Af kunstner Poul Pava, Bornholm

Kære bornholmere – og alle I andre, der elsker at hade mig. Jeg skriver disse tanker og dette indlæg til jer, så hør – eller læs – godt efter.

Millioner af børn dør hvert år af krig, sult og sygdom, men alligevel får man mere taletid ved at svine vores landmænd til 24/7!

Da jeg var ung, 16 år, arbejdede jeg på en af Danmarks større svinefarme. Den havde dengang små 700 hektar jord, og i staldene var der 1.300 søer og 50 avlsorner – dertil 30.000 fedesvin året rundt.

Om morgenen gik man rundt og sorterede det nyfødte skravl fra – skravl, som vi ikke mente kunne klare sig i flokken. Enten blev de aflivet prompte med et hårdt slag mod betongulvet, eller også blev de flyttet til en stor sygestald. En sygestald, hvor alle dyr – uanset alder – fik lov at gå og fik en chance. Mange af disse kom sig igen og blev sat tilbage i flokken.

De, som ikke klarede den, blev aflivet – større dyr som regel med slagtepistol eller en forhammer for panden. Døden indtræffer øjeblikkeligt.

Had mod landmænd og -koner

Der, hvor jeg vil hen med dette opråb, er, at enhver dyreaktivist ville kunne gå ind i en hvilken som helst stald midt om natten – også her på Bornholm – og finde dyr, der måske er klemt fast eller på anden vis, som de siger, lider.

De, som ikke klarede den, blev aflivet næste morgen eller kørt til sygeafdelingen – en stald, et område vi i hvert fald havde dengang.

Grunden til, at jeg kommer med dette opråb, er, at vi er gået ind i en valgkamp, og der gælder alle kneb – også at udstille landbruget og måske hente nogle ekstra stemmer ind på den personlige konto. Det må godt blive pisket op til en slags had mod landmænd og -koner.

Mange af vores politikere har aldrig haft et ærligt stykke arbejde selv – i hvert fald ikke noget, der måler sig med en landmands. Alligevel er de allerede en slags eksperter i dyrevelfærd – selv om de aldrig har set en ko.

Foragt for spredning af had

Når det er sagt, håber jeg ikke, at dette bliver et emne i valgkampen – et emne, der har til formål at udskamme alle landmænd over én, kan man sige, »svine-kam«.

Ingen landmænd ønsker, at deres dyr lider. Af de millioner og atter millioner af svin, vi har i de danske stalde, kan det ikke undgås, at også større grise burde have været aflivet eller gået i en sygeafdeling på gården. Men det er et forsvindende lille antal dyr i forhold til de 40–50 millioner svin, vi producerer.

Det er med stor foragt, at jeg gang på gang ser disse frelste dyreaktivister være med til at sprede had og mistro til alle vores danske, dygtige landmænd – også dem her på øen Bornholm.

Lev af nedfaldsfrugt og regnorme

Men kære dyreelskere: Har I selv 100 procent orden i jeres regnskab? Begår I aldrig selv fejl? Og hvor mange år har jeres hamstere siddet i børneværelset – eller kanariefuglen i buret hjemme hos jer selv? Ja, hvor mange orm har I selv trukket levende orm på den krog, der fanger fisk?

Vi producerer i dag – som dengang – kvalitet og har en ekstremt høj dyrevelfærd for produktionsdyr i Danmark.

Hvis vi mennesker fortsat vil spise kød, æg og kalv, ja, så er produktionsmåden – som den har været i mange år – den eneste måde at skaffe føde til bordet. Medmindre man er vegetar og det meste af tiden spiser nedfaldsfrugt, regnorm og grøntsager og bor i en hule i jorden.

Ja, dyreaktivister og vegetarer – ved vi egentlig, om porrerne eller kartoflerne lider, når vi skræller dem levende? Eller hvad med de grøntsager, vi trækker op af deres dejlige jord?

Men okay – det er måske lige voldsomme metaforer, men I kan tåle det i jeres fejlfrie, perfekte liv – som de helt rene mennesker, I nu er.

Dobbeltmoral

Men kære alle jer med jeres uvidenhed og kamerasyn: Hør godt efter nu. For næste gang I bryder ind i en stald midt om natten, så tag i det mindste aflivningsudstyr med og befri den lille gris fra dens lidelse. Befri den med et hårdt slag mod betongulvet – så bliver det i det mindste gjort, før landmanden selv står op for at gøre det.

Jeg skriver dette indlæg, fordi jeg selv har været på en gård, hvor den slags udskamning af en stor og vigtig sektor – nemlig landbruget – aldrig var moderne.

Landmænd, som hver dag står op og sørger for, at vi får brød, kød, mælk og æg på bordet, blev respekteret for deres flid og slid. Og ikke det modsatte som i dag, hvor dyreaktivister og en lang række andre tåbelige mennesker stiller sig op i kø og synger med i det kor af manglende viden og især fakta, som er helt ude af proportioner.

Til sidst: Hvornår lukker I jeres egne kanariefugle ud i det fri? De kan blive rigtig gamle og sidde der i buret og pippe efter friheden i årevis.

Gå mæt i seng

Så valgkampssoldater og politikere – lad nu være med at score stemmer på landbrugets bekostning. Et stolt fag, der arbejder, og et erhverv, der sørger for, at ung som gammel går mæt i seng hver dag – så længe vi er her.

Lad os leve sammen med landbruget – og ikke æde dem eller blive ved med at tære på dem, gøre dem forkerte i en lang, ulidelig og uendelig offentlig udskamning.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.