Efter artikel i Effektivt Landbrug: FødevareDanmark kræver nye kvælstofmålinger

Forskningsprofessor Brian Kronvangs udtalelser til Effektivt Landbrug i tirsdagsavisen er ikke gået upåtalt hen hos FødevareDanmark. Organisationen gentager nu sit krav om at få undersøgt, om naturens kvælstofbidrag er undervurderet.

I et interview i Effektivt Landbrug ville professoren ikke afvise, at naturens kvælstofbidrag måske er sat for lavt. Og det er »en kæmpe indrømmelse«, lyder det fra FødevareDanmarks direktør Leif Wilson Laustsen. 

- Vi taler om en af de forskere, der selv var med til at skabe grundlaget for beregningerne af naturens kvælstofudvaskning. Når han ikke vil afvise, at naturens bidrag kan være undervurderet, rejser det efter vores opfattelse alvorlig tvivl om beregningsgrundlaget, siger han i pressemeddelelsen.

- For hvis naturen udleder mere kvælstof, end vi hidtil har regnet med, hvad betyder det så for vores forståelse af landbrugets andel af belastningen? Det er vi nødt til at få undersøgt til bunds.

Vil undersøge urørt skov

Debatten drejer sig blandt andet om målinger fra 19 små naturvandløb, som indgår i grundlaget for beregningerne af naturens kvælstofbidrag.

Brian Kronvang forsvarer i Effektivt Landbrug undersøgelsen, men finder det relevant at undersøge, hvordan naturen i oplandene har ændret sig siden de oprindelige målinger.

FødevareDanmark mener imidlertid ikke, at et genbesøg alene besvarer organisationens kritik. Den handler om, hvorvidt oplandene repræsenterer den natur, der på langt sigt kan opstå, når landbrugsjord tages ud af drift og udvikler sig til urørt skov.

- Det er positivt, at Brian Kronvang vil undersøge sagen nærmere. Men hvad hjælper det at vende tilbage til de samme 19 vandløb, når de ikke repræsenterer den natur, vores landbrugsjord skal udvikle sig til? Selv områderne med frugtbar jord er præget af skovhugst og dermed menneskelig påvirkning, siger Leif Wilson Laustsen.

Henviser til EU-vejledning

FødevareDanmark henviser i sin kritik til EU's vejledningsdokument Guidance No. 5.

Ifølge organisationen anbefaler vejledningen, at naturens referenceforhold fastlægges med udgangspunkt i områder med ingen eller meget begrænset menneskelig påvirkning. FødevareDanmark mener derfor, at brugen af områder uden gammel urørt skov rejser både faglige og retlige spørgsmål.

Organisationen efterlyser undersøgelser, der specifikt belyser udvaskningen fra gammel urørt skov på frugtbar jord og udviklingen, når tidligere landbrugsjord bliver til urørt skov.

- Vi skal ikke blive ved med at undersøge den forkerte natur. Vi skal måle kvælstofudvaskningen fra gammel urørt skov på frugtbar jord og undersøge, hvad der sker, når landbrugsjord udvikler sig til urørt skov. Det er den viden, vi mangler, før vi træffer vidtgående beslutninger om at tage landbrugsjord ud af drift, siger Leif Wilson Laustsen.

Inddrager også skovprofessor

FødevareDanmark henviser desuden til professor i skovøkologi Per Gundersen fra Københavns Universitet.

Han har i Effektivt Landbrug peget på, at urørt skov på tidligere landbrugsjord på langt sigt kan udvaske 15-20 kg kvælstof pr. hektar om året.

Organisationen ser de to forskeres udtalelser som anledning til at undersøge beregningsgrundlaget nærmere.

- Det rejser grundlæggende spørgsmål om, hvor sikre kvælstofberegningerne egentlig er, og hvor stor en del af belastningen vi kan tilskrive landbruget, siger Leif Wilson Laustsen.