Ubegrænset adgang til alle artikler online
Danske landmænd presses fra alle sider af nye regler, uklare aftaler og usikre kompensationer. Men hold hovedet højt, lyder det fra formanden for Bæredygtigt Landbrug i dette læserbrev.
Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Jægerforbund gav på folkemødet på Bornholm hinanden et håndslag om at stå sammen for markvildtet.
Trods massiv dokumentation for giftige stoffer i havmiljøet, har miljøministeriet i årevis kun fokuseret på kvælstof. Det møder skarp kritik fra Agerskovgruppen.
Politikerne indfører med en delaftale regulering på landbruget uden svar på kompensation og byrdefordeling. Det risikerer ifølge Spiras at knække tilliden og ødelægge det lokale samarbejde, som allerede virker.
Økonomiminister og Venstre-næstformand Stephanie Lose kalder Bæredygtigt Landbrugs kritik for virkelighedsfjern. Men Klaus Aage Bengtson fra foreningen svarer igen, og påpeger, at BL er budbringer for landmænd, der er bekymrede over de de økonomiske usikkerheder, som der stadig ikke er svar på.
Et bestyrelsesmedlem i Danske Svineproducenter langer ud efter andelsselskabernes nuværende organisering og ledelseskultur. Hvis andelsbevægelsen skal overleve, skal den moderniseres og åbnes op for unge, professionelle landmænd. Der er ikke blot brug for fællesskab og kaffemøder, lyder det.
Det er rigtigt, når Søren Søndergaard skriver, at »en del er gået skævt«. Og ikke meget skal fortsætte med at gå den gale vej, for så stiger usikkerheden yderligere i dansk landbrug og hos følgevirksomhederne. Og dermed vil trepart-skamlens ene ben sandsynligvis begynde at vakle.
Alle organisationer, der forlanger respekt for ejendomsretten, bør sætte sig sammen og lave en plan for, hvorledes vi kan protestere mod endnu et overgreb på ejendomsretten, skriver Bent Hovalt Bertelsen i debatindlægget.
Klaus Aage Bengtson kritiserede for nylig i et debatindlæg den grønne trepartsaftale og efterlyste lederskab fra Venstre. Her svarer økonomiminister og Venstre-næstformand Stephanie Lose på kritikken.
- Det er på tide, at vi får skabt regler, der understøtter — ikke undergraver — de klimagevinster, vi alle har brug for, skriver Asger Christensen og Saoirse McKeever Andersen i dette indlæg.
Nok er nok. Og det handler ikke om sarte sjæle. Det handler om dyreholdere, som ikke for enhver pris vil agere samfundets naturplejere med deres husdyr som gidsler og føde for ulve.
Det regenerative landbrug i det konventionelle forbedrer klimapåvirkning, biodiversitet og reducerer kvælstofudvaskning. Mange økologer opfatter det dog som en konkurrent, men det er misforstået, skriver Niels Peter Ravnsborg.
Landøkonomisk Selskab ønsker indsatsen for et bedre vandmiljø baseret på et meget stærkere fagligt grundlag – og ikke baseret på modeller, der er frigjort fra virkeligheden, skriver formanden i dette debatindlæg.
Vadehavet udviser god økologisk tilstand, men det gælder desværre ikke for den kemiske tilstand, hvilket er en katastrofe for livet i Vadehavet. Indsatsen bør derfor målrettes bedre spildevandsrensning, medens øvrige indsatser stilles i bero, skriver Jens Lund Pedersen i dette debatindlæg.
Det har været en besynderlig oplevelse at markere ét-årsdagen for den grønne trepart, lyder det fra L&F-formand Søren Søndergaard i dette læserbrev.
Christiansborg og den virkelige verden, hvor op mod en million træer nu destrueres, har intet som helst med hinanden at gøre. I det krydsfelt skal der sættes turbo på skovrejsningen, som skal gå fra noget nær 0 til 70.000 hektar inden 2030.
En opsigtsvækkende afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet har vakt begejstring i rewilding-kredse, der udråber sagen som en sejr for vild natur og som et opgør med »overformynderiske« embedsdyrlæger. Det er desværre en fejllæsning, skriver dyrlæge Tue Villebro i dette debatindlæg.
Fonde, staten og investorer overtager i stigende grad dansk landbrugsjord. Den grønne trepart risikerer at skubbe selvejerbønderne ud og svække fødevareproduktionen. Agerskovgruppen kalder nu på en genåbning af aftalen, før det er for sent.
De mange rare milliarder, som lander i råderummet, synes at være penge, der brænder i lommen på politikerne, som var de Hollywood-skuespillere på udsalg hos den lokale plastikkirurg.
Den 22. maj vedtog Folketinget nye permanente regler om værdiansættelse ved beregning af bo- og gaveafgifter samt ved skattemæssig succession. Reglerne træder i kraft den 1. juli og ændrer markant på spillereglerne for familiehandler – særligt i landbruget.
Rådgivende civilingeniør sætter spørgsmålstegn ved, om det udelukkende er landbrugets ansvar, når Vejle Fjord forurenes. Måske skyldes det den øgede nedbør og forældede kloaksystemer.
Nu ved vi, konstaterer DR og landets miljøminister, at Miljøministeriet har undladt at indføre grænseværdier for koncentrationen af bestemte stoffer i fisk, muslinger og havbund.
Klaus Aage Bengtson har skrevet følgende åbne brev til Venstres økonomiminister Stephanie Lose.
Ingen ved, hvornår der kommer mere usikkerhed fra Christiansborg. Det er derfor ikke alene grisenoteringen, der er historisk. Det er politikernes halalslagtning af landbrugets virkelyst også.
Svigtet af havmiljøet er gigantisk. Det samme er svigtet af danskerne. For man kan næppe bebrejde dem, der går rundt og tror, at alle ulykker i vandmiljøet skyldes landbrugets kvælstof. For det er solo-fortællingen fra myndigheder, forskere og politikere. Og har været det siden 1980’erne.
En dag står der måske igen en politiker i Bruxelles eller på Christiansborg og skriger: »Er muss« til den danske landmand. Måske er bogstavkombinationen til den tid en anden end ESG.
Nestlé, Carlsberg og andre globale fødevaregiganter efterspørger regenerative afgrøder. Danske landmænd kan levere – men kun hvis nogen snart får styr på, hvad det egentlig er, de skal levere.
