Debat: Rent drikkevand er ikke et miljøprojekt - det er en tidsindstillet regning
Læserbrevskribenter fra Moderaterne advarer om stigende pres på Danmarks grundvand og efterlyser en national plan, der både beskytter sårbare områder og rydder op i historisk forurening.
Foto: Colourbox
Af Frida Vyff Bruun, folketingskandidat for Moderaterne i Sydjylland, og Henrik Frandsen, medlem af Folketinget for Moderaterne.
Vi taler alt for roligt om noget, der i virkeligheden er akut.
Danmark har i årtier levet af den luksus, at vi kan drikke vand direkte fra undergrunden. Uden rensning. Uden kemiske anlæg. Det er unikt.
Men den model er under pres.
Forestil dig at åbne vandhanen og ikke kunne drikke det vand, der kommer ud. At skulle i supermarkedet for at købe vand til at børste tænder og koge kartofler i. Det er ikke et dystert fremtidsscenarie fra en katastrofefilm. Det er virkelighed i flere lande, vi normalt sammenligner os med.
- Ikke kun teori
Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi, at fremtidens drikkevand skal renses i stor skala. Nye rensningsanlæg. Nye investeringer. Millioner (potentielt milliarder) som i sidste ende lander på danskernes vandregning.
Den dag vi skal rense alt vores drikkevand, har vi allerede fejlet.
Det er ikke en teoretisk risiko.
Vi har set, hvad der sker, når forurening får lov at brede sig. Se på Grindstedværket. Årtiers gamle udledninger har efterladt en af Danmarks mest omfattende forureninger. Oprydningen er kompleks, dyr og langvarig. Regningen bæres af fællesskabet.
Det må ikke være fremtiden for vores grundvand.
Ja, pesticider og landbrugsdrift påvirker grundvandet. I særligt sårbare områder bør der indføres sprøjteforbud. Det bør tænkes ind i den grønne trepart, hvor det er muligt, så vi får mest mulig drikkevandsbeskyttelse for pengene. Det er rimeligt.
Men vi skal også tage byernes forurening alvorligt. Gamle industrigrunde, lossepladser og utætte kloakker ligger under vores byer. Oprydningen halter. Det er ikke kun et landbrugsproblem.
- Ikke by mod land
Rent drikkevand er kritisk infrastruktur. Det skal behandles derefter.
Vi har brug for en national plan, der beskytter de mest sårbare områder, rydder op i historiske forureninger og investerer i teknologi, der reducerer risikoen fremadrettet.
Alternativet er enkelt:
Vi venter. Og betaler.
Det handler ikke om by mod land. Det handler om, hvorvidt vi vil handle, mens det stadig er billigere at forebygge end at rense.
Vores børn skal ikke arve regningen for vores tøven. De skal arve rent vand.
