Debat: Myndighederne presser reelt danske landbrug til lukning

Af Martin Pinholt, landmand, Fjelsøvej 52, 9620 Aalestrup

Dem som stadig tror, at myndighederne i Danmark ønsker en fødevareproduktion, bør revidere deres opfattelse.

I dag er politianmeldelser, overdrevet petitesserytteri og ekstreme gebyrer myndighedernes våben til at fratage den opvoksende generation lysten til at være fødevareproducent.

Ja, selv den påtvungne og forfejlede tilsætning af Bovaer til malkekøernes foder, synes politikerne fortsat er i orden, selv om det medfører syge dyr og nogle endda dør.

- Lave priser en saga blot

Endnu har Danmark en stor og dynamisk fødevaresektor, der forsyner danskerne med de basale fødevarer af en høj kvalitet til en rimelig pris. Med de mange ekstra omkostninger, der følger med ofte meningsløse krav, er tiden med lave fødevarepriser ved at være en saga blot.

Selv om der kun tabes yderst lidt nitratkvælstof fra de dyrkede marker, mener mange danske politikere desuagtet, at kvælstofskruen kan strammes langt ud over det, som er muligt på veldrevne marker. Nitrat under en tiendedel af det maksimalt tilladte i vores drikkevand omtales i hysteriske vendinger af uvidende og naive politikere.

207 milliarder

Samlet beskæftiger fødevareklyngen 190.000 personer med fiskeri inkluderet og inklusiv tilknyttede offentlige arbejdspladser. Der præsteres en høj værditilvækst pr. beskæftiget, som i 2025 skabte en eksportværdi på 207 milliarder kroner, hvilket svarer til 22 procent af danmarks vareeksport.

Importen af foder, maskiner og fødevarer til Danmark er relativ lille, hvorfor nettooverskuddet i handlen med udlandet er stort.

I 2025 kan dette overskud anslås til 67 milliarder kroner eller 72 procent af det samlede nettooverskud i varehandlen med udlandet.

Det er altså en komfortabel situation for Danmark, som via fødevareklyngens overskud kan finansiere importen af biler, elektronik, energi mv.

Men selv denne kendsgerning forbigår de økonomiske vismænd – DØR – i deres anbefalinger om kraftige nedskæringer af fødevareerhvervene i Danmark.

Skuldertræk

Overskuddet kunne være stigende i de kommende år, hvis erhvervenes interesser blev opprioriteret i dansk politik. Men som jeg indledningsvis fortæller, bliver der pålagt mange urimelige hindringer og begrænsninger. Hertil kommer, at Trepartsaftalens modelverden ikke tåler mødet med de virkelige målinger fra dræn, vandløb og vores drikkevand.

Og ministrene har blot et skuldertræk til overs, når der spørges ind til lovgrundlaget for de forkromede planer. De unge landmænd møder her en enøjet dansk politik, når den er værst og mest erhvervsfjendsk.

Hvilket argument er der efterhånden tilbage, for at vælge en landmandskarriere i Danmark?

Mange arbejdspladser er allerede forsvundet ud af landet i takt med de forringede vilkår. Er det også den vej de unge landmænd skal vælge i stedet? Vore nabolande byder sig til, fordi politikerne der har indset, at fødevareproduktion og selvforsyning er strategisk vigtig i en usikker verden.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.