Debat: Slutspillet for dansk landbrug er i gang

Af Holger Øster Mortensen, Smedevej 6, 3730 Nexø

Ingen kan være i tvivl om, at dansk landbrug står midt i alvorlige problemer. Måske står det gamle hæderkronede landbrugserhverv overfor den værste krise siden 30'erne, da mange landmænd gik konkurs. Dette kedelige fænomen vil vi se igen.

Ikke mindst de danske svineproducenter står overfor uoverskuelige problemer. Og når det går skidt for svineerhvervet, går det dårligt for hele erhvervet generelt – al den stund 60 procent af alt korn dyrket i Danmark går til svinefoder.

Ikke mindst de yngre svineproducenter og jordejere står meget, meget svagt. En landmand på Bornholm overtog for 7-8 år siden slægtsgården og skyndte sig at købe mere jord for 20 millioner kroner I dag producerer han 35.000 svin årligt – men vel at mærke uden at tjene penge. Det er at spille russisk roulette. Hvordan kan seriøse banker gå med til den slags gambling?

A Hard Rain´s a-Gonna Fall

For mere end 60 år siden skrev Bob Dylan sin berømte sang »A Hard Rain´s a-Gonna Fall«. En antikrigssang. Men ordene kan overføres direkte til det forliste danske landbrug.

Få år før den berømte sang blev skrevet, havde dansk landbrug jubelåret over alle gennem historien. I 1955 har Danmarks Statistik opgjort, at fortjenesten pr. hektar (hartkorn) var på sit højeste nogensinde. Siden er det kun gået tilbage for de danske bønder. 200.000 små og større gårde er blevet til sølle 6.000 store godsenheder.

Vi er tilbage til godsejernes tid, hvor store konglomerater, bondedynastier, koncerner, Aps, I/S og A/S ejer dansk jord. Det er en skændsel. Gennemsnitsalderen blandt de cirka 6.000 heltidslandmænd er nær de 60, og inden 2030 skal op mod halvdelen af alle landbrug handles i et generationsskifte.

Det bliver formodentlig meget få unge fra gårdmandsfamilierne, der overtager de store og meget dyre bedrifter. Også de omkring 10.000 deltidslandbrug går en krank skæbne i møde. Og de betyder nærmest intet for den samlede landbrugsøkonomi. Glem ikke, at det er den enkelte landmand, der sidder for bordenden, når vigtige beslutninger skal tages.

100.000 mindre landbrug

Vi vil have 100.000 statstøttede mindre landbrug til at blomstre så ganske almindelige familier kan få deres udkomme der og leve et godt liv på landet. Disse tanker kredser den mindre landboforening »Frie Bønder - Levende Land« samt »Familielandbruget« omkring. De er så at sige husmandsbevægelsens arvtager. Vi skal have en lensafløsning nummer to.

Et kvantespring blev gjort i begyndelsen af 60'erne, da man på avlsgården »Hjalmarsgaard« under »Brattingsborg Gods« på Samsø fremavlede de første SPF-svin (Specifik Pathogen Free). Her blev frøene lagt til det, der senere skulle blive til pesten over Danmark. Dansk landbrug – i særdeleshed dansk svineavl - er blevet os alle en klods om benet. Vi ville være bedre stillet uden dette uvæsen. Da det koster samfundet 2 kroner hver gang bønderne tjener en krone, burde det få alle alarmklokker til at bimle. Som journalist og gårdejer Kjeld Hansen siger: »Murene på landbrugets hovedkontor på Axelborg må slå revner«.

I forbindelse med de tårnhøje renter i 80'erne - renten nåede helt op på 20-22 procent - led mange bønder konkursdøden.

Dette uhyggelige scenarium kan vi meget vel se komme igen. I 50'erne og 60'erne kostede en slagtegris en ugeløn. I dag kan man få den samme gris for en god timeløn. Det siger sig selv, at man ikke kan få en svineproduktion til at løbe rundt med så ringe priser.

Antallet af slagtesvin skal kraftigt nedsættes. Det er en målsætning hos den siddende regering. Og processen vil ske nærmest af sig selv: Mange svinebønder landet over må dreje nøglen om. Det bliver et blodbad. Måske ikke set værre siden 30'erne. Herfra grædes kun krokodilletårer. En egentlig landbrugs- og landboreform er påtrængende.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.