Lokal landboformand: Omstillingen må ikke undergrave landbrugets fundament

Dansk landbrug skal forandre sig markant i de kommende år. Men hvis Christiansborg skruer op for kravene hurtigere, end bedrifterne kan nå at omstille sig, risikerer politikerne at svække den fødevareproduktion, som samtidig skal finansiere og gennemføre forandringerne.

Sådan lyder advarslen fra Mogens Hjort Jensen, formand for Djursland Landboforening, i en pressemeddelelse. Han bakker op om målene om mere natur, højere biodiversitet, rent drikkevand og et bedre vandmiljø. Konflikten handler ifølge formanden ikke om målene, men om vejen og tempoet.

- Selvfølgelig går jeg ind for rent drikkevand, et rent havmiljø, en rig natur og ordentlig dyrevelfærd. Det gør vi alle, og landbruget er også klar til at bidrage. Men vi er nødt til at gøre det på en måde, hvor vi kan fastholde en stærk fødevareproduktion, siger Mogens Hjort Jensen.

Store værdier på spil

Den grønne trepart lagde i 2024 et langsigtet spor for omlægningen af Danmarks arealer og landbrugsproduktion. Aftalen omfatter blandt andet mere skov og natur, udtagning af lavbundsjorder, en ny kvælstofindsats og beskyttelse af drikkevandet.

Siden er kravene til landbrugets kvælstofudledning blevet skærpet, og samtidig venter erhvervet yderligere krav til den animalske produktion. Det efterlader ifølge Mogens Hjort Jensen landmænd med meget kort tid til at ændre bedrifter, som er bygget op over mange år og finansieret på baggrund af gældende godkendelser.

- Der findes ikke et husdyrbrug uden en kommunal godkendelse. Når man investerer millioner i sin virksomhed, gør man det i tillid til, at grundlaget for driften ikke pludselig bliver ændret fra den ene dag til den anden. Selvfølgelig skal regler kunne ændres, men det skal ske på en ansvarlig måde, hvor virksomhederne får en reel mulighed for at tilpasse sig.

Formanden peger dermed på et spørgsmål, som rækker ud over den enkelte regel: Hvem bærer regningen, når politiske beslutninger ændrer værdien af allerede foretagne investeringer?

Efterlyser tid og erstatning

Ifølge landboformanden kan omstillingen ikke gennemføres ansvarligt uden klare overgangsperioder, forståelige regler og politisk stillingtagen til erstatning. Når godkendte produktionsvilkår ændres med kort varsel, bliver både virksomhedernes planlægning og deres retssikkerhed sat under pres, mener han.

- Dansk landbrug har altid været i stand til at tilpasse sig nye vilkår, og vi er også parate til at indgå i samarbejdet om de forandringer, der skal ske. Men det kræver tid, ordentlighed og rimelige rammer. Hvis man politisk beslutter at ændre forudsætningerne for en virksomhed så grundlæggende, må man også forholde sig til, hvad det betyder for de investeringer, der allerede er foretaget.

Kritikken ligger i forlængelse af Mogens Hjort Jensens tidligere meldinger. I august advarede han om, at skiftende udledningsgrænser gjorde det vanskeligt for landmænd at lægge markplaner og for rådgivere at give sikre svar. Dengang efterlyste han en udsættelse af den nye kvælstofregulering, indtil reglerne lå fast før begyndelsen på en ny vækstsæson.

Vil ikke have særbehandling

Mogens Hjort Jensen understreger, at landbruget hverken er uvant med regulering eller beder om at blive fritaget for den. Kravet er i stedet, at virksomhederne får en reel chance for at indrette sig, før nye regler får økonomiske og driftsmæssige konsekvenser.

- Vi skal ikke have særbehandling. Vi skal have rimelige vilkår og en proces, hvor reglerne er til at forstå, og hvor man kan nå at indrette sig efter dem. Hvis vi vil bevare en stærk dansk fødevareproduktion, skal vi også passe på de virksomheder, der skal levere den.

Budskabet fra Djursland Landboforening er derfor et ja til omstilling med en tydelig politisk betingelse: Miljøhensyn, fødevareproduktion og retssikkerhed skal behandles som dele af den samme opgave. Ellers risikerer tempoet ifølge formanden at gøre omstillingen dyrere, mere konfliktfyldt og vanskeligere at gennemføre.