Ubegrænset adgang til alle artikler online
Brak, afgifter og forbud truer konkurrenceevnen og tvinger erhvervet mod afvikling, lyder advarslen fra Bæredygtigt Landbrugs formand i dette indlæg.
Landmanden Knud Jeppesen retter i dette læserbrev en skarp kritik af regeringens plan for spildevandsafgift og advarer om, at kommunale forsyninger fortsat kan undgå både målinger og betaling for store udledninger af urenset spildevand.
Økonomiminister Stephanie Lose taler om flowmålinger som løsning, men det løser ikke de kemiske udfordringer i vandmiljøet, mener landmanden Peter Rosendal fra Bæredygtigt Landbrug.
Formanden for Agerskovgruppen langer i dette læserbrev kraftigt ud efter regeringens forslag om en afgift på urenset spildevand. Han kalder initiativet symbolpolitik og kræver bøder, der kan mærkes, til kommuner, der sender forurenet vand ud i havet.
Måske er det bare helt rimeligt, hvis Danmark lukker lokalsamfund inde i solceller for at levere strøm 30 gange vores aktuelle elforbrug herhjemme. Det er noget af det, valgkampen i landdistrikterne måske bør handle om her de sidste dage.
Det har været attraktivt for økologiske planteavlere at have kløvergræs i sædskiftet de senere år, fordi det har været i høj kurs hos biogasanlæggene. Men billedet er skiftet, og der er næsten ingen økologiegnede biogasanlæg tilbage, som vil tage imod kløvergræs. I stedet må økologer nu se sig om efter andre kilder til kvælstof.
Er vi også på fødevareområdet for fuld udblæsning i færd med at spille kortene i hænderne på konkurrenterne i klimaets navn?
Hvorfor politikerpension er en ekspeditionssag, mens etableringsstøtte trækker ud i flere år, kan nyetablerede landmænd fundere over, mens renteudgifterne på kassekreditten vokser måned efter måned.
Opsæt flere flowmålere ved overløb, så vi kan få et klart billede af den reelle udledning, skriver venstremændene Erling Bonnesen og Christian Friis Bach i dette læserbrev. De foreslår at begynde med at opsætte flowmålere de steder, hvor vandmiljøet er mest belastet, og hvor landmændene skal reducere mest kvælstof.
Landmænd kan ved svigtende etablering af sine efterafgrøder på over 0,8 hektar se frem til en bøde. Men udledning af cyanid fra hovedstadskommunen og statens eget selskab affejes med, hvad der ligner et skuldertræk.
Kan fødevareministeren egentlig med rimelighed krybe udenom at suspendere Bovaer-kravet? For arbejder politikerne ikke i andre sammenhænge med et »forsigtighedsprincip«. Og bør tvivlen egentlig ikke komme dyrene til gode?
Overvågning giver jo ifølge regeringspartiet Socialdemokratiet danskerne tryghed. Jamen, så lad os da få noget tryghed omkring spildevandsudledningerne og få udledningerne overvåget.
Ingen kender de endelige vurderinger, grundlaget herfor eller den skat, staten opkræver landets ejendomsejere en skønne dag, når staten synes, den er klar.
Som den nu forhenværende frugtavler fra Lolland Lars Skou Hansen pointerer, er det miljøkrav og høje omkostninger, der sender branchen til ophug, og udenlandsk frugt og grønt i de danske indkøbskurve.
Ikke én eneste dansker gider ulejlige sig ind foran Christiansborg i protest mod digitaliseringens indlysende bagside. Måske har vi for travlt med at være online og bestille pakker på Temu. Men måske kun indtil den dag, det hele ikke længere virker.
Landøkonomisk Selskabs formand advarer i dette læserbrev mod regeringens NUAR-model, som efter hans vurdering bygger på usikre beregninger. Han opfordrer til en pause, indtil det faglige grundlag er i orden.
Vil man ikke erkende spildevandsproblemerne, er man lige så tonedøv som de politikere, der står bag årtiers fejlslagne politik på skoleområdet.
Efter 35 års kvælstofreduktion uden målbar effekt på havmiljøet opfordrer Bæredygtigt Landbrugs formand politikerne til at sikre sig mod fejlagtig rådgivning.
Man kan også konstatere, at Danmark på ti år har haft syv skatteministre, og at ingen af disse har haft en uddannelse inden for ressortområdet skat.
Hvis VKST, landmand Knud Jeppesen og andre i erhvervet har ret i, at spildevand er totalt underfrankeret i forhold til målinger og politisk bevågenhed, så må erhvervet handle. Og få målt i et repræsentativt område.
Bæredygtigt Landbrugs formand advarer i dette debatindlæg om milliardtab og voksende bureaukrati, hvis den nye kvælstofregulering bliver vedtaget.
Lige så lidt, som man kan dække Det Kongelige Teater fra Bylderup Bov i Sønderjylland, lige så problematisk er det at dække sønderjydernes eller landbefolkningens udfordringer fra Rådhuspladsens statsstøttede mediekoncerner.
Sprøjtemidler har fået ry som landbrugets miljøskurk, men kan måske vise sig at være et vigtigt virkemiddel i kampen mod madspild, skriver de to universitets-studerende Kristian Jensen og Katrine Christensen i dette debatindlæg.
Sverige opruster på fødevareproduktionen, mens Danmark skærer ned. I Sverige betragter man udledning fra husdyr og CO2-optag i afgrøder som en cirkulær proces i balance, skriver Torben Vagn Rasmussen i dette læserindlæg.
Ikke én ærlig, politisk sjæl har været ude at sige, at friværdierne, lønstigningerne og alle de andre økonomiske appelsiner, der dumper ned i danskernes turbaner, sagtens kan fyres af på gode, sunde fødevarer.
Hvor længe vil landets folkevalgte lukke øjnene for, at Harrestrup Å ifølge lokale fiskere mest af alt minder om en åben kloak, der hvor tonsvis af spildevand fra Storkøbenhavn løber frit?
Et budskab om sund fornuft og spiselige Halloween-græskar udviklede sig til en voldsom debat og personlige angreb på de sociale medier.
