Det er beviseligt, at der er stemmer i at fortælle, hvad andre gør galt. Som journalist oplever jeg derfor ofte, at kilder meget hellere vil kritisere andre end fortælle om egne fortræffeligheder. Det fodrer så at sige den indre svinehund, der findes i os alle.

Dette valg bliver næppe en undtagelse. En hel del partier har allerede gjort det meget tydeligt ved at ville gøre valget til et svinevalg. Der er åbenbart stemmer i at svine dansk konventionel griseproduktion til.

Der er også partier med det modsatte synspunkt, der ser svinevalget som en kærkommen lejlighed til at svine svinevalgets fortalere til.

Jeg er træt af begge sider, så jeg bruger min taletid her til at kritisere begge fløje, og på den måde er jeg ikke hverken meget værre eller bedre end nogen af dem.

Men i valgkampen vil jeg gøre mit til at tale dem op, der taler sig selv og andre op. Det er der nemlig i min optik alvorligt brug for, at flere af os bakker op om mennesker, der taler ting op i stedet for at tale dem ned.

Tirsdag den 24. marts skal der sættes kryds i stemmeboksene. Foto: Colourbox

Tirsdag den 24. marts skal der sættes kryds i stemmeboksene. Foto: Colourbox

Respekt for modpartens synspunkter

I mit personlige perspektiv er det helt vildt uforståeligt, at udvikling eller afvikling af dansk svineproduktion skulle have så stor folkelig appel, at det kan afgøre, hvem der skal ende på taburetterne på Christiansborg. At det kan bringe følelserne næsten lige så meget i kog som debatten om udlændinge.

Emnet er nok mest egnet til at flytte stemmer mellem partier på hver side af blokkene. Så jo mere indædt man enten forsvarer eller kritiserer svineproducenterne kan man tiltrække stemmer fra dem, der ikke taler lige så kategorisk om emnet.

»Er du med os, eller er du imod os,« er tilsyneladende det valg, vi står overfor. Jeg giver min opbakning og stemme på kandidater, der giver plads til nuancer og viser respekt for modpartens synspunkter.