EU-landene vil lempe pesticidregler – Danmark stemte imod
Længere godkendelser, længere udfasning af forbudte midler og særlige femårige undtagelser er en del af Rådets position til nye EU-regler for pesticider. Danmark stemte nej.

EU-landene vil lempe en række regler for godkendelse og udfasning af pesticider. Rådets position indebærer blandt andet længere godkendelsesperioder for aktivstoffer og mulighed for længere udfasning af midler, der mister deres godkendelse. Arkivfoto: Agrovi
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
EU's medlemslande er blevet enige om en fælles position til nye regler for pesticider og fødevaresikkerhed. Det oplyser Det Europæiske Råd i en pressemeddelelse.
Målet er ifølge Rådet at gøre reglerne enklere og mindske de administrative byrder for blandt andre landmænd og fødevarevirksomheder. Men på pesticidområdet indebærer positionen også flere markante lempelser.
Blandt andet vil Rådet forlænge de almindelige godkendelsesperioder for aktivstoffer. Førstegangsgodkendelser skal som udgangspunkt kunne gælde i op til 15 år, mens fornyelser kan gælde i op til 25 år. Lavrisikomidler skal kunne få godkendelser uden udløbsdato.
Samtidig lægges der op til, at midler, som mister deres godkendelse, i visse tilfælde kan udfases over en længere periode end i dag. Hvor den maksimale afviklingsperiode i dag er 18 måneder, kan den fremover blive op til tre år, hvis der ikke findes egnede alternativer.
Giver vigtig undtagelse i planteproduktionen
Derudover fastholdes en særlig undtagelsesregel, som gør det muligt at godkende visse aktivstoffer i op til fem år, selv om de ikke opfylder de normale godkendelseskriterier. Det kræver, at stoffet vurderes nødvendigt for planteproduktionen, og at der ikke findes rimelige alternativer.
Femårsreglen er dog ikke ny. Den findes allerede i EU-reglerne i dag. Det nye ligger især i ændringerne af betingelserne for at bruge undtagelsen samt i de længere almindelige godkendelses- og udfasningsperioder.
Det er Irland, der har EU-formandsskabet for tiden, og ifølge den irske landbrugsminister, Martin Heydon, skal ændringerne først og fremmest skabe større sikkerhed for erhvervet.
- Europas landmænd og fødevarevirksomheder har brug for større forudsigelighed og færre unødvendige byrder, så de kan investere, innovere og konkurrere på det globale marked, samtidig med at de høje sundheds- og miljøstandarder, som borgernes tillid bygger på, fastholdes, siger han i forbindelse med Rådets aftale.
Danmark stemte imod
Rådet understreger, at lempelserne ikke skal ske på bekostning af miljø og sundhed. Derfor lægges der blandt andet op til løbende vurderinger af ny videnskabelig viden og en mere forsigtig tilgang til stoffer, der kan være kræftfremkaldende, mutagene eller skadelige for reproduktionen.
Samtidig vil Rådet gøre det lettere at få biologiske bekæmpelsesmidler godkendt og stramme kravene til pesticidrester i importerede fødevarer og foder for særligt problematiske stoffer. Danmark stemte ifølge Altinget imod Rådets position, da planen kom til afstemning. Den danske regering vurderer, at ændringerne indebærer deregulering og en svækkelse af beskyttelsesniveauet, skriver netmediet.
Rådets position er ikke den endelige lovgivning. Næste skridt er, at Europa-Parlamentet vedtager sin holdning, hvorefter de to institutioner skal forhandle om den endelige tekst. Ifølge Altinget kan den endelige plan måske være på plads inden udgangen af 2026.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































