NÅR DISSE LINJER læses, er valgstederne i Danmark lukket, og danskerne ved måske, hvem der skal være statsminister. Men valgkampen har været rædselsfuld. Verden står bogstaveligt talt i brand, og det har nærmest overhovedet ikke været et emne i valgkampen. Men det har udskamning af danske landmandsfamilier. Internt i landbruget bør man kigge hinanden i øjnene og se på, hvordan man kan tackle en politisk tsunami bedre næste gang. Det, vi lige har oplevet, har været en katastrofe set fra stalddøre og stuehuse.

PÅ MARKEDSPLADSEN ER man begyndt at prissætte fødevarer efter nye tider og politiske strømninger. Usikkerhederne i markedet presser således prisen på korn af ny høst op. Markedet indregner ikke alene tidens politisk skabte usikkerhed om den fremtidige fødevareproduktion. Stigende priser på gødning, diesel og penge i form af stigende renter betyder, at korn af ny høst koster små 10 euro mere pr. tons end korn af gammel høst, som Agrocura kunne fortælle i gårsdagens avis.

EUROPA ER I færd med at skære i sin fødevareproduktion. Det er et legitimt politisk valg. Men de færreste er muligvis parate til at betale prisen ved køledisken, når det kommer til stykket. Mange kan måske ikke og må ifølge et politisk flertal tage imod en statslig fødevarecheck for at kunne betale for noget så basalt som mad. I Europa producerer vi ifølge L&F blot omkring 75–80 procent af vores samlede fødevareforbrug. Resten importeres, hvilket åbenlyst gør os sårbare. Alligevel vil politikerne skære ned.

VI HAR SET noget tilsvarende før. Ifølge EU’s kommissær for energi og bolig, danske Dan Jørgensen (S), kunne mere end 40 millioner europæere sidste år ikke opvarme deres bolig tilstrækkeligt på grund af høje energipriser. Det skyldes en fejlslagen energipolitik i EU, hvor man har gjort sig energiafhængig af krigsførende lande som Rusland og mellemøstlige stater.

NU SER VI det samme mønster omkring fødevareforsyningen i EU. I Danmark skærer treparten minimum 15 procent af det dyrkede areal. Dertil kommer enorme kvælstofreduktioner og et forestående sprøjteforbud, som er vokset ud af den seneste valgkamp, hvor også husdyrproduktionen har været et varmt emne. Og hvor der er udsigt til betydelige reduktioner efter valget, hvis blot en lille del af valgløfterne bliver til virkelighed.

KORNMARKEDET VISER OS, hvad der sker, når usikkerhed og prisstigninger på de råvarer, der er forudsætningen for fødevareproduktionen, rammer. Det sætter sig omgående i prisdannelsen i fremtidens produktion. Når tyskerne skærer i fødevareproduktionen, og når franskmændene, hollænderne og danskerne gør det samme, tror nogen så, at priserne falder? Eller mon det går som med energipriserne, hvor mere end 40 millioner mennesker i vores europæiske nabolande sidste år ikke havde råd til at opvarme deres bolig?

DET, POLITIKERNE ER i færd med på fødevareområdet, minder nærmest en til en om det, den tidligere tyske kansler Angela Merkel gjorde, da hun beordrede de tyske atomkraftværker lukket, mens gas- og oliehanerne til Rusland blev åbnet på vidt gab. I håbet om, at samhandel med Putin ville tæmme den russiske bjørn. Håbet blev vekslet til et europæisk energi-kollaps af historiske dimensioner, som 40 millioner frysende mennesker i Europa lider under. På fødevareområdet er vi på vej til at gentage fiaskoen. Det har kornmarkedet allerede så småt set komme.