Udenlandsk arbejdskraft – stadig med faldgruber

Dansk landbrug har i mange år været afhængigt af udenlandsk arbejdskraft – både i stalde, på marker og i specialproduktioner, som f.eks. juletræer. For landmænd, der ønsker at ansætte medarbejdere fra lande uden for EU/EØS, gælder der dog en række regler, som skal være på plads, før arbejdet kan begynde.

Det første skridt er at udarbejde en ansættelseskontrakt med oplysninger om arbejdsopgaver, arbejdstid og løn. Løn- og ansættelsesvilkår skal svare til danske forhold inden for landbruget og skal overholde reglerne i ansættelsesbevisloven. Myndighederne vil blandt andet vurdere, om lønnen er realistisk i forhold til branchens niveau.

Herefter skal medarbejderen søge om opholds- og arbejdstilladelse gennem Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Landmanden skal samtidig kunne dokumentere virksomhedens oplysninger, arbejdssted og i nogle tilfælde boligforhold for medarbejderen. Hvis der stilles bolig til rådighed, skal den leve op til danske krav.

Arbejdsgiverens ansvar

Mange landbrug benytter rekrutteringsbureauer til at finde arbejdskraft fra blandt andet Ukraine eller asiatiske lande. Her er det vigtigt at sikre, at bureauet arbejder lovligt, og at alle tilladelser er i hus, inden medarbejderen starter.

Ulovlig beskæftigelse kan føre til bøder og ansvar for arbejdsgiveren. Ved benyttelse af rekrutteringsbureauer skal man være meget opmærksom på de skattemæssige forhold.

Hvis der er tale om en situation, hvor det typisk udenlandske bureau udlejer arbejdskraften og der afregnes på faktura, hvor bureauet står for aflønning af medarbejderen, kan den danske »arbejdsgiver« alligevel blive ansvarlig (pligt til at indeholde og indbetale A-skat) for den udenlandske medarbejders danske skattebetaling.

Det sker navnlig i de situationer, hvor den danske »arbejdsgiver« har fuld instruktionsbeføjelse overfor den udenlandske medarbejder, hvor medarbejderens arbejdstid er fastsat af den danske »arbejdsgiver«, og hvor vederlaget er beregnet på samme måde som for almindeligt ansatte (f.eks. timeløn, ugeløn, provision, akkord osv.).

Kontrol og store bøder

Når medarbejderen ankommer til Danmark, og skal regulært ansættes hos en dansk arbejdsgiver, skal der typisk oprettes CPR-nummer og skattekort m.v. Arbejdsgiveren skal også sikre korrekt registrering hos myndighederne samt overholde regler om arbejdsmiljø og arbejdstid.

For mange landmænd er udenlandsk arbejdskraft i dag en nødvendighed for at holde produktionen i gang. Men reglerne er omfattende. Søg derfor råd om kontrakter, også med udenlandske bureauer, ansøgning om tilladelser m.v. inden ansættelsen gennemføres.

Der gives store bøder for overtrædelse af reglerne, og SIRI gennemfører ofte kontroller med dette område, som også er et fokusområde for den danske fagbevægelse.