Af Erik Poulsen, FT-kandidat, Danmarksdemokraterne

De fleste landmænd ved godt, at man ikke kan drive landbrug uden at passe på jorden, naturen og miljøet. Det ligger i selve håndværket. Men i disse år oplever mange landmænd, at nye regler og begrænsninger kommer hurtigere, end det er muligt at tilpasse sig til.

Grøn trepart, strammere kvælstofregulering, udfasning af pesticider og nye krav til arealanvendelse presser erhvervet fra flere sider på én gang.

Hver for sig kan nogle af initiativerne give mening. Men tilsammen risikerer de at udvikle sig til et regulært knibtangsgreb om dansk landbrug.

Grøn trepart betyder blandt andet, at landbrugsjord tages ud af drift. Samtidig kan en strammere kvælstofregulering betyde, at udbytterne falder så meget, at økonomien i jorden ikke længere hænger sammen. For nogle landmænd kan det i sidste ende betyde, at det bliver svært at betale kreditforeningen.

Trepartsaftalen rummer også en reel bekymring for mange landmænd: at reguleringen kommer til at gå hurtigere end udviklingen af de løsninger, der skal gøre landbruget grønnere. Hvis kravene strammes hurtigere end teknologien og dyrkningsmetoderne kan følge med, risikerer vi at svække dansk landbrug uden at opnå bedre resultater for miljøet.

Oveni kommer udfasningen af pesticider, hvor flere midler fjernes, før der findes brugbare alternativer. Det gør det ganske enkelt sværere at holde afgrøderne sunde.

Det er ikke sådan, man skaber en ansvarlig grøn udvikling. Det er sådan, man langsomt presser et erhverv i knæ.

Jeg har selv min baggrund som landmand og arbejder fortsat tæt på erhvervet. Derfor ved jeg også, hvor meget der allerede investeres i nye løsninger, teknologi og bedre dyrkningsmetoder.

Danske landmænd er blandt de mest effektive og fagligt dygtige i verden. Det er en styrke for Danmark – og en styrke, vi skal bygge videre på.

Men udvikling tager tid.

Hvis pesticider skal udfases, skal der først udvikles og godkendes reelle alternativer. Ellers risikerer vi lavere udbytter og en svækket økonomi i landbruget.

En planteforædler kan bruge op mod syv år på at udvikle nye sorter, der naturligt er mere modstandsdygtige over for sygdomme og skadedyr. Det samme gælder udviklingen af nye gødningstyper, biologiske løsninger og bedre dyrkningsmetoder.

Den slags fremskridt kommer gennem udvikling – ikke gennem forhastede forbud.

En forhastet regulering kan ende med at svække dansk landbrug – uden at miljøet får den effekt, som politikerne lover.

Danmark har nogle af verdens mest dygtige landmænd. Derfor skal vi give erhvervet mulighed for at udvikle sig – ikke presse det ind i et hjørne.

Jeg vil arbejde for, at dansk landbrug fortsat kan producere fødevarer, skabe arbejdspladser og bidrage til vores fælles økonomi.

Jeg står bag danske landmænd – og jeg vil kæmpe for erhvervet.