Lantmännen Agro A/S leverer tilbagegang i både omsætning og resultat i 2025, primært som følge af faldende korn- og råvarepriser. Omsætningen falder 15 procent til 559,5 millioner kroner fra 655,3 millioner kroner året før.

Bundlinjen lander på 10,1 millioner kroner mod 12,7 millioner kroner, mens driftsresultatet falder til 12,7 millioner kroner fra 16 millioner kroner.

2025 bød på en stor dansk høst efter to svage år. Det har øget aktiviteten og sikret høj kapacitetsudnyttelse i lager og logistik samt et stabilt vareflow. Samtidig har fokus på højere avance per handel begrænset lagertab i et faldende marked.

For 2026 forventer selskabet en omsætning på 650-700 millioner kroner og et resultat på niveau med 2025 – afhængigt af høst og prisudvikling.
 

RegnskaberBusinessRegnskaber