Ubegrænset adgang til alle artikler online
Formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, afviser kritikken af landmændene for de høje kødpriser. Han peger på politisk usikkerhed og globale markedsvilkår som de egentlige årsager til, at danskerne betaler mere for en hakkebøf.
50 millioner kroner i afgiftsbesparelser rykker naturligvis ikke en tøddel ved de fødevarepriser, der debatteres overalt – også på topniveau i det politiske Danmark lige nu.
Vagn Larsen langer i dette læserbrev ud efter manglende anerkendelse af dansk landbrug.
Nedlæggelse af gode jobs skal man ikke juble over. Men Niels Duedahl har vist en handlekraft og et mod til at træffe upopulære beslutninger. Den handlekraft har man respekt for i andelshaverkredse.
Planters fordampning giver en betydelig og overset kølingseffekt, som kan supplere CO2-reduktionerne og dermed bidrage til at nå Parisaftalens klimamål, påpeger agronom.
Jens Peter Aggesen kritiserer, at miljøindsatsen ensidigt rammer landbruget, mens forurening fra spildevand og slam overses.
Det er Mette Frederiksen og hendes kolleger i en række EU-lande, der fører klimapolitik, som betyder, at fødevareproduktionen med husdyr i Europa falder. Den politik indretter markedet sig efter.
Ville reaktionerne fra politikere, styrelser og andet godtfolk være anderledes, hvis det var i byerne, man mærkede konsekvenserne af de manglende jernbanebomme og de strejfende ulve?
Milliarderne ruller i disse tider for fuld udblæsning fra danskernes lommer og direkte derhen, hvor regeringstoppen synes, den kan høste grønne, gule og blå fordele. Og ingen protesterer. Det er tæt på ubegribeligt.
Usikre rammevilkår og uforudsigelige markedsforhold kræver, at landmænd handler hurtigt, udnytter mulighederne og sætter retning for bedriften – også når fremtiden er uklar.
Danmarks tidligere minkavlere fik at føle, hvad uindskrænket politisk magt i en krisetid kan have af konsekvenser for menigmand og dennes virksomhed og familie.
Debatten om de stigende fødevarepriser, som lige nu føres ved ethvert middagsselskab, kommer også til at ramme ned i valgkampen op til november måneds kommunalvalg.
De voldsomt stigende fødevarepriser, der målt i procenter er cirka tre gange højere end den generelle inflation i Danmark, bør ikke komme bag på én eneste. Stigningerne er resultatet af den politik, der føres her til lands.
Tilsyneladende er det et rigtigt godt kort at spille, hvis man vil til tops i Danmarks største, grønne organisation, at man har den røde partibog i orden.
Tag nu de spildevandsudledninger alvorligt, venner. Også de af jer, som pr. automatik retter fokus på landbruget og kvælstof. Erkend nu, at mange af landets kommuner udleder milliarder af liter urenset spildevand.
Ifølge bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Thomas Jensen, er det en alvorlig fejl at fjerne næsten en halv million hektar dyrkbar jord i Danmark, mens verdens befolkning vokser og fødevareusikkerheden stiger.
Jens Peter Aggesen, formand for Agerskovgruppen, kræver, at trepartsaftalen om klima og landbrug skrottes. Han henviser til, at det oprindelige grundlag – ESG-rapportering – er blevet droppet i EU, og kalder afgiften og jordudtagningen konkurrenceforvridende og meningsløs.
Staten er simpelthen ikke i stand til at beskytte danskerne, som den er forpligtet til ifølge national lov og EU-lovgivning. Men det har ingen konsekvenser for staten at bryde kontrakten. Konsekvenserne påhviler alene naturen og danskerne.
Det er ganske enkelt urimeligt at spille hasard med børn og andre menneskers liv, blot fordi nogen synes tanken om frie ulve er fed. Den skøre idé bør biddene fra problemulven Bram stoppe.
Heller ikke i Justitsministeriet kan man forklare, hvorfor en flytning af 112 og alarmcentralerne er en fordel for nogen som helst. Ingen synes at kende den dybere mening med flytningen.
Spiras retter kritik mod Kolding Kommune for at nedtone betydningen af urenset spildevand i debatten om fjordens tilstand. Med over 100 overløbspunkter er de urbane bidrag til forureningen betydelige og kræver ifølge Spiras mere ærlig opmærksomhed.
Mens regeringspartiernes formænd har dikteret massive CO2-reduktioner til dansk landbrug i klimaets navn, skruer de voldsomt op for udledningerne fra Forsvaret.
Treparten lukker øjnene for spildevand fra byerne og peger kun på landbruget som synderen, skriver debattør Knud Jeppesen i denne kronik.
Energinet planlægger en 47 kilometer lang overjordisk højspændingsforbindelse fra Køge til Vordingborg, hvoraf kun 14 kilometer kabler skal graves ned. To læserbrevskribenter advarer mod massive konsekvenser for både dyreliv, landskab og folkesundhed.
Som bekendt står danske landmænd over for en CO2-afgift. Formodentlig skal endnu et statsligt IT-system håndtere afgiften. Måske bliver det lige så »velfungerende« som det system, der indtil videre har hældt 40.000 bøder ned over landets vognmænd.
En oprustning i fødevaresektoren kan blive tvingende nødvendig, fordi nutidens politikere overhører alle advarsler og faresignaler fra dem, der har fingeren på pulsen og fødderne i den livgivende muld.
Det ville gavne både landmændene og styrelsens medarbejdere, hvis man havde udsat høringsfristen til 1. september, mener læserbrevsskribenten.
