Folketingets resumé af loven

Lovforslaget etablerer en ny ramme for regulering af land- og skovbrugets udledninger af næringsstoffer og drivhusgasser til vandmiljøet og naturen som led i »Aftale om Implementering af et Grønt Danmark« fra den 18. november 2024 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Forslaget er en del af et paradigmeskifte i kvælstofindsatsen, hvor regulering kombineres med målrettet arealomlægning, omstilling og moderne arealforvaltning. Indsatsen bygger på lokalt forankret, frivillig omstilling af landbruget og fælles løsninger.

Fra 2027 erstattes den nuværende markregulering af en udledningsbaseret regulering. Miljøgarantien sikrer yderligere regulering, hvis indsatsbehovet ikke opfyldes, og mulighed for lempelser, hvis effekten bliver større end forudsat.

Lovforslaget bidrager til at opfylde EU-forpligtelser om vandmiljø, nitrat og Natura 2000 og indeholder hjemmel til ekspropriation samt straf ved overtrædelser.

Kilde: Ft.dk

Sådan fordelte stemmerne sig

Forslaget er vedtaget.

For stemte 119 (S, SF, V, LA, M, KF, EL, RV og ALT).

Imod stemte 34 (DF, DD, BP, Peter Juel-Jensen (V), Søren Gade (V), Preben Bang Henriksen (V), Anni Matthiesen (V), Amanda Heitmann (V), Emilie Schytte (UFG) og Nadja Natalie Isaksen (UFG))

Hverken for eller imod stemte 0.

Politik